I anledning af, at DR fylder 90 år, og at Uetisk Råd fylder 10 år, er det en glæde at meddele, at Uetisk Råd fra dags dato har overtaget den redaktionelle såvel som den økonomiske og militære kontrol med DR.
Uetisk Råds mediepolitik har alle dage handlet om fordummelse, indoktrinering og stræben efter absolut laveste journalistiske fællesnævner, og det forventes således ikke, at UR’s overtagelse af DR vil medføre nævneværdige forandringer i DR’s programudbud og redaktionelle linje.
Derimod ventes DR inden længe at indføre et nyt logo, der således bliver det sjette i rækken.