Tag-arkiv: mobiltelefoni

Hvorfor ringer folk altid, mens man er i bad?

Foto af paven: Christoph Wagener (CC BY-SA 3.0)
Foto af paven: Christoph Wagener (CC BY-SA 3.0)

De, kære læser, har sikkert prøvet at komme ud fra badet eller toilettet for at opdage, at en hel masse mennesker har ringet til Deres telefon, mens De ikke var i stand til at tage den. “Nej, jeg plejer at have telefonen med på toilettet”, svarer læseren sikkert.

Ikke desto mindre kender de fleste til problemet: Man er parat til at tage telefonen hele dagen – undtagen i nogle få minutter, hvor alle opkaldene naturligvis vælter ind. Og lægger folk en besked på telefonsvareren? Nej, de ringer tilbage, når næste ubelejlige øjeblik byder sig. Og hvis man selv ringer tilbage, får man fat i en anden, der ikke ved noget om spørgsmålet.

Der er en helt klar grund til, at det er sådan: Uetisk Råd har i samarbejde med Echelon-netværket (hvis De husker det) og den katolske kirke overtaget det danske telenet. Ved hjælp af omfattende overvågning af befolkningen (igennem webkameraer, mobilhacking og almindelig spionage) kan Rådet holde styr på, hvornår det passer dårligst, at folk ringer, hvorefter UR’s tankekontrolsystemer får alle idioterne til at begynde deres opkald.

Jo, den er god nok.

Anker Boyes fede streaming-ferie

Anker Boye, porno, streamingOdenses socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, er kommet til at bruge lidt for mange penge på sin arbejdstelefon under en ferie i Tyrkiet. Men Boye, der ovenfor ses på et pressemøde om sagen, kan desværre ikke huske, at han selv godkendte forbruget, og derfor forsøger kommunen og Boye nu at tørre regningen af på TDC.

Uetisk Råd kan sagtens forstå Boye: Vi bruger også gerne hundredetusinder af kroner på “streaming”, når vi er på ferie, og det skal da være enhver pamper vel undt, at kommunen betaler. Rådet har ikke været så glad, siden Lars Løkke Rasmussen (V) kom til at bruge andres penge på “betalingsfilm” på et hotel, hvor han var indlogeret under falsk navn.

Uetisk Råd bifalder Mussolini-applikation til iPhone

imussoliniUetisk Råd kan ikke andet end at skamrose det dejligt fascistiske Italien for, at dette land gang på gang ikke overgiver sig til ulækkert demokratisk orienterede lande. Således har en 25-årig ingeniør ved navn Louis Marino programmeret en applikation til Apples iPhone – iMussolini – hvor man for € 0,79 (knap 6 kr.) per styk kan købe en af Mussolinis mange fantastiske og poetiske taler. Dels bidrager dette til en generel folkeoplysning samt -desorientering, hvorefter folket bliver opmærksom på fascismens mange glæder; dels er det et fremragende propagandaskridt på næsten Goebbelsk niveau, da Apples mange produkter har opnået kultagtig popularitet blandt verdens mange, forkastelige unge mennesker. At benytte lige præcis dette medie til at propagandere for fascismens afvisning af forskellighed og demokrati er en genistreg, som Uetisk Råd vil holde skåltaler for de næste mange år. Køb iMussolini i dag!

TDC – under katolsk ejerskab?

Fotos: Massimo Macconi (PD); Martin Lehmann (CC BY-SA 3.0)

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) redegør i en laaaang og kvalmende etisk kronik for sine bekymringer om spekulationerne angående diverse kapitalfondes overtagelse af TDC.

Uetisk Råd er bekendt med disse såkaldte kapitalfondes planer. Ifølge Uetisk Råds oplysninger vil de i første omgang overvåge almindelige menneskers telefonsamtaler – det være sig en lille “hyggelig” snak med éns mor eller sågar en telefonsælger, som sælger en billigere – og bedre – telefonpakke end TDC. Herfra vil udviklingen gå videre: Al kommunikation skal fjernes fra denne jord, og derfor vil fondene lukke TDC ned. Pengene, som fondene har tjent på blandt andet afpresning af folket, vil gå til den katolske kirke, som dog overvejer at åbne ny telefonisk infrastruktur, således at Kirken kan overvåge den almindelige borger – med det ønskelige resultat in mente: katolsk big brother-isme!

Nu vil den kritiske læser imidlertid spørge sig selv samt Uetisk Råd: Hvordan ved I alt dette?

(Intet svar)

Happy slapping – en sød spøg

Happy slapping er et uomtvisteligt diskussionsemne, som vinder frem i den vestlige verden nu til dags, særligt i USA og England. Også herhjemme har der været interessante tilfælde af dette moderne fænomen. Da Uetisk Råd finder, at dette er et tegn på naturlig udvikling blandt unge, mener vi derfor, at diskussionen skal handle om bedre vilkår for happy-slapperne (samt -clankerne).

Børnene (dvs. “ofrene”) lærer, at de skal se sig over skuldrene, for ellers siger det *klaps*! På denne måde lærer børnene at forsvare sig i en globaliseret, hævngerrig og hadefuld verden. Og de, som “overfalder” andre – og optager episoderne med mobiltelefoner – gør det af godt hjerte; de vil uddanne de andre, som ikke lige ved nok om dette og hint. Desuden beviser dette desuden, at mobiltelefonen kan bruges til andet end at sende dødstrusler per sms.