Tag-arkiv: TDC

Statshasard

Benny Engelbrechts hoved på en roulette
Originalfotos: Socialdemokraterne/Torsten Graae; Oniff

Socialdemokratiet og Uetisk Råd er helt på linje i sagen om salget af den del af Danske Spil, der udbyder poker og kasino osv. Socialdemokraterne, der har stået i spidsen for at sælge Danmarks telenet (TDC) og energiforsyning (Dong) til amerikanske kapitalfonde, mener nemlig, at udbydelse af hasardspil er en kerneopgave for staten.

Uetisk Råd bakker fuldstændigt op om denne konsekvente linje, og Rådet forventer derfor, at Socialdemokratiet i nærmeste fremtid vil foreslå privatisering af eksempelvis militæret og politiet, imens man omvendt nationaliserer en række andre opgaver, der naturligt hører til i den offentlige sektor: prostitution, mobning, fabrikation af lim m.m.

Anker Boyes fede streaming-ferie

Anker Boye, porno, streamingOdenses socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, er kommet til at bruge lidt for mange penge på sin arbejdstelefon under en ferie i Tyrkiet. Men Boye, der ovenfor ses på et pressemøde om sagen, kan desværre ikke huske, at han selv godkendte forbruget, og derfor forsøger kommunen og Boye nu at tørre regningen af på TDC.

Uetisk Råd kan sagtens forstå Boye: Vi bruger også gerne hundredetusinder af kroner på “streaming”, når vi er på ferie, og det skal da være enhver pamper vel undt, at kommunen betaler. Rådet har ikke været så glad, siden Lars Løkke Rasmussen (V) kom til at bruge andres penge på “betalingsfilm” på et hotel, hvor han var indlogeret under falsk navn.

TDC – under katolsk ejerskab?

Fotos: Massimo Macconi (PD); Martin Lehmann (CC BY-SA 3.0)

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) redegør i en laaaang og kvalmende etisk kronik for sine bekymringer om spekulationerne angående diverse kapitalfondes overtagelse af TDC.

Uetisk Råd er bekendt med disse såkaldte kapitalfondes planer. Ifølge Uetisk Råds oplysninger vil de i første omgang overvåge almindelige menneskers telefonsamtaler – det være sig en lille “hyggelig” snak med éns mor eller sågar en telefonsælger, som sælger en billigere – og bedre – telefonpakke end TDC. Herfra vil udviklingen gå videre: Al kommunikation skal fjernes fra denne jord, og derfor vil fondene lukke TDC ned. Pengene, som fondene har tjent på blandt andet afpresning af folket, vil gå til den katolske kirke, som dog overvejer at åbne ny telefonisk infrastruktur, således at Kirken kan overvåge den almindelige borger – med det ønskelige resultat in mente: katolsk big brother-isme!

Nu vil den kritiske læser imidlertid spørge sig selv samt Uetisk Råd: Hvordan ved I alt dette?

(Intet svar)