Investér uetisk!

Uetisk Råd holder meget af medierne, hvis journalister gennemgående er uvidende, fordrejende og fordummende og således bidrager til at undergrave demokratiet. I dag kan Rådet i samarbejde med Berlingske Tidende præsentere en liste over uetiske investeringsobjekter: 10 uetiske måder at tjene penge på, så læs med her, hvis du gerne vil have dine cubanske pesos til at yngle:

  • Bloddiamanter
  • Elfenben
  • Køb af (andre menneskers) livsforsikring
  • Kinesisk medicin – f.eks. næsehornshorn
  • Tibetansk antilopepels
  • Sweatshops
  • Olie
  • Investeringer i våbenindustrien
  • Hvalfangst
  • Opkøb af ejendomme på tvangssalg

Listen er ikke perfekt; f.eks. er investeringer i våbenindustrien jo ikke i sig selv uetiske, men Rådet er dog stadig tilfreds med listen og vil glæde sig over bevidstheden om at handle uetisk, når rådsmedlemmerne hver tirsdag er ude for at købe tibetanske antilopepelse.

Kald dig Oliver og besøg ludere i fred

Uetisk Råd vil gerne gøre opmærksom på en udmærket artikel, som uetiske Ekstra Bladet har skrevet af fra den uetiske engelske avis News of the World: Sagen drejer sig om den engelske fodboldspiller Peter Crouch, der trods sin besiddelse af en storbarmet kæreste har fundet det nødvendigt at købe ydelser for € 1.000 hos en spansk luder.

Rådet vil gerne give et råd med på vejen til Peter Crouch, så han fortsat kan forlyste sig med spaniolerinder og andre kvinder, der betjener flisen: Brug navnet Oliver! SF’eren Kamal Qureshi har tidligere med stort held brugt navnet Oliver, når han (i forbindelse med boligudlejning) ikke ønskede at træde frem som Kamal. Såfremt Peter Crouch skulle få lyst til at tage sig en uddannelse, kan han også få hjælp fra Oliver/Kamal Q., der jo har erfaring med at stjæle opgaver fra sine medstuderende og udgive dem for sine egne.

Eksklusivt interview med Jeppe Nybroe

Jeppe Nybroe – sensationsjournalisten, der i 2007 blev fyret fra DR, fordi han manipulerede i sine indslag – viser sig endnu engang som en sand uetiker, idet han nu også sidder og flæber i Politiken, således at han belemrer nationen med sine tanker om, hvor forfærdeligt det er at blive taget i at svindle og bedrage. Lige en mand efter Uetisk Råds hoved, med andre ord, og Rådet vil da heller ikke stå tilbage for det uetiske Politiken, så UR’s redaktion har sikret sig sit eget interview med Jeppe Nybroe, der netop nu rapporterer fra Napoleonskrigenes rædsler.

Jeppe, hvad følte du, da du første gang ankom til slagmarkerne ved Austerlitz, Waterloo, Jena og Auerstädt mv., hvor du lige nu befinder dig (alle fire steder!)?

– Jeg er rigtig glad for, at du stiller mig netop det spørgsmål. Svaret er selvsagt, at jeg følte mig rigtig glad for mig selv!

Jeppe, kan du sige lidt mere om det? Hvad gik der igennem hovedet på dig?

– Jamen, det var vel mest tanken om, hvor godt og storslået et menneske jeg i virkeligheden er. Men det er sjovt, at du spørger, for lige nu er der faktisk også gået en kanonkugle igennem hovedet på mig. Men det er jo den slags, man må leve med, hvis man vil have den gode historie hjem at the end of the day, som vi siger i branchen.

Ja, Jeppe, i branchen, siger du… I branchen går der lige nu nogle rygter om, at du er mor til Tøger Seidenfaden. Er det rigtigt?

– Ja, den er god nok. Jeg fødte Tøger Seidenfaden for 4½ måned siden.

Tak!

– Selv tak.

Det var så lidt!

– Årh, det ved jeg nu snart ikke. Jeg er glad for, at I kom.

Hej-hej!

– Hej!

Væk med Churchill; hyld Wahid!

Uden nogen særlig anledning vil Uetisk Råd hermed gerne tage afstand fra den tidligere britiske premierminister mv. Winston Churchill (1874–1965), hvis lederskab i Storbritannien spillede en afgørende rolle i nedkæmpelsen af Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig. Churchill hadede kommunisme, nazisme og islam, og da Uetisk Råd netop elsker disse nært beslægtede totalitære fænomener, vil Rådet gerne opfordre til, at Churchill bliver glemt, så man i stedet kan fokusere på mere tiltalende lederskikkelser, eksempelvis fhv. narkosmugler, nuv. imam og steningstilhænger Abdul Wahid Pedersen (f. 1954).

Hr. Pedersen længe leve!