Tag-arkiv: folkemord

Valgchok: Ny kanslerkandidat melder sig i Tyskland

Foto: SPÖ Presse und Kommunikation (CC BY-SA 2.0); indeedous/Wikimedia Commons

De fleste troede, at kampen om kanslerposten ved efterårets tyske valg skulle stå imellem Angela Merkel (CDU) og Martin Schulz, hendes udfordrer fra koalitionspartneren SPD. Nu viser det sig imidlertid, at en ny kandidat har meldt sig på banen.

En fremtrædende eks-statsleder af østrigsk oprindelse er nemlig trådt ind i kapløbet; det drejer sig om den tidligere Fører og rigskansler Adolf Hitler (NSDAP). I den brede offentlighed har Hitler spillet en forholdsvis tilbagetrukket rolle siden foråret 1945, hvor han var ude i en større politisk krise og derfor tog ophold i en fryser i Paraguay.

Hitler begrunder sin tilbagevenden til aktiv politik med, at han på den ene side er begejstret over den voldsomme antisemitisme, der nu kommer til orde i de multietniske forstæder i nutidens Tyskland, men at han på den anden side er meget skuffet over, at der ikke rigtig er blevet sat handling bag de hadefulde ord. “Men nu giver vi den max gas!”, tilføjer den smilende eks-fører, der ser frem til at dele ud af sin praktiske erfaring med organisering af folkemord.

Hitler ferieafløser som diktator i Tyrkiet

hitler_erdoganI Tyrkiet er der kupforsøg og uro og krig i nabolandene, og det er derfor mere end forståeligt, at landets glorværdige leder, Recep Tayyip Erdoğan, har brug for en ferie (i modsætning til alle de statsansatte, hvis ferie er blevet inddraget). Uetisk Råds reportere i Tyrkiet kan nu meddele, at det er Adolf Hitler, der skal varetage vikariatet under sultanens ferie.

Det er ikke så underligt, at valget netop er faldet på den forhenværende Fører og rigskansler. Hitler har haft masser af tid tilovers i de seneste årtier, men er nu blevet tøet op af sin argentinske fryser til denne særlige lejlighed.

Både Erdogan og Hitler leder imperier, der søger at dominere utålelige, demokratiske nabolande.

Erdogan har for nylig udtalt sig om manglen på rent blod blandt sine modstandere, så på dette område skulle der ikke være nogen problemer i at lade Hitler overtage forfølgelsen af de urene.

Erdogan udtalte sig tidligere på året om sin beundring for Hitler.

Jøder, armeniere, kurdere … det ene folkemord kan vel være lige så godt som det andet.

Erdogan vil (i hvert fald officielt) gerne have Tyrkiet ind som medlem af EU under Tysklands ledelse. Hitler havde sine egne “unions”planer.

Begge mænd bærer en karakteristisk moustache.

Erdogan er islamist, og det voldte ikke Hitler problemer at samarbejde med sådanne.

På den syriske borgerkrigs femårsdag

Foto: Nilfanion
Foto: Nilfanion

I dag er det krigens fødselsdag,
hurra, hurra, hurra!
Den sikkert ingen ende får,
de kæmper også næste år,
med dejlig chokolade med kager til.

Den bredte sig til Iraks land,
hurra, hurra, hurra!
Og alle bombed’ mer’ og mer’,
og Putin satte ind sin hær
med dejlig chokolade med kager til.

Så blev Obama rent til grin,
hurra, hurra, hurra!
Han prædiked’ fred og harmoni
mens bombedroner gik i krig
med dejlig chokolade med kager til.

Det rakte bare ikke helt,
hurra, hurra, hurra!
»Assad må væk!«, men han blev ved,
og folket flygted’, de var ked’
af dejlig’ tøndebomber med kager til.

Oppositionen den er svag,
hurra, hurra, hurra!
Hvem der er hvem, dét ingen véd,
de slås indbyrdes, så en fred
det får de ikke, men endnu et folkemord.

Fra Iran og Arabien –
Allah, Allah, Allah –
det strømmed’ ind med mat’riel,
så endnu fler’ ku’ slås ihjel
med dejlig chokolade og kager til.

Nu er det alles kamp mod alt,
hurra, hurra, hurra!
IS, Tyrkiet, USA,
Iran, Assad og Hizbollah,
al-Nusra, kurder’, Saudi og så mange fler’.

Til slut vi råber højt i kor:
hurra, hurra, hurra!
Gid krigen længe vare må,
og fredsprocessen gå i stå
med dejlig chokolade og kager til!

Lyt altid til Kofi Annan

kofi_annan_ur-hat_riceUetisk Råd har erfaret, at Kofi Annan (den tidligere generalsekretær for Uetisk Råds datterselskab FN) har udtalt sig om dansk politik. Rådet mener helt principielt, at man altid, i alle sammenhænge og ved enhver lejlighed bør lytte til Kofi Annan og adlyde hans (an)befalinger.

UR’s store tillid til Annans uetiske dømmekraft skyldes den lange række af glimrende tiltag, som Annan stod bag i sin tid som generalsekretær; vi nævner i flæng:

  • Kofi Annan var passiv i forhold til folkemordet i Rwanda, der medførte 800.000 personers død ved machete og lignende, skønt Annan modtog talrige, indtrængende advarsler og anmodninger om hjælp fra generalløjtnant Roméo Dallaire, der var leder af FN-styrkerne i Rwanda.
  • Kofi Annan forsøgte at forhindre, at FN’s flygtningehøjkommissær Ruud Lubbers blev dømt for seksuelle overgreb og trusler mod sine kvindelige ansatte i UNHCR.
  • Kofi Annan har gode evner som opdrager; således modtog hans søn, Kojo Annan, bestikkelse i forbindelse med FN’s irakiske “olie for mad-program”, mens Kofi Annan var FN-generalsekretær.

Hvordan kan man undlade at støtte denne store uetiske statsmand? Fører, befal!

Sandheden om Srebrenica

Foto: Michael Büker (CC BY-SA 3.0)

2015 er ikke blot 100-året for tyrkernes folkemord administrative uheld, der kostede over en million armeniere livet. Det er også 20-året for drabet* på de 8.000 civile, som FN havde samlet sammen i den sikrede zone i Srebrenica, så de var lettere at tage livet af.

Uetisk Råds kilder i den internationale politik antyder, at det i virkeligheden var PET, der pustede til ilden og derved igangsatte Balkankrigene i 1990’erne, således at Danmark kunne overtage Jugoslaviens plads ved EM i fodbold i 1992. Af uetiske grunde kan det ikke oplyses, hvem kilderne er, men det er magtpåliggende for Rådet at understrege, at der i hvert fald ikke overhovedet under nogen tænkelige omstændigheder er tale om fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V).

* Uetisk Råd ønsker heller ikke her at anvende betegnelsen “folkemord”, eftersom Rusland, der repræsenterer centrale uetiske doktriner i FN, har nedlagt veto imod dette begreb; andre mønsterdemokratier som Kina, Nigeria, Angola og Venezuela undlod at stemme.

Folkemords-uheldet

Statsledertræf i en klassisk tyrkisk bøssebar.
Erdogan i selskab med to ukendte dværg-lignende personer, formentlig hans elskere.

Tyrkiet vil ikke have, at man omtaler Tyrkiets folkemord på armenierne i 1915 som et folkemord. Hvis man gør det, bliver diktator Erdogan sur. Uetisk Råd støtter i forvejen Erdogan, som Rådet beundrer af tre grunde: hans diktatorambitioner, hans islamisme og hans lille, fedtede overskæg. Også i sagen om “folkemordet” er Rådet helt på linje med Erdogan, der hævder, at der var tale om en ubetydelig administrativ fejl, da mere end en million armeniere blev sendt på dødsmarch ud i den syriske ørken, og at de i øvrigt selv var ude om det.

Uetisk Råd synes, at kritikken af smukke Erdogan er noget pjat; enhver offentlig forvaltning kan jo komme til at begå fejl. “Folkemordet” på armenierne må derfor betragtes som et mindre uheld på niveau med Brixtofte-sagen, Rejsekortet og Holocaust. Skidt pyt. Bedre held næste gang.

Folkemord hid og did

Grafik: Sémhur (CC BY-SA 3.0)

Uetisk Råd er begejstret over, at Tyrkiet vedholdende benægter det bevidst planlagte og systematiske folkemord på armenierne, som den tyrkiske stat begik i 1915. Foruden at benægte folkemordet sørger den tyrkiske stat også for at forfølge folk, der taler højt om det.

Uetisk Råd mener på denne baggrund, at det er helt forkert at give Tyrkiet medlemskab af EU; derimod bør alle EU-lande søge om optagelse i Tyrkiet! Lad fluks Osmannerriget brede sig igen, så alle i Europa kan leve “unter dem Banner des Propheten”.