Tag-arkiv: SF

Donald Trump vinder menighedsrådsvalget

Foto: Gage Skidmore (CC BY-SA 3.0)
Foto: Gage Skidmore (CC BY-SA 3.0)

Uetisk Råds clairvoyante eksperter kan nu afsløre resultatet af morgendagens valghandling; og noget overraskende viser det sig, at det er Donald Trump, der vinder menighedsrådsvalg 2016 med en stor føring over sine modstandere.

En række præster er meget oprevne over resultatet. De har nemlig hidtil støttet SF ligesom Margrete Auken (i det omfang de ikke simpelthen er Margrete Auken), så nu ved de ikke, hvad de skal stille op.

“Jeg er rystet over, at nogen kan mene noget andet end mig”, udtaler sognepræst Karsten Lovn, der har 15 års erfaring i at omfortolke evangeliet, så det kommer til at ligne folkesocialismen af i går.

I øvrigt kan det samtidig afsløres, at vinderen af det amerikanske præsidentvalg er Sognelisten.

Hjælp til den trængte regering

Uetisk Råd ligger brak for tiden. Den nye uduelige regering, der har afløst den gamle korrupte regering, klarer alle de uetiske sager på egen hånd, og Rådet er derfor ved at gå til i kedsomhed. Samtidig finder Rådet det dog bekymrende, at vælgerne ikke bakker op om regeringens uetiske politik i de gode, populistisk-fordummende meningsmålinger, så derfor har UR udarbejdet nyt propagandamateriale til den trængte regering:

regeringspropaganda

Kamal Qureshi lyver igen

Klima- og energiminister samt ligestillingsminister Lykke Friis (V) ønsker at gøre det muligt for homoseksuelle at blive gift på lige vilkår med heteroseksuelle. I den anledning udtaler Kamal Qureshi (SF), at Lykke Friis laver et fupnummer, fordi hun i Folketinget har stemt imod et forslag, der netop skulle ligestille homo- og heteroseksuelle.

Sagen er bare, at Lykke Friis slet ikke er medlem af Folketinget (Kristeligt Dagblad, 24.08.2011); så påstanden om, hvordan hun skulle have stemt, er altså noget, som Kamal Qureshi selv har fundet på.

Uetisk Råd opfordrer derfor “statsminister” Lars Løkke Rasmussen til at aflyse det kommende valg og i stedet indsætte den vedholdende løgnhals Kamal Qureshi som ny diktator. Hvis dette ikke skulle vise sig muligt, mener Rådet i stedet, at alle bør stemme på Qureshi. Hil svindleren!

Thorning og Søvndal som papfigurer – UR var først med nyheden!

venstre-kampagneI en ny kampagne fra partiet Venstre bliver Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fremstillet som papfigurer, der kun holdes oppe af en træstøtte.

Det er der jo overhovedet ikke noget nyt i – Uetisk Råd afslørede allerede i efteråret 2006, at danske politikere er papfigurer, der styres af en række sammensvorne organisationer samt terrorbevægelsen Arla. Find noget nyt at fordumme befolkningen med, mener Rådet.

Holger og Knut

Den 3-årige Holger, der vandrede alene i en skov i et døgn og herefter blev genforenet med sine forældre, bliver af den homoseksuelle “livsstilsekspert” Mads Christensen kaldt “den nye Knut” med henvisning til den tyske isbjørn, der ligesom lille Holger blev kendt verden over.

Uetisk Råd finder Mads Christensens udtalelse ret bizar – hvorfor skulle Holger blive forstødt af sin mor og siden dø af et epileptisk anfald som 4-årig? – men slår sig til tåls med, at Mads Christensen ved bedst.

Giv opium til børn

Forældre i Afghanistan fylder deres børn med opium morgen, middag og aften samt i den muslimske nat: Hvis børn er sultne, får de opium; hvis de er syge, får de opium; og hvis de larmer eller ikke kan sove, får de opium.

Uetisk Råd er begejstret over at høre dette, der giver mindelser om de snapse-sutter og ture i gasovnen, der tidligere har været brugt til at pacificere larmende børn. »Afghanistan er også på dette område et forbillede for Vesten«, udtaler Uetisk Råds opium- og lim-analytiker, der får støtte fra politisk hold: »Hvis SF kommer i regering, vil vi indføre statsfinansieret opium til danske børn«, udtaler SF’s Ida Auken til kilder, der ikke kan oplyses af uetiske årsager.

Morten Homann

marxDet er af Uetisk Råd vedtaget, at der ikke plads til Morten Homann i Folketinget (som Rådet i øvrigt er modstander af pga. dettes (Tingets) demokratiske kultur). Til dette knytter sig flere grunde:

Dog taler han så uforståeligt og læspende, at han ingen nytte/indvirkning har på folketingsdebatter. Uetisk Råd kan således acceptere straffe af mildere karakter for hans ugerninger.

Et rådsmedlem tilføjer:
Morten Homann har skuldre som en sæl.

Tilføjelse, 5. oktober 2009:
Det er netop gået op for Uetisk Råd, at Morten Homann har forladt politik, og Rådet tøver ikke med at tage æren herfor.