Tag-arkiv: Rasmus Brygger

Terror er en menneskeret

En britisk SAS-snigskytte har med ét skud dræbt tre IS-terrorister på 1800 meters afstand, netop som de skulle til at skyde på en mængde kvinder og børn:

“Kuglen traf den første IS-kriger i hovedet, gennemborede den næste, inden den rikochetterede fra en væg ind i den tredje terrorist. Da snigskyttens enhed kort efter undersøgte IS-tilholdsstedet, kunne de bekræfte, at de tre terrorister var dræbt i ét og samme skud.” (JP)

Uetisk Råds menneskerettighedsadvokat, der bærer navnet Bjør Ne Lmquist, er meget forarget over at høre om det tredobbelte drab. Drabet på IS-terroristerne er tydeligvis en krænkelse af deres ret til et familieliv, sådan som dette forstås i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, mener Lmquist. På samme måde er det helt oplagt et overgreb på kalifat-krigernes religionsfrihed, at de fratages retten til at dræbe civile. Det er jo ikke noget, de selv har fundet på, så derfor må det være tilladt.

Og i øvrigt: Hvordan kan det være, at SAS har britiske snigskytter? Skulle de ikke hellere koncentrere sig om at flyve med deres fly? Ødd, udtaler Rasmus Brygger og tilføjer: Jeg ikke forstå.

Supermånen – er den farlig?

Foto: Tomruen (CC BY-SA 4.0)
Er du bange for supermånen? Ring straks til 50532285! Foto: Tomruen (CC BY-SA 4.0)

Allerede sidste år advarede Uetisk Råd om fænomenet “blodmåne”. Nu er det så en “supermåne”, der er på spil. Rådet mener, at der er grund til at være på vagt. Er månen til at stole på? Vil den tage vores aftensmad? Disse og andre spørgsmål trænger sig på.

UR har for en sikkerheds skyld etableret en krisetelefon, som man kan ringe til for at få besvaret sine spørgsmål om månen, og hvis man bare har lyst til at snakke lidt. Telefonlinjen har nummer 50 53 22 85, og rygter vil vide, at den bemandes af blandt andre Rasmus Brygger og Dario Campeotto.