Uetisk Råd klapper i sine små, fedtede hænder over, at den agtværdige præsident for Zimbabwe, Robert Mugabe, skælder ud på fire europæiske lande, nemlig Danmark, Sverige, Tyskland og Nederlandene. Han benævner disse fire forkastelige lande som “firebanden”, en betegnelse Uetisk Råd finder benyttelsesværdig. I samme ombæring langer han tillige ud efter den britiske premierminister, Gordon Brown, som på frækkeste vis har boykottet det omstridte møde imellem europæiske og afrikanske regeringer. “Firebanden” er forkastelige, kristne demokratier (endnu). Al magt til Afrika og Arabien, mener Uetisk Råd.
Rådet har tidligere udnævnt Robert Mugabe til medlem af Nationaliseringsrådet, og Rådet overvejer nu muligheden for tillige at gøre Mugabe til medlem af et eventuelt råd til fremme af den uetiske, progressive ideologi. Hil dig, modernisme!
Sluttelig skal det tilføjes, at Uetisk Råd næsten er ved at gå i opløsning af glæde over at se, hvorledes Kina i stigende grad sætter sig på Afrika. På denne vis kan alle den uetiske herligheds aspekter ses på én og samme tid: Kynisk, traditionsforsagende kapitalisme, kommunisme og humanisme.
Uetisk Råd har savnet nye filosofiske retninger, som passer til rådets ideologiske ståsted. Alt for mange såkaldte intellektuelle filosoffer lader sig forpurre af tidens tand – og har et positivt syn herpå. Selv eksistentialismen fra det tidlige 1900-tal viste en gængs tillid til mennesket, da denne retning mener, at mennesket er i stand til at varetage et ansvar for at finde meningen med livet (eksistensen) – selvom retningen samtidigt påpeger, at der ikke er nogen mening med livet. Her burde eksistentialisterne i højere grad lægge vægt på, at mennesket er født i en verden uden mening, idet dette kan give mennesker depressive tanker mv.
Eller en kedelig samfundsfagsversion: