Hitler ferieafløser som diktator i Tyrkiet

hitler_erdoganI Tyrkiet er der kupforsøg og uro og krig i nabolandene, og det er derfor mere end forståeligt, at landets glorværdige leder, Recep Tayyip Erdoğan, har brug for en ferie (i modsætning til alle de statsansatte, hvis ferie er blevet inddraget). Uetisk Råds reportere i Tyrkiet kan nu meddele, at det er Adolf Hitler, der skal varetage vikariatet under sultanens ferie.

Det er ikke så underligt, at valget netop er faldet på den forhenværende Fører og rigskansler. Hitler har haft masser af tid tilovers i de seneste årtier, men er nu blevet tøet op af sin argentinske fryser til denne særlige lejlighed.

Både Erdogan og Hitler leder imperier, der søger at dominere utålelige, demokratiske nabolande.

Erdogan har for nylig udtalt sig om manglen på rent blod blandt sine modstandere, så på dette område skulle der ikke være nogen problemer i at lade Hitler overtage forfølgelsen af de urene.

Erdogan udtalte sig tidligere på året om sin beundring for Hitler.

Jøder, armeniere, kurdere … det ene folkemord kan vel være lige så godt som det andet.

Erdogan vil (i hvert fald officielt) gerne have Tyrkiet ind som medlem af EU under Tysklands ledelse. Hitler havde sine egne “unions”planer.

Begge mænd bærer en karakteristisk moustache.

Erdogan er islamist, og det voldte ikke Hitler problemer at samarbejde med sådanne.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.