Med stor glæde har Uetisk Råd modtaget nyheden om, at der er indført forskelsbehandling af togpassagerer: Da flere højhastighedstog fra Eurostar gik i stå i Kanaltunnelen, blev passagererne beordret til at blive i togene; kun den tyske supermodel Claudia Schiffer blev hentet ud, og skønt den tyske blondine med sine 39 år på bagen efterhånden er noget udslidt og dermed forringet i værdi, er signalværdien alligevel ikke til at tage fejl af, idet de øvrige 2.000 andre passagerer – herunder astmatikere, gravide og på andre måder handikappede folk – blev efterladt i tunnelen i timevis uden mad, drikke eller oplysninger om, hvad der foregik.
Ganske vist er der foreløbig kun tale om fordummende og ubekræftede rygter, men så meget desto bedre, mener Rådet, der ser et stort potentiale i en fremtidig opprioritering af ønskværdige mennesker i transportmæssige og andre sammenhænge; de uønskede individer kan og bør til gengæld fragtes rundt i kreaturvogne, sådan som man gjorde i Tyskland i fortiden, og som man i et vist omfang stadig gør i den sjællandske regionaltrafik.
Mad og drikke bør helt generelt forbeholdes rige og dermed vigtige mennesker, mens handikappede og gravide og lignende grus i det islamiske samfundsmaskineri kun har godt af at komme på kur eller eventuelt på en lille lejrtur. Information om forventede evakueringstider mv. kan der slet ikke være tale om – der er ingen grund til at belemre de mindreværdige mennesker med oplysninger, som de alligevel ikke kan få ind i deres små, overbebyrdede hoveder.
Undersøgelser viser, at fattige forældres børn ofte har ringere forudsætninger for at klare sig godt i folkeskolen. De udsatte og afvigende børn kræver en øget indsats fra skolen/læreren, og det efterlader de normaltbegavede, lyshårede børn i en kattepine – for så er der ikke tid til dem; men Uetisk Råd har fundet en uetisk løsning på dette problem: Man udmåler en enhedspris for lærerens opmærksomhed, alt efter hvor dumt barnet er. Hver måned sendes der så en faktura til barnets forældre, og det er klart, at jo fattigere og dermed dummere barnet er, desto højere bliver beløbet. På den måde vil problemet på sigt fjerne sig selv; forældrene bliver ruinerede og må trække deres dumme børn ud af skolen. En ekstra gevinst ved dette forslag er øget social ulighed, som er et gavnende element i ethvert sundt samfund, og samtidig afholdes de dumme børn fra at få del i en videregående uddannelse.
Det
Hvordan sikrer vi fremtidens samfund i forhold til “den stigende” globalisering? Uetisk Råd er ikke i tvivl: Svaret er genindførelse af Stavnsbåndet. Systemet, som i 1700-tallet forpligtede danske bønder til at forblive boende og arbejde på det sted hvor de var født, vil med en omfatning/inddragelse af alle stillinger i det danske samfund kunne sikre det danske samfunds eksistens i fremtidens samfund. Uetisk Råd ønsker ikke globalisering; vi ønsker nationalisering. Hvis ingen danskere kan/må flytte udenlands for at arbejde, sikrer vi, at arbejdskraften på længere sigt ikke vil formindskes.