Tag-arkiv: Venstre

Thorning og Søvndal som papfigurer – UR var først med nyheden!

venstre-kampagneI en ny kampagne fra partiet Venstre bliver Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fremstillet som papfigurer, der kun holdes oppe af en træstøtte.

Det er der jo overhovedet ikke noget nyt i – Uetisk Råd afslørede allerede i efteråret 2006, at danske politikere er papfigurer, der styres af en række sammensvorne organisationer samt terrorbevægelsen Arla. Find noget nyt at fordumme befolkningen med, mener Rådet.

Nye og gamle uetiske ministre

Det er kun to dage siden, at Uetisk Råd roste undervisningsminister Tina Nedergaard (der ligner en hamster) for ikke at kunne stave og regne; i mellemtiden er Rådet blevet opmærksom på, at Tina Nedergaard har haft et skænderi for åben skærm med ærkepamperen Anders Bondage Christensen, som Rådet godt kan lide, fordi han er inkarnationen af pamperi, så derfor er Rådet ikke længere glad for Tina Nedergaard, der følgelig nu er blevet fyret som led i en mindre ministerrokade.

Hun erstattes af den uetisk-utiltalende Troels Lund Poulsen (V), der aldrig har afsluttet sin uddannelse – hvilket i øvrigt gør ham til en værdig arvtager til en tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), der på trods af en lang række påbegyndte uddannelser aldrig var blevet til noget, og som i det hele taget var en lille, talentløs, uetisk perle i hele sin fallerede politiske gerning.

Troels Lund Poulsens afløser som skatteminister bliver Peter Christensen (V), der ligner en gris.*

*) Uetisk Råd kan ikke lide svin, da de er uislamiske.

Hvor er Sovjet i valgkampen?

Kommunalvalget er nært forestående, og Uetisk Råd er bestyrtet over at erfare, at spørgsmålet om forholdet til Sovjetunionen slet ikke er blandt de temaer, der dominerer i valgkampen. USSR er en vigtig magtfaktor i Østersøområdet, og de danske kommuner kan ikke uden videre tillade sig at ignorere dette forhold, når de fastlægger deres udenrigspolitik.

Uetisk Råd har derfor forsøgt at indhente udtalelser fra kendte Sovjet-sympatisører og -agenter i Danmark, men desværre er det kun lykkedes at komme i kontakt med gramser og videnskabsminister Helge Sander (V (Venstre – Danmarks Liberale Parti) samt SUKP (Sovjetunionens Kommunistiske Parti)).

Helge Sander, først og fremmest vil Uetisk Råd gerne takke for, at du har afsat tid til at medvirke. Hvad er din holdning til den manglende opmærksomhed på Sovjet i kommunalvalgkampen?

– Det er mig, der takker. Jeg har trods alt været Sovjetunionens ambassadør i Danmark siden 1965, så det er kun rimeligt, at jeg stiller op og taler den sovjetiske sag i denne sammenhæng, hvor …

Undskyld at vi afbryder, men vi må lige have på det rene: Er du virkelig ambassadør for Sovjetunionen?

– Ja, det er jeg rent faktisk; det kan bekræftes; ja. For nu at svare på jeres indsmigrende spørgsmål så må jeg understrege, at vi fra sovjetisk side naturligvis ser med stor alvor på Sovjets fravær i valgkampen. Det er ikke bare alvorligt, men også meget overraskende; jeg har trods alt i min tid som videnskabsminister arbejdet hårdt for, at Danmark skulle gøres til et historie- og kulturløst samfund, så det virker helt ubegribeligt, at man ikke allerede har indført det sovjetiske system her til lands; men jeg kan forsikre for, at vi i regeringen arbejder aktivt i dén retning.

Har du yderligere kommentarer?

– Ja, jeg vil gerne tilføje, at…

Tak skal du have!

Profit på børn – det eneste værdige

babyindustriVenstres Ungdom redegør i en artikel for, at det grundlæggende er en god ting at tjene penge på børnepasning. “Ofte vil man blive mødt med argumenter om, at det er uetisk at tjene penge på børnepasning og at det vil blive dyrere hvis der ‘skal være plads til profit’.” Og det er netop hvad Uetisk Råd vil gøre! Børnepasning er helt grundlæggende et område, hvor uetikken må og skal gennemstråle en institution, som har med “de små puslinge” at gøre. Uetisk Råd opfordrer blandt andet til, at man kan tjene penge igennem børnearbejde m.m., m.m.!

Uetisk Råd vil også se med stor glæde på ethvert forslag om – som i Kina – at anvende spædbørn som gødning i landbruget. Derved kan vi få sunde køer, der kan give mælk til Mellemøstens tørstige rigmænd, hvorved profitten maksimeres!

Tilføjelse, 22. maj 2007:
Den herlige Venstreungdom mener nu, at også landets skoler skal kommercialiseres. Sæt i gang, udtaler Uetisk Råd.