Uetisk Råd mener, at både Straffeloven og Færdselsloven i deres nuværende former må betegnes som værende af en utilfredsstillende karakter. De virker ikke efter hensigten i mange tilfælde. Derfor foreslår Uetisk Råd, at vi skal genindføre piskeslag som strafmiddel, således at vi også på dette område kommer til de ligne de glorværdige islamiske lande. Dog skal vi gå yderligere, end vi i hin tid gjorde. Politimanden skal udstyres med en handy, håndholdt pisk, som han (vi ønsker ikke kvindelige betjente, da disse er for blødsødne!) kan bruge i situationer, hvor en forbryder (eller en uskyldig) måtte bryde loven (eller ikke).
Derfor foreslår vi eksempelvis følgende tilføjelser til Færdsels- og Straffeloven (bemærk således, at det første tilfælde bliver en kombineret Færdsels- og Straffelov):
- § 49, stk. 2.
Cyklist skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre.
Tilføjelse: Såfremt dette ikke overholdes, straffes cyklisten med 39 piskeslag på nøgen ryg. - § 183 a.
Den, som ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over et luftfartøj, skib eller et andet kollektivt transportmiddel eller godstransportmiddel eller griber ind i dets manøvrering, straffes med fængsel indtil på livstid.
Tilføjelse: Såfremt den tilstedeværende politimand måtte vurdere det for antageligt i den givne situation, kan han ydermere straffe den anholdte (som endnu ikke er dømt ved en retssag!) med 30–70 piskeslag på nøgen ryg. - § 63.
Som vilkår for udsættelsen af fængselsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 og højst 240 timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer.
Tilføjelse: Herudover vil det blive fastlagt inden for den pågældende kommune, i hvilken strafferammen fastsættes, at den arbejdspligtige kan blive tilbudt at blive tildelt piskeslag på nøgen ryg i stedet for arbejdstimer; således vil en times arbejde kunne erstattes med 39 piskeslag på nøgen ryg.