Tag-arkiv: Vollsmose

Vollsmose – hvad gør vi?

Optøjer i Vollsmose. Ej, det er gas; det er bare i Husby ved Stockholm. Foto: Telefonkiosk (CC BY-SA 3.0)

Efter 40 års fejlslagne integrationsprogrammer og laissez-faire-/offermentalitet er det nu kommet dertil, at hverken ambulancereddere, brandmænd eller postbude kan færdes i Vollsmose uden politibeskyttelse, som de ikke får, da politiet heller ikke selv kan komme der uden at blive overfaldet og jaget ud.

Venstres postordfører har foreslået, at man sætter militæret ind. Han bakkes op af en venstrerådmand, hvis mand for nylig selv blev overfaldet af Vollsmose-beboere, da han ville hjælpe efter et biluheld.

Uetisk Råd er ikke enigt heri, og i øvrigt har skiftende regeringer jo alligevel skåret så meget ned på forsvaret, at det næppe vil gøre nogen særlig forskel. Vi har i stedet udarbejdet en plan for, hvordan man løser problemet situationen:

  • Gør ingenting. Anarki og klanvælde er i sig selv ønskværdigt, jf. 1000-tallets Island og nutidens Somalia.

Alternativet er at sætte Alternativet ind på postruten. Gruppeforkvinde Fock fra Alternativet udtaler dog, at post er papir og dermed skaber papirspild. “Men man kan jo lissom sende en mail eller danse sit budskab ud”, tilføjer hun.

Uetisk Råd bekræfter samtidig, at Vollsmose-beboeren John Bonde i virkeligheden er debatagent for Rådet. John Bonde benægter imidlertid selv at have noget med Rådet at gøre. “Jeg vil gerne understrege, at mine obskurantistiske, tåbelige og forplumrende debatindlæg såvel som mine selvovervurderede analyser er 100 % min egen fortjeneste”, siger han.

Byskilte som hjælp for besættelsesmagterne

Det har vakt vrede, at man i Haderslev har sat et byskilt op, der viser både det danske og det tyske navn for byen: Haderslev/Hadersleben. Nu er skiltet ødelagt, og forsøget er droppet. (I Sydslesvig har der ellers i årevis været både tyske og danske navne på en del skilte).

Uetisk Råd vil gå et skridt videre og aktivt hjælpe besættelsesmagterne med at indtage Danmark, og Rådet har derfor udarbejdet en række skilte, der skal fremme opløsningen af landet:

Rønne (russisk: Рённе)
Rønne på russisk – når Putin igen besætter Bornholm.
Odense (arabisk: أودنسه)
Odense på arabisk – når Vollsmose erobrer resten af byen.
Malmø (svensk: Malmö)
Malmø på svensk – når svenskerne erobrer Skåne, Halland og Blekinge.