Tag-arkiv: mongoler

Børn skal have bly, mener EU og UR

Chromgelb
Det drejer sig om det smukke farvestof kromgul, også kendt som blykromat, PbCrO4.

Takket være en ny EU-vedtagelse bliver det fremover igen tilladt at male striber på vejene med materialer, der afgiver giftige og kræftfremkaldende stoffer som bly og krom til jorden, luften og drikkevandet.

Uetisk Råd er selvsagt helhjertede tilhængere af idéen, men mener dog, at der kunne og burde gribes langt hårdere ind: Det skal ikke bare være tilladt, men simpelthen påbudt at udlede de farlige stoffer til naturen. Og i stedet for at vente på, at de bliver slidt af vejene og skyllet ud i miljøet, skal man hellere fylde giftstofferne direkte ned i drikkevandet, sådan at man er sikker på, hvor de ender.

I disse Brexit-tider kunne Danmark passende overtage den dosis blykromat, der ellers skulle have været brugt hos briterne, og hælde det ned i børnenes soppebassiner og byernes drikkevandsforsyninger.

En anden mulighed er at lade sig inspirere af de mongolske horder, der i middelalderen ofte hældte smeltet bly ned i halsen på deres fjender (dvs. uskyldige civile, der kom i vejen for unionen imperiet). På den måde forenes lidelse med forurening til fælles bedste. Den gule fare bliver den gule lykke!

Mongoltruslen

koedhakkerSidste år blev der i Danmark kun født 26 børn med Downs syndrom (dvs. at de er mongoler). Dette skyldes, at man har indført en screening, således at de uønskede børn kan frasorteres, så de derved ikke er til besvær for forældrene eller til skade for samfundets produktivitet.

Uetisk Råd, der er utrygt ved mongoler (hvad enten det drejer sig om dem med Downs eller dem fra Asien), betragter det imidlertid som et problem, at der trods alt blev født 26 af disse ubehagelige børn, og Rådet vil derfor (jf. bekendtgørelsen om abort) påpege, at det ikke er for sent at omstøde disse børns fødsel! Et samfund uden mongoler og vitaminpiller vil være et lykkeligt samfund, mener Rådet.

Samtidig bør det også overvejes, om andre grupper kan og dermed bør frasorteres, så samfundet ikke skal trækkes med dem. Rådet foreslår, at man overvejer følgende grupper som mulige ofre/behandlingsobjekter for de medicinske Einsatzgruppen:

  • Fattige – er der nogen rimelig grund til, at fattige mennesker skal føde børn? Og kan det evt. vha. fosterscanning afsløres, om barnet vil blive et fattigt, arbejdsløst svin, selvom forældrene ikke er det?
  • Sorte – det vil (også) være til deres eget bedste.
  • Deforme – fjern dem, så de ikke er til gene. Lad aborterne blive fejret under jubelråb som f.eks.:
    »Fjern den spasser,
    der ikke passer
    i samfundets kasser!«

Uanset om fjernelsen af disse og mange andre uønskede grupper sker før eller efter fødslen, kan de alligevel betale lidt af på deres gæld til samfundet ved at blive brugt som brændsel.

I lyset af de ovenstående forslag må det dog også overvejes, om uetikkens sag ikke i virkeligheden ville være bedre tjent med, at samfundet blev overbebyrdet med mærkelige, vanartede “mennesker” af alle slags; en fosterscanning, der i stedet/også fjerner 100 % normale børn, bør derfor ikke lades ude af betragtning.