Uetisk Råds Racebevidsthedskommission foreslår herved en ændring af arvelovgivningen, sådan som den kommer til udtryk i lovbekendtgørelse 2001-08-14 nr. 727, Arvelov, som ændret ved L 2005-06-24 nr. 542:
§ 4, hvis fulde ordlyd i dag er således:
- “§ 4. Adoption begrunder samme arveretlige stilling som virkeligt slægtskab, medmindre andet følger af reglerne i adoptionslovgivningen.”
Dette skal selvfølgelig ophæves grundet visse racemæssige betragtninger (jf. dog også Rådets bekendtgørelse vedr. racediskrimination).
I stedet vil en ny bestemmelse med følgende ordlyd indsættes:
- “§ 4. Hvad der efter denne lov tilkommer arveklasserne, jf. §§ 1 – 3, vil kun komme i anvendelse, såfremt den arvende eller arvingerne har en nettoformue på mindst 1.000.000 kr. ved tidspunktet for arveladerens død.
Stk. 2. Hvis kravet i stk. 1 ikke opfyldes, vil overførslen ske udenfor slægt efter en geografisk* betragtning. Det i stk. 1 nævnte krav om nettoformue finder også anvendelse i denne sammenhæng.”
*) Det geografiske arveprincip finder altså sted således, at man med arveladerens hus som “cirklens centrum” finder frem til den nærmeste beboer i omegnen, som på arveladerens dødstidspunkt har en nettoformue på mindst 1.000.000 kr. Hvis der er flere beboere, som bor lige langt fra arveladeren, vil arven tilkomme disse til deling.