Tag-arkiv: Carl Holst

Tilliden til politikere kan blive endnu lavere

Guru og akademileder Manu Sareen (foto: Mogens Engelund).
Guru og akademileder Manu Sareen
(foto: Mogens Engelund).

En undersøgelse fra Radius Kommunikation A/S viser, at danskernes tillid til politikerne er lavere end nogensinde før (idet ‘nogensinde’ vil sige siden 2010 – man er vel historieløs).

I overensstemmelse med tidens dominerende floskler om at se uærlige muligheder i stedet for de mere ærlige problemer vil Uetisk Råd A/S & I/S imidlertid gerne påpege, at der er potentiale i undersøgelsen: Selvom resultatet er slemt, kan det trods alt godt blive endnu værre, hvis blot politikerne gør en aktiv indsats for at komme til at fremstå endnu mere utroværdige og stupide, end det allerede er tilfældet.

I samarbejde med Copenhagen International Business University World College Sharia School of Excellence (tidl. Amager Fælled Skole) har Uetisk Råd derfor nu oprettet et Politisk UtroværdigHedsAkademi (PUHA), der ledes af en ægte indisk guru, nemlig Manu Sareen, tidl. minister for forskellige ting. Fra PUHA’s omfattende kursusudbud kan nævnes følgende:

For yderligere oplysninger bedes den uinformerede/uniformerede læser kontakte akademiets sekretariatschef, folketingsmedlem Carl Holst.

Styrk smagløsheden – stem JA!

Foto: Thomas Bredøl.
Foto: Thomas Bredøl.

Danmarks glorværdige udenrigsminister, Kristian Jensen (Venstre), har i dag – mindre end et døgn efter det omfattende terrorangreb i Paris – brugt mordet på foreløbig flere end 120 personer til at agitere for et ja ved den kommende folkeafstemning.

I den anledning har et begejstret Uetisk Råd énstemmigt (vi afskyer nemlig pluralisme) besluttet at udnævne Kristian Jensen til Smagløshedens mester. Vi venter i spænding på, hvornår der kommer nyt fra mesterens hånd.

Kristian Jensen