Uetisk Råd har besluttet at indstifte en ny ridderorden: Den Gode Tones Orden. Medlemskab af ordenen gives til personer, der har sat sig for at forsvare det vigtigste, vi har i Danmark, nemlig den gode tone, og som samtidig har sat handling (uanset hvilken slags) bag ordene. I den kommende tid vil en række fremtrædende politikere og kultur“personligheder” derfor blive slået til ridder af den gode tone.

Vi begynder med den dejlige uetisk-feministiske forfatterske Maria Helleberg, der ligesom mange andre forfattere er af den urokkelige opfattelse, at et stort antal solgte bøger er ensbetydende med, at andre skal påtvinges hendes trivielle synspunkter om dette og hint. Således kan banal “kunst” omsættes til banal politik.
Maria Hellebergs ridderslag
Den Gode Tones Orden har tildelt Maria Helleberg ridderslaget med følgende begrundelse:
I 2014 var Maria Helleberg involveret i et projekt, der skulle munde ud i en bog om god tone i debat på nettet. Målet var at hæve debatniveauet over det, der kendetegner pøbelmedier som Facebook og Ekstrabladets “Nationen”.
I en debat på selvsamme Facebook harcelerede Helleberg samtidig over “rige mennesker uden følelse for andet end penge og deraf købt succes”, og da en debattør påpegede hendes urimelige generalisering, svarede hun igen ved at blokere ham med denne velformulerede besked, der viser Hellebergs kunstneriske talent såvel som hendes menneskelige format:

Uetisk Råd ser frem til, at mange vil følge Maria Helleberg ind i den hellige orden af tonevogtere.
Uetisk Råd har tidligere rost danske universitetsstuderende for at drikke hæmningsløst og opføre sig fuldkommen uansvarligt, ligesom vi har givet danske forældre et klap på skulderen for at fralægge sig ethvert ansvar for, hvordan deres børn opfører sig. Vi vil derfor ikke tøve med også at bryde ud i jubel over de 350 gymnasieelever fra Christianshavns Gymnasium, der har
Uetisk Råd har fundet en særlig fuglerace, som er de andre overlegen. Fuglen, der kaldes den rødvingede solsort*, udviser en agtværdig fascistisk attitude med dens sorte farve med gule og røde striber på vingerne, som derved minder om det tyske flag, og man kan med rette betragte dette flag som repræsenterende nazismen, idet Uetisk Råd ikke betragter det nutidige, ikke-nazistiske Tyskland som ægte eller i det hele taget eksisterende.