Tag-arkiv: væksthormoner

Forlængning af børn

En børneforlænger som supplement til væksthormoner; sådan får man høje/lange børn!
En børneforlænger som supplement til væksthormoner; sådan får man høje/lange børn!

I går udtrykte vi i Uetisk Råd irritation over, at det var svært at finde på nye uetiske tiltag, fordi der er så mange andre, som handler uetisk, f.eks. forældre, der vil give deres børn væksthormoner.

Et anonymt rådsmedlem, der helt sikkert ikke er Bertel Haarder, har imidlertid udtalt uenighed i bekendtgørelsen om væksthormoner til børn. Uenigheden skyldes dog ikke selve idéen om at give børnene disse hormoner; grunden til indvendingen er alene, at rådsmedlemmet finder, at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at finde på måder, hvorpå forældre kan gøre livet surt for børn. Det dissentierende rådsmedlem har derfor udtænkt følgende tillægsbestemmelser:

  • Væksthormoner til børn skal kun gives ved hjælp af meget store sprøjter; dels kan man derved få plads til mere hormonstof, og dels gør det mere ondt.
  • Børnene skal ikke nøjes med hormoner; de skal også aktivt forlænges ved hjælp af et instrument, der simpelthen trækker dem længere. På den måde kan de blive langlemmede og dermed mere værdifulde medlemmer af konkurrencestaten; økonomisk og biologisk vækst hænger nøje sammen. Når de forlængede børn bagefter evt. ligger i sengen med brækkede knogler, skal de læse Uetisk Råds skrifter for at komme sig/få det værre.
  • Hvis børnene ikke allerede er blevet omskåret, skal de omskæres, mens de er under behandling på børneforlængeren. Hvis de allerede er blevet omskåret, kan man godt lige gøre det igen for at sikre sig, at det er gjort ordentligt.

»Men er sådan en børneforlænger ikke bare et andet ord for det, man i fortiden kaldte en pinebænk?« spørger den kritiske læser måske.

(Intet svar).

Væksthormoner til børn

Væksthormoner til børn er vejen frem!
Væksthormoner til børn er vejen frem!

Flere og flere forældre ønsker at give deres drengebørn væksthormoner, så de kan blive høje og dermed få attraktive ægtefæller og en vellykket karriere.

Uetisk Råd bakker 100 % op om denne syge tendens. Vi har efterhånden selv vanskeligt ved at finde på flere måder, hvorpå samfundet kan gøres endnu mere sygt, end det allerede er, men netop derfor er det så glædeligt at se, at landets forældre er klar med nye, perverse idéer. Tak skal I have, fordi I gør vores samfund til et uetisk paradis/et helvede for almindelige mennesker! Godt klaret!

Uetisk Råd mener helt generelt, at børn skal dopes med anabolske steroider og andre gode sager fra en så tidlig alder som overhovedet muligt (dog ikke vitaminpiller); faktisk bør det undersøges, om man ikke kan indsprøjte ekstra hormoner i fostret allerede inden fødslen, sådan at børnene kan være så store og stærke som muligt fra den tidligste begyndelse. Så er der også mere at snitte i, når de skal omskæres, og de er parate til at vinde racekampen, som deres forældre ønsker.

Et rådsmedlem har siden udtalt dissens til denne bekendtgørelse.