Lækre og nemme muffins med plutonium – uden kedelige melblandinger!

laekre_muffins_med_plutonium
Overrask din kæreste eller dine veninder med varme plutoniummuffins!

En ny uetisk kogebog er undervejs, men allerede nu kan vi byde på en lækker smagsprøve fra den uetiske bagnings verden. Der er tale om en herlig opskrift på muffins, nærmere bestemt lækre plutoniummuffins med naturlige råvarer. De er utroligt nemme at lave, selvom der ikke bruges færdigt bagemix. Så nemt er det at sætte dine veninder til vægs! 😗 Når de disker op med triste chokolade-cupcakes og andre banaliteter, kan du fuldstændigt overstråle dem!

Ingredienser

  • 1 pille af plutoniumdioxid, PuO2.

Pillerne kan være vanskelige at fremskaffe, men specialbutikker, “etniske” supermarkeder og indehavere af termoelektriske radioisotopgeneratorer (populært kaldet atombatterier eller radionuklidbatterier) kan være behjælpelige. Medmindre du får mange gæster (eller spiser rigtig mange plutoniummuffins, tihi 😉), skal du ikke indkøbe for mange piller ad gangen, da de har en forholdsvis kort halveringstid på knap 88 år; derefter vil de gradvist blive lunkne og kedelige og i stadigt højere grad bestå af uran-234.

Sådan gør du

  • Gør ingenting. Udover ilt består pillen af plutonium-238, så den afgiver masser af varme (og ioniserende alfastråling). Du behøver derfor ikke at bage den. Bagetiden spares, og de varme muffins serveres straks. 😋 Nemt og hurtigt! 😍

Hvis du bliver træt af plutoniummuffins, kan du selv eksperimentere med lækre varianter baseret på f.eks. polonium-210 (NB: kort halveringstid, kun ca. 138 dage!) eller evt. mere eksotiske lækkerier som cerium-144.

Du skal altid huske at benytte godt med solcreme, når du arbejder med højradioaktive materialer. 😎

laekre_muffins_med_plutonium_2

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.