Pave Benedikt XVI’s personlige sekretær, Georg Gänswein, advarer Vesten imod islams udbredelse i Europa. Han udtaler endvidere, at Vestens identitet er truet grundet islams vækst. Hvorfor advare, spørger Uetisk Råd? Islam er kommet for at blive! Islam er vejen til lyksalighed.
Uetisk Råd har før lovprist katolicismen og Vatikanet. Men vi har fundet en endnu bedre løsning på verdens ikke-eksisterende problemer ved at bakke op om islam for derved at skabe problemer. Uetisk Råd udsteder desanledende en fatwa over pavens hoved.
Oven på udenrigsminister Per Stig Møllers fordømmelse af den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad vil Uetisk Råd gerne tilkendegive vores ubetingede støtte til den iranske præsident og samtidig fordømme den forkastelige udenrigsminister, der ikke kan se det positive i at bakke op om det islamiske projekt: Nemlig muslimsk verdensherredømme og en udryddelse af anderledestænkende og -troende, herunder den demokratiske stat Israel. Det er godt at se libanesere og palæstinensere bekæmpe denne byld på den store, flotte, islamiske organisme.
Efter afsløringen af, at medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom under en sommerlejr på Fyn har tegnet barnagtige og hånlige tegninger af islams profet, den dejligt upacifistiske og glorværdige Muhammed, udsætter Uetisk Råd hermed en fatwa mod de ansvarlige! Vi mener tillige – på linje med andre muslimske “lærde” i Mellemøsten – at kun en dødsdom over disse kan retfærdiggøre denne handling (som de mente om Jyllands-Postens tegnere).
Uetisk Råd finder dog, at handlingen er af en så tilpas barnagtig og hånlig karakter, at handlingen dermed i sig selv er en profanation af særlig grov karakter, og den umodne opførsel er selvfølgelig ligeledes eftertragtelsesværdig, og fatwaen ophæves hermed (just derfor kan visse personer i det demokratiske miljø pointere, at bekendtgørelsen er spild af tid at læse, men ikke desto mindre kan vi bare udsætte en fatwa over jer!).