Tag-arkiv: Lars von Trier

Sandheden om Björk og von Trier – var der tale om et overgreb?

Foto: Jhayne (CC BY 2.0) og Siebbi (CC BY 3.0)

Den islandske “sangerinde” Björk har i de seneste dage beskyldt den elskelige filminstruktør Lars von Trier for at have udsat hende for overgreb eller chikane i forbindelse med indspilningen af Dancer in the Dark.

Uetisk Råd kan nu afsløre, hvad der er op og ned i denne sag:

  • Er det i sig selv et overgreb at skulle være i samme rum som den uudholdelige, venstreorienterede neurotiker Lars von Trier? Ja, det er det.
  • Er det i sig selv et overgreb at skulle være i samme rum som den utålelige, anarkistiske skrigeballon Björk? Ja, det er det.

Så er der vist ikke mere at sige om det.

Manderlay – en forkert kritik

Lars von Trier kritiserer i sin nyeste film amerikanske samfundsforhold fra i dag til 30’ernes apartheid-lignende etniske adskillelser af sorte og hvide. Uetisk Råd finder, at instruktøren fremstiller disse forhold korrekt, mens vi stiller os uforstående over for den måde, hvorpå Trier i samme film retter en kritik mod dette system. Det fungerede jo perfekt?!

Desuden har Lars von Trier åbent sagt, at han stemmer Enhedslisten. Dette er der delte meninger om i Uetisk Råd. På den ene side er det ofte pacifistiske parti betonhumanistisk, men omvendt har “prominente” politikere som Frank Aaen støttet Sovjetunionen – et land som Uetisk Råd anser som forjættet. Videre har Trier kaldt George W. Bush for “et røvhul”. Uetisk Råd elsker denne sprogbrug, men vi er igen splittet mht. den amerikanske præsident. For vi ønskede en krig i Irak, men al hans snak om demokrati… Føj!, siger Rådet. Men holdningen er i Uetisk Råd, at sådanne diskussioner ville være overflødigt i et samfund uden kunst.