Tag-arkiv: engelsk

Billund – en børnehave på engelsk

KolikbarnetGenierne i Billund Kommune har besluttet, at kommunens gadenavne fremover skal have noget med barndom at gøre, som f.eks. Gemmestedet og Rokketanden (we kid you not). Desuden forklarer et byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, at de dansk/nordiske bogstaver Æ, Ø og Å ikke må indgå i navnene, for det kan engelsktalende mennesker (der godt nok endnu ikke helt udgør en majoritet i kommunen) ikke finde ud af; så Blokfløjten og Snørebåndet duer ikke.

Uetisk Råd bakker fuldstændigt op om denne idé. Det kan ikke gå hurtigt nok med at omdanne hele verden til en engelsktalende børnehave, imens flere og flere af samfundets vitale funktioner falder fra hinanden. Som hjælp til Billund har vi udarbejdet nogle flere forslag, men desværre er der Æ, Ø og Å  i nogle af dem. We’re sorry, Cargrove Municipality.

Sengevæderen

Lortebleen. Forældreintra

Turisme på uetiske præmisser

kiilerichI den kolde, fugtige baggårdsmoské, hvor Uetisk Råds redaktion holder til, var der naturligvis ingen ende på glæden over at se, at Danmark skulle markedsføres som turistland ved at fremstille vore kvinder som løsagtige skøger. Rådet var derfor tilsvarende nedtrykt over at modtage meddelelsen om, at organisationen med det uetisk-anglicistiske navn Visitdenmark ikke længere skal ledes af sin dygtige administrerende direktør, Dorte Kiilerich. Kiilerich har ellers energisk forsvaret den uetiske tese om, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale; hvis valget stod imellem enten at fremstille Danmark som et land befolket af utugtige horkvinder eller slet ikke at omtale Danmark, var den første mulighed at foretrække. Uetisk Råd var og er helt enig i denne uhyrlige påstand, og Rådet er derfor glad over at kunne præsentere Visitdenmark for tre nye, spændende forslag til, hvordan vores land mere effektivt kan markedsføres i udlandet:

  • Nas på nazisternes koncentrationslejre! – Ganske vist lå disse lejre mestendels i Tyskland og det nuværende Polen, men der er ikke noget i vejen for, at Danmark også kan tilbyde alverdens turister at komme på “ferieture” i sådanne lejre, hvor de kan blive frigjort gennem arbejde. Hop på en kreaturvogn og nyd den danske gæstfrihed!
  • Fortæl vidt og bredt om, hvordan Nørrebro og andre bydele regelmæssigt står i flammer pga. bandekriminalitet og masseindvandring! – Man kan levende forestille sig, hvordan alverdens kriminelle og på anden måde mindreværdige mennesker vil strømme til vores turistparadis for at mænge sig med deres jævnbyrdige på Nørrebro, på samme måde som de dejligt uetiske hashvrag og andre asocialt-kriminelle udskud sværmer om Christiania, som var de fluer om en stor, uetisk lort.
  • Brug Helge Sander i markedsføringen af Danmark! Nu!

Uetisk Råd ser frem til et godt samarbejde med Visitdenmark (tidl. (dvs. før afviklingen af det danske sprog) også kendt som Danmarks Turistråd), og UR vil derfor insistere på fluks at modtage procenter af den profit, der måtte flyde ind i den amoralske turistorganisations kasser! Profitér, profitér, UR skal tjene mer’ og mer’!

Fascistisk fugl!

vogelUetisk Råd har fundet en særlig fuglerace, som er de andre overlegen. Fuglen, der kaldes den rødvingede solsort*, udviser en agtværdig fascistisk attitude med dens sorte farve med gule og røde striber på vingerne, som derved minder om det tyske flag, og man kan med rette betragte dette flag som repræsenterende nazismen, idet Uetisk Råd ikke betragter det nutidige, ikke-nazistiske Tyskland som ægte eller i det hele taget eksisterende.

Fuglen forsvarer sine unger ved at angribe forbipasserende fodgængere under de træer, hvori der yngles. Disse små angreb kan betragtes som et billede på de angreb, som nazisterne foretog på visse befolkningsgrupper for at forsvare sig selv etc.

*) Ekstrabladet kalder ganske vist fuglen for Blackbird, men derved viser bladets “journalister” blot, at også de er faldet i den store arabisk/engelske gryde.

Væk med dansk!

kingdomDansk Sprognævn udtrykker bekymring over det engelske sprog stilling i Danmark. Nævnet frygter, at engelsk skal fortrænge dansk på områder som forskning og uddannelse mv. og dermed undergrave det danske sprogs stilling som samfundsbærende, og man foreslår derfor, at der skal gribes ind over for videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser på engelsk.

Uetisk Råd er helt uenig med Sprognævnet. Rådet mener tværtimod, at det er af afgørende betydning, at man kaster vrag på enhver form for selvstændig dansk kultur, herunder sproget. Det danske sprog er simpelthen en hindring for det fremtidige utopia, hvor ingen tager hensyn til andet end profit, og hvor alle taler dårligt engelsk (eller rettere amerikansk) med hinanden, uden hensyn til deres egen tusindårige “kultur”. Uetisk Råd foreslår derfor, at der indføres et centralt kvotesystem for de videregående uddannelser, således at 60 % af uddannelserne fremover udbydes på engelsk, mens resten enten skal nedlægges eller udbydes på arabisk.

Heldigvis har Uetisk Råd bemærket, at professionelle sprogfolk allerede har taget Rådets ønsker til efterretning; således kan nedenstående læses på hjemmesiden for Forbundet for Kommunikation og Sprog (Rådet har markeret de dejligste af de importerede ord):

  • Corporate social responsibility: Ideen om at virksomheder skal tage socialt ansvar i samfundet, er baseret på en filosofi om at virksomheden skal behandle såvel interne som eksterne stakeholdere på en etisk forsvarlig måde. Body Shop var en af foregangsvirksomhederne med miljøengagement og modstand mod dyreforsøg. Siden fulgte Nike … hvor de gik fra at være global paria blandt ngo’er (non governmental organizations) til at blive normsættende … En mere kynisk opfattelse af corporate social responsibilty er at det ganske enkelt er god issue management fordi mange kriser proaktivt kan forebygges hvis virksomheder virker som om de tager et samfundsansvar. (Fra Kommunikation og Sprog)

Som det ses, er professionelle sprogbrugere (f.eks. Timme Bisgaard Munk, sprogspasser på videregående niveau) allerede på nuværende tidspunkt ude af stand til at skrive på korrekt dansk uden at inddrage unødvendige, malplacerede, hæslige og dermed dejligt uetiske ord fra engelsk, og Uetisk Råd ser derfor med fortrøstning frem til den danske kulturs snarlige undergang under almindelig jubel eller blot ligegyldighed.