Tag-arkiv: Ægypten

TV2’s dejlige idiot-journalistik

Uetisk Råd har altid beundret TV2, der løbende har holdt den uetiske fane højt ved at fylde befolkningen med idioti. Nu, hvor befolkningen i Ægypten desværre er ved at skille sig af med det korrupte araberregime, har TV2 formået at sætte en vidunderlig, ny uetisk bundrekord for journalistisk intelligens; tv-stationen har nemlig oprettet et særligt studie i Kairo, således at ethvert indslag om Ægypten afvikles efter følgende fremgangsmåde:

  • Idiotisk vært i Danmark: “Mener befolkningen i Ægypten stadig, at Mubarak skal gå af?”
  • Tåbelige Natasja Crone i Kairo: “Jeg ved det ikke, for jeg er først ankommet her til formiddag. Men jeg spørger dig, Steffen Jensen: Mener befolkningen i Ægypten stadig, at Mubarak skal gå af?”
  • Fjogede Steffen Jensen ved siden af Natasja Crone: “Ja. Steffen Jensen, TV2/Nyhederne, Kairo.”
  • Tåbelige Natasja Crone: “Det, Steffen Jensen siger, er altså, at befolkningen i Ægypten stadig mener, at Mubarak bør gå af. Natasja Crone, TV2/Nyhederne, Kairo.”
  • Idiotisk vært i Danmark: “Natasja Crone rapporterer altså fra Ægypten, at befolkningen stadig ønsker Mubaraks afgang. Vi er nu igennem til Ulla Terkelsen, der befinder sig ude i Kairo, og Ulla, kan du bekræfte dette?”
  • Latterlige Ulla Terkelsen: “Jeg står ude midt i samtlige brændpunkter her i Kairo, og ja, jeg kan bekræfte, at befolkningen stadig mener, at Mubarak bør gå af. Ulla Terkelsen, TV2/Nyhederne, Kairo.”
  • Idiotisk vært i Danmark: “Vi hører altså fra Kairo, at befolkningen fortsat ønsker Mubaraks afgang. Men Natasja, har befolkningen haft dette synspunkt længe?”
  • Tåbelige Natasja Crone: ”Jeg ved det ikke, da jeg som sagt først ankom her til formiddag, men jeg stiller spørgsmålet videre til Steffen Jensen. Steffen, har befolkningen …”

Uetisk Råd ville gerne have manipuleret med ovenstående, men TV2 har helt på egen hånd lavet proceduren så idiotisk og fordummende, at det ikke er muligt at forbedre den; og Rådet kan derfor kun ønske tillykke. UR kan derfor også kun glæde sig til, at overfaldet på Steffen Jensen vil give TV2 (og alle de andre fordummende medier) nye muligheder for at tale med mediefolk, der taler med mediefolk, der taler om mediefolk, der …

Lad fuplæger snitte i vore børn!

rafikRafik Abu-Ramadan bliver for tiden hængt ud af de danske medier, bare fordi han har opnået autorisation på falske præmisser samt mishandlet nogle spædbørn, der skulle omskæres i overensstemmelse med de herlige muslimske traditioner.

Rafik, som DR kælent kalder ham, har sine fremragende lægelige kvalifikationer fra Cairo, men er siden kommet til et andet muslimsk land, nemlig Sverige, hvorfra han nu er kommet videre til Danmark. Uetisk Råd er begejstret herover og kan ikke kraftigt nok tilskynde til, at den gode ægypter bliver et forbillede for mange andre snittelystne mellemøstlinge, som hurtigst muligt bør hentes til Danmark for at introducere islams omskæringsglæder herhjemme. Snit løs, mener Rådet. Lad danske drengebørn få indskåret livets realiteter fra begyndelsen.

Opdatering, 25. februar 2010:
Med glæde kan Uetisk Råd konstatere, at vores opfordring er blevet fulgt. Thisted Sygehus har således ansat en uduelig kvaksalver fra Somalia, der ikke har begreb om selv de mest elementære lægefaglige forhold. Fortsæt, fortsæt, siger Rådet. “Men Somalia ligger jo ikke i Mellemøsten!”, udtaler vor kritiske læser; men Rådet svarer: Det er ét fedt. Mogadishu, Istanbul, London – de er alle fæstninger for Profeten.