Tag-arkiv: kloning

Københavns Kommune kloner politikere

Foto: Morten Vikær, Radikale Venstre, News Øresund (CC BY 2.0)

I al hemmelighed har Københavns Kommunes Kloningsenhed opfundet en maskine, der kan klone mennesker – eller i hvert fald politikere. Opfindelsen, der går under navnet KKK Bioreplikator “Diversity 2020”, har gjort kommunens politiske partier i stand til at lave en ny udgave af Anna Mee Allerslev (nu kaldet “Mia Nyegaard”), der vil blive opstillet for De Radikale ved det kommende valg til borgerrepræsentationen.

Det forklarer også, hvordan overborgmester Slikke-Frank Jensen kan blive ved med at ligne en liderlig konfirmand, selvom han efterhånden er fyldt 56; det er nemlig en ny udgave af Frank “The Tongue” Jensen, der hvert år bliver sluppet løs i Danmarks stakkels hovedstad.

Genmanipulation

Uetisk Råd er positivt stemt overfor genmanipulation og anbefaler uden forbehold brugen af denne i enhver tænkelig situation.

I henhold Uetisk Råds bekendtgørelse vedrørende kloning henstilles der til oprettelse af klinikker på landets sygehuse, som udelukkende har til formål at kontrollere kloningsansøgeres arvemasser for fejl og (t)arvelige sygdomme. Findes der nogen form for uregelmæssigheder i ansøgerens arvemasse, skal denne ændres til det bedre i de celler, der ønskes skabt nyt liv ud fra. Derudover bør alle fostre undersøges for fejl og sygdomme (såsom forkert racetilhørsforhold) i senest mulige stadie, så disse kan behandles, og hvis ikke, må fostret kasseres. Derudover bør genmanipulationen også udnyttes således, at forældrepar selv kan råde over barnets kommende udseende og egenskaber. Uetisk Råd skal hertil understrege, at vi er imod gravide kvinder.

Kloning

Hermed offentliggøres Uetisk Råds stillingtagen til spørgsmålet om reproduktiv kloning i praksis:

Det er med stor enighed blevet vedtaget, at kloning må være det mest værdifulde foretagende i menneskehedens historie. Uetisk Råd har således i et åbent brev til Statsministeriet anbefalet at afsætte minimum 95 % af al skatteindkomst på udvikling og forbedring af kloningsforskernes faciliteter. Dette skal munde ud i en snarlig færdiggørelse af den kunstige kvindekrop, så det almindelige menneske er frelst fra gravide kvinders hærgen i det offentlige rum.

Kommunesammenlægning

Uetisk Råd er imod forestående kommunesammenlægninger, da vi hellere så alle kommuner nedlagt til fordel for indførelsen af diktatorisk sognestyre. Den 30. marts går Flødstrup Sogn dog alligevel til folkeafstemning i spørgsmålet om, hvorvidt de skal løsrives fra Ullerslev eller ej. Uetisk Råd anbefaler borgerne i Flødstrup at stemme på Kerteminde, da der således vil opstå trangere kår for børnepasning, fritidsaktiviteter samt udbuddet af skoler. Alle mennesker med forstand ved, at børn og især gravide kvinder er en enorm byrde for samfundet. I den forbindelse vil Uetisk Råd henvise til vores bekendtgørelse om kloning, hvor vi uddyber problemet.

Note fra net-redaktøren:
Et lille flertal i Flødstrup Sogn gik imod Uetisk Råds anbefaling, hvorfor sognet vil blive en del af den kommende større Nyborg Kommune. Dette viser endnu engang demokratiets manglende levedygtighed og berettigelse, mener Uetisk Råd.