Uetisk Råd har siden Lenins dage været en varm tilhænger (vi har som kollektivt organ kun én personlighed, ét væsen og én vilje) af 1. maj – dagen, hvor selv- og utilfredse socialister med ølmave og falmede idealer spiser røde pølser og taler om »den fælles velfærd«, og hvordan man får nogen andre til at betale for den.
Socialismens kombination af utopisk religiøsitet og brutal undertrykkelse ligger lige til venstrebenet for Rådet, der imidlertid i år er særligt begejstret over at høre, at også folkekirken er kommet med på den røde vogn: Måske i anledning af sammenfaldet af 1. maj og Store Bededag spiller Stefanskirken revolutionære slagsange på orgel ud over det meste af det muslimsk-socialistiske Nørrebro.
Uden tvivl er det således kun et spørgsmål om tid, inden kirken officielt udskifter kristendommens treenige Gud (Fader, Søn og Helligånd) med en 3F-kult, der tilbeder Josef Stalin, Pol Pot og Harald Børsting. Nu dages det, brødre!
Den feterede sanger, opera-“talentet” Paul Potts, betragtes i almindelighed som et sympatisk og beskedent menneske med et ekstraordinært talent – og i disse dage er han i Danmark.
Uetisk Råd er imidlertid af en helt anden holdning. Rådet beder indtrængende det fede svin om at blive hjemme. Vi gider ikke høre på den ækle og forfærdelige sangstemme, han forpester sine omgivelser med. Paul Potts – du er dum, fed og grim! Og det samme gælder (eller rettere: gjaldt) Luciano Pavarotti, som vi nu heldigvis er fri for. Europæisk musik (og musik i det hele taget) er forkasteligt – lad os kun høre muezzinernes skønne, umoralske brægen fra al landsens minareter!
Rådet er også utilfredst med, at Paul Potts har et navn, der ligner Pol Pot, den uetisk/kommunistiske helt/massemorder fra Cambodja.
Uetisk Råd bringer endnu en anbefaling: Hvis man en dag er på ferie i Sydkorea (et land, som Uetisk Råd ikke bryder sig om; vi er Nordkorea tro støtter, red.), ja så bør man besøge et omstridt værtshus ved navn Adolf Hitler Techno Bar & Cocktail Show. Uetisk Råd kan på alle måder støtte hæmningsløs druk på beværtninger med et uetisk grundlag. Adspurgt siger barens ejer, Mr. Hong, at han ikke er nazist, og at det udelukkende er et spørgsmål om image; et dejligt image, mener Uetisk Råd:
“I wanted to design a beer bar with something shocking that would attract the young generation. Beer got me thinking about Germany (the home of beer) which made me think of Hitler. (…) Well, of course, I learned that he was a ‘bad guy’ and did many bad things, but he is no different than Alexander the Great or Gengis Khan. They were all conquerors who killed many people and they are all ‘big men’ in the sense of their notoriety living on long after they died.”
Det er klart, at det er en utopisk tanke i dagens Danmark at mene, at der foreligger en mulighed for at lave en sådan bar. Dog undersøger Uetisk Råd mulighederne for eventuelt at starte en Mussolini- eller Bjarne Riis-bar.
Det er med stor glæde, at Uetisk Råd har erfaret, at opfordringen til at lade barer inspirere af uetiske personligheder er blevet fulgt, idet der er blevet skabt et Diskotek Havana, der bruger den siden 1967 afdøde argentinske guerillaleder, cubanske industriminister og kommunistiske massemorder Ernesto “Che” Guevara som “maskot”. Rådet afventer nu spændt oprettelsen af Club Phnom Penh med den eftertragtelsesværdige cambodjanske folkemorder og statsleder Pol Pot som temafigur, for slet ikke at tale om Herning Inn, baseret på en hyldest til videnskabsminister Helge Sander.
Tilføjelse, 6. september 2007:
Der er stadigt større lydhørhed for Uetisk Råds synspunkter; således er der nu i Århus en Fidel Frugtbar. Hyld samt hil diktatoren, mener Uetisk Råd.
Uetisk Råd har siden Lenins dage været en varm tilhænger (vi har som kollektivt organ kun én personlighed, ét væsen og én vilje) af 1. maj – dagen, hvor selv- og utilfredse socialister med ølmave og falmede idealer spiser røde pølser og taler om »den fælles velfærd«, og hvordan man får nogen andre til at betale for den.