Mange danskere lider af psykiske sygdomme, der påfører både dem selv og deres omgivelser stor lidelse. Hvad gør vi?
Et flertal (64,07 %) af Uetisk Råds medlemmer mener, at problemet bedst løses ved hjælp af stigmatisering, udgrænsning og isolation af de psykisk syge.
Et mindretal (30,01 %) af rådsmedlemmerne mener derimod, at der slet ikke er tale om et egentligt problem; psykisk lidelse hos andre mennesker må snarere betragtes som et samfundsgode, anføres det i gruppens dissens.
De resterende 5,92 % af UR’s medlemmer har ingen kommentarer, men har spærret sig inde i en fløj af Rådets hovedsæde med rigelige forsyninger af vodka, cyankaliumkapsler og et udvalg af nyere dansk tv-dramatik på dvd.
Hvem i tusind djævles navn er Mona Sahlin? Sådan spørger den uvidende læser sikkert, og Uetisk Råd skal straks oplyse læseren om, at Mona Sahlin er en fremtrædende svensk politiker, hvis bidrag til den svenske stats ødelæggelse foreløbig har bestået i bl.a. at bruge offentlige midler til private indkøb af Toblerone-chokolade og bleer.
Efter sagen gik Sahlin af, men blev snart valgt som leder af statspartiet, Sveriges socialdemokratiska arbetareparti (uetisk dømmekraft er herligt!), hvor hun tabte et valg rekordstort og derefter gik af igen. Som tak udnævnte den borgerlige regering hende til “national koordinator mod voldelig ekstremisme” (hahaha), trods sager om ubetalte parkeringsbøder, licenssnyd og skattegæld; og senest har Sahlin if. dagbladet Expressen afgivet falske oplysninger på officielt brevpapir for at hjælpe én af sine ansatte til at købe en dyrere lejlighed, end hans løn rakte til, hvilket har ført til, at hun har trukket sig fra stillingen.
Uetisk Råd har derfor besluttet at ansætte Mona Sahlin som finansieringskonsulent. I den nye stilling vil Sahlin hjælpe Uetisk Råd selv såvel som Rådets mange lyssky kunder med at få fingre i offentlige midler, der herefter via Knud Foldschack (eller hans bror, Knud Foldschack, eller deres afdøde far, Knud Foldschack) vil blive sendt til Panama.
Uetisk Rådet har naturligvis foretaget et grundigt forarbejde inden ansættelsen af den prominente socialdemokratinde. Det var trods alt de svenske socialdemokrater, der i 1922 grundlagde det statslige institut for racebiologi og i 1934 indførte tvangssterilisation for at bekæmpe “degeneration af folkestammen”; så der er visse normer, som må overholdes.
Derimod har Rådet bevidst undladt at få foretaget en mentalundersøgelse af Sahlin. Det vurderes nemlig ikke at være nødvendigt, da resultatet synes givet på forhånd. Vi har talt med Rådets psykiatriske analytiker, dr. Mengele-Reinfeldt:
Dr. Mengele-Reinfeldt, det lader til, at Mona Sahlin vedvarende har problemer med at skelne imellem egne penge og statens penge, og at hun ikke kan sondre imellem løgn og sandhed. Tyder det på psykiske problemer hos hende?
– Nej, den manglende evne til at skelne imellem dit og mit er ikke et individuelt psykisk problem, men er simpelthen inkorporeret som kollektiv norm i det svenske folkehjem. Det er derved, at Sverige er det værdimæssigt reneste og mest politisk og moralsk korrekte land i verden.
Så det betyder altså ikke, at Sahlin simpelthen bare er en manipulerende psykopat?
– Nu er det jo formentlig strafbart at påstå, at Mona Sahlin er psykopat, så derf…