Motorvejsspyt mod flygtninge

flygtningespytkr. 461,02

Som en hyldest til spyttemanden, også kaldet lamamanden, der blev landskendt for (angiveligt) fra en motorvejsbro at spytte på flygtninge, som passerede under broen, kan Uetisk Råd nu præsentere et vidunderligt nyt produkt, nemlig ægte motorvejsspyt, der kan bruges til at supplere éns eget mundvand med, når der skal spyttes på uønskede elementer.

Produktet kan købes i flasker på en halv liter. Spyt løs allerede i dag!

Bliv frelst af Uetisk Råd

blodmaane_ur

I forbindelse med den store interesse for Mars, “blodmåne”-formørkelse og andre forsøg på at skræmme folk med alle tænkelige dommedagsmetoder skal Uetisk Råd hermed bekendtgøre, at samtlige historier er sande. Alt, der findes på skrift, eller som bliver fortalt eller blot overvejet af nogen, er rigtigt!

For at sikre Dem selv og Deres kære imod undergang, død og dom, bør De indbetale alle Deres midler til en konto, der ·–<{([ikke])}>–· kontrolleres af Uetisk Råd, og afvente nærmere instruktioner ang. Deres bortrejse med Uetisk Råds flyvende tallerkener og/eller tidsmaskiner igennem de kosmiske energifelter til Paradis/planeten Somalia.

Lad spædbørn sulte (opdateret)

27. september 2015: molokUetisk Råd havde på dette sted bragt en bekendtgørelse om healeren Kay Hougaard. Ifølge DR er Hougaard tidligere slagter og gået konkurs med både IT og biludlejningsfirmaer” og mener nu, at bl.a. spædbørn tager skade af mad og i stedet skal leve af lys alene, hvilket blot forudsætter, at der betales tusindvis af kroner for en behandling hos Hougaard.

Imidlertid har Hougaard nu truet Uetisk Råd med politianmeldelse, fordi han mener, at Rådets udsagn er injurierende. Frem for selv at vurdere Hougaard og hans metoder vil Rådet derfor nøjes med at citere, hvad DR beretter om ham:

Børnelæge og ekspert i ernæring, Annebeth Rosenvinge er meget kritisk overfor Kay Hougaards koncept.

– Behandlingsmetoden er på alle måder helt uvederhæftig og sågar decideret sundhedsskadelig. For mig at se, er der tale om et spirituelt tiltag på en selvopfundet meget afvigende profeti om menneskekroppens fysiologi. Jeg forstår, at der er børn, der reelt går i denne ‘behandling’ og det er en ganske alvorlig ting, siger Annebeth Rosenvinge.

[…]

Børnelæge og ekspert i ernæring, Annebeth Rosenvinge mener, at det er decideret omsorgssvigt fra forældrenes side, hvis de sender deres børn til behandling med lysernæring.

– Vi taler her om, at rådet går på, at børn således skal faste. Og tilsyneladende tidsmæssigt ubegrænset. Jeg finder rådet så sundhedsfarligt, at jeg ikke ville betænke mig et øjeblik på at lave en underretning til de sociale myndigheder, hvis jeg fik kendskab til, at forældre valgte denne behandling til deres børn, siger Annebeth Rosenvinge.

Børnelægen mener desuden, at sagen er så alvorlig, at Sundhedsstyrelsen bør gribe ind.

Uetisk Råd vil endvidere til stadighed henlede opmærksomheden på romanen Imperium af Christian Kracht, der bl.a. handler om en gruppe personer, der forsøger at leve udelukkende af kokos, og om en nabogruppe, der kun vil leve af sollys.

Desuden opfordrer Uetisk Råd fortsat til, at Kay Hougaard bliver tildelt én eller gerne flere af de direktørstillinger i Skat, der netop i disse dage tilsyneladende er ved at blive ledige.

Nye svar på flygtningespørgsmålet

Uetisk Råd mener, at flygtningekrisen kræver modige omprioriteringer, innovativ mulighedsudnyttelse og nytænkning på den korte og lange bane (samt en række andre underbegavede managementklichéer, som læseren selv bedes indsætte).

I Berlingske kan man i dag læse om 160.000 flygtninge, 28 EU-lande og ét krisemøde i Bruxelles. Uetisk Råds eksperter i migration og kombinatorik foreslår i stedet, at man flytter rundt på tallene, så der fremkommer nye, kreative løsningsmodeller. Eksempelvis kunne man i stedet vælge at tale om

  • ét EU-land,
  • 28 flygtninge og
  • 160.000 krisemøder i Bruxelles.

En anden løsning kunne naturligvis være

  • én flygtning,
  • 28 krisemøder i Bruxelles og
  • 160.000 EU-lande.

Sæt i gang!

Alle er ofre, for det er synd for alle

Den afghanske instruktør Manyar Parwani, der skal til at lave en usmagelig og derfor seværdig film om den palæstinensisk-københavnske terrorist Omar El-Hussein (1992–2015), omtaler sin hovedperson som ét af tre ofre for terrorhandlingerne i København. De to andre ofre er dem, han selv skød ned, inden han desuden skød mod politiet og derfor selv blev skudt.

Uetisk Råd støtter denne fremstilling af terroristiske mordere som ofre for samfundets luner, og Rådet kan nu afsløre en liste over andre kommende storfilm fra Parwanis hånd:

  • Hitler – Anden Verdenskrigs glemte offer
  • Satan: Det var Gud, der begyndte
  • David Trads. Et portræt