Genindførelse af stavnsbåndet

slaveHvordan sikrer vi fremtidens samfund i forhold til “den stigende” globalisering? Uetisk Råd er ikke i tvivl: Svaret er genindførelse af Stavnsbåndet. Systemet, som i 1700-tallet forpligtede danske bønder til at forblive boende og arbejde på det sted hvor de var født, vil med en omfatning/inddragelse af alle stillinger i det danske samfund kunne sikre det danske samfunds eksistens i fremtidens samfund. Uetisk Råd ønsker ikke globalisering; vi ønsker nationalisering. Hvis ingen danskere kan/må flytte udenlands for at arbejde, sikrer vi, at arbejdskraften på længere sigt ikke vil formindskes.

Ydermere er det vigtigt, at vi fratager arbejdsretten for kvinder, thi den feminine del af ægteskabet skal pleje mandens interesser i hjemmet. På denne måde vil vi kunne opnå en højere fertilitetsrate. Uetisk Råd ser gerne det som en tvang, at kvinderne føder flere end to børn per husstand – på denne måde sikrer vi arbejdskraft på længere sigt!
Videre skal det forbydes landets virksomheder at flytte produktion udenlands. Dette er yderst vigtigt, hvis en nationalisering skal finde sted. Derudover ønsker Uetisk Råd en proletarisering af vort samfund: alle nuværende produktioner i udlandet af industriel art må og skal hjemkomme! – En genindførelse af Stavnsbåndet vil på denne måde tillige sikre, at borgerne vil forblive i deres respektive sociale klasse, eftersom de ikke må flytte andetsteds for at arbejde, og de er desuden tvunget til at overtage sin faders job (kvinden skal i alle sociale klasser lave kød og føde børn!).

Skriv et svar