Dalai Lama svigter uetikkens sag

Dalai Lama
Dalai Lama. Foto: Shyam.alex (CC BY-SA 3.0)

Uetisk Råd er forfærdet over, at Rådet er blevet svigtet i kampen for at arabisere Europa. I 2009 udtalte vi ellers følgende om den tibetanske buddhist-“leder”, Dalai Lama:

Uetisk Råd [er] utroligt glad for Dalai Lama, der rejser rundt i sit tåbelige lagen og får alverdens mennesker til at falde i svime over sine humanistiske banaliteter og ligegyldige talemåder; herved fordummes den vestlige verdens befolkning, hvilket er godt, idet vejen banes for den islamiske undertrykkelse.

Nu viser det sig imidlertid, at Lamaen fuldkommen har svigtet Uetisk Råds tillid. I et interview med den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung udtaler han nemlig, at der kommer for mange mellemøstlige flygtninge til Europa, samt at flygtningene var bedre hjulpet i deres nærområder og hellere burde være med til at genopbygge deres hjemlande end at bo i Vesten. Dette synspunkt vil vi ikke tøve med at kalde ren nynazisme og en opfordring til et nyt holocaust: Hitler udførte et industrielt organiseret folkemord på jøderne i samarbejde med bl.a. araberne, mens Dalai Lama gerne vil have, at flere perzoner fra Mellemøsten kan bo i Mellemøsten; det er jo praktisk taget det samme.

Det værste er dog lamaens udtalelser om den igangværende arabisering og dermed islamisering:

Europa, eksempelvis Tyskland, kan ikke blive et arabisk land, siger Dalai Lama med et grin ifølge avisen.

Det er jo katastrofalt! Hvem skal nu stå i spidsen for arabiseringen af vores verdensdel? Har uetiske fyrtårne som Stine Bosse, Zenia Stampe og Asmaa Abdol-Hamid den fornødne åndelige kraft til at føre araberstafetten videre, nu hvor Jamphel Ngawang Lobsang Yeshe Tenzin Gyatso har svigtet så groft? Uetisk Råd er fyldt med frygt og bæven, idet vi stiller os selv og hinanden disse spørgsmål. Eneste trøst er, at tyrkerne formentlig kan overtage arabernes tiltænkte plads som Tysklands nye herrefolk.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.