Odenses socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, er kommet til at bruge lidt for mange penge på sin arbejdstelefon under en ferie i Tyrkiet. Men Boye, der ovenfor ses på et pressemøde om sagen, kan desværre ikke huske, at han selv godkendte forbruget, og derfor forsøger kommunen og Boye nu at tørre regningen af på TDC.
Uetisk Råd kan sagtens forstå Boye: Vi bruger også gerne hundredetusinder af kroner på “streaming”, når vi er på ferie, og det skal da være enhver pamper vel undt, at kommunen betaler. Rådet har ikke været så glad, siden Lars Løkke Rasmussen (V) kom til at bruge andres penge på “betalingsfilm” på et hotel, hvor han var indlogeret under falsk navn.