Tag-arkiv: stavnsbånd

Pendlere – en mindreværdig minoritet

Den etniske minoritet pendlerne er i uetisk optik ilde set, eftersom de er det tydelige eksempel på vort lands fremgang/tilbagegang! Da Uetisk Råd som tidligere beskrevet vil have Stavnsbåndet genindført, er det helt utænkeligt, at folk skal kunne pendle frem og tilbage fra sogn til sogn for at arbejde! Nej, mener Uetisk Råd! Folk skal arbejde på den herregård, hvorved man bor! Ud i marken og pløj (og få pisk!).

Klassedelt sundhed

rigdom_sundhedDet viser sig nu, at rige mennesker generelt har en længere levealder end fattige, ligesom de rige i almindelighed lever sundere end de fattige svin – og forskellen vokser. Uetisk Råd kan kun bakke op om denne udvikling hen imod et samfund, hvor menneskers muligheder indskrænkes på grund af deres klassetilhørsforhold (og race), men Rådet mener dog, at statsmagten bør gribe aktivt ind for at accelerere udviklingen yderligere.

Rådet ønsker således, at der i tilknytning til “skatte- og afgiftsstoppet” indføres et “livsstop” for mennesker, der er så usunde og fattige, at de ikke længere er brugbare i produktions- og eksportindustrierne. Naturligvis er det ikke i sig selv et mål at holde masserne ude af bundløs fattigdom – tværtom! – men hvis snylterne på samfundets bund ligefrem er til byrde for den rige elite, bør der straks gribes ind med bål, brand og bureaukrati. Gamle, udslidte og fattige idioter, der tages ud af arbejdsstyrken, vil gradvist kunne erstattes med ungt, friskt kød(!), der vil blive tilgængeligt som resultat af genindførelsen af stavnsbåndet og afskaffelsen af retten til abort. Regeringen opfordres også til ved samme lejlighed at påbegynde arbejdet med at indføre skattefradrag eller endog direkte tilskud til racerene og rige mennesker.

Genindførelse af stavnsbåndet

slaveHvordan sikrer vi fremtidens samfund i forhold til “den stigende” globalisering? Uetisk Råd er ikke i tvivl: Svaret er genindførelse af Stavnsbåndet. Systemet, som i 1700-tallet forpligtede danske bønder til at forblive boende og arbejde på det sted hvor de var født, vil med en omfatning/inddragelse af alle stillinger i det danske samfund kunne sikre det danske samfunds eksistens i fremtidens samfund. Uetisk Råd ønsker ikke globalisering; vi ønsker nationalisering. Hvis ingen danskere kan/må flytte udenlands for at arbejde, sikrer vi, at arbejdskraften på længere sigt ikke vil formindskes.

Ydermere er det vigtigt, at vi fratager arbejdsretten for kvinder, thi den feminine del af ægteskabet skal pleje mandens interesser i hjemmet. På denne måde vil vi kunne opnå en højere fertilitetsrate. Uetisk Råd ser gerne det som en tvang, at kvinderne føder flere end to børn per husstand – på denne måde sikrer vi arbejdskraft på længere sigt!
Videre skal det forbydes landets virksomheder at flytte produktion udenlands. Dette er yderst vigtigt, hvis en nationalisering skal finde sted. Derudover ønsker Uetisk Råd en proletarisering af vort samfund: alle nuværende produktioner i udlandet af industriel art må og skal hjemkomme! – En genindførelse af Stavnsbåndet vil på denne måde tillige sikre, at borgerne vil forblive i deres respektive sociale klasse, eftersom de ikke må flytte andetsteds for at arbejde, og de er desuden tvunget til at overtage sin faders job (kvinden skal i alle sociale klasser lave kød og føde børn!).