
I går udtrykte vi i Uetisk Råd irritation over, at det var svært at finde på nye uetiske tiltag, fordi der er så mange andre, som handler uetisk, f.eks. forældre, der vil give deres børn væksthormoner.
Et anonymt rådsmedlem, der helt sikkert ikke er Bertel Haarder, har imidlertid udtalt uenighed i bekendtgørelsen om væksthormoner til børn. Uenigheden skyldes dog ikke selve idéen om at give børnene disse hormoner; grunden til indvendingen er alene, at rådsmedlemmet finder, at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at finde på måder, hvorpå forældre kan gøre livet surt for børn. Det dissentierende rådsmedlem har derfor udtænkt følgende tillægsbestemmelser:
- Væksthormoner til børn skal kun gives ved hjælp af meget store sprøjter; dels kan man derved få plads til mere hormonstof, og dels gør det mere ondt.
- Børnene skal ikke nøjes med hormoner; de skal også aktivt forlænges ved hjælp af et instrument, der simpelthen trækker dem længere. På den måde kan de blive langlemmede og dermed mere værdifulde medlemmer af konkurrencestaten; økonomisk og biologisk vækst hænger nøje sammen. Når de forlængede børn bagefter evt. ligger i sengen med brækkede knogler, skal de læse Uetisk Råds skrifter for at komme sig/få det værre.
- Hvis børnene ikke allerede er blevet omskåret, skal de omskæres, mens de er under behandling på børneforlængeren. Hvis de allerede er blevet omskåret, kan man godt lige gøre det igen for at sikre sig, at det er gjort ordentligt.
»Men er sådan en børneforlænger ikke bare et andet ord for det, man i fortiden kaldte en pinebænk?« spørger den kritiske læser måske.
(Intet svar).

Uetisk Råd er dybt splittet over dette emne. For på den ene side vil det gavne både den europæiske økonomi såvel som miljøet, da vi derved vil udsende færre CO2-gasser – hvilket vi i Rådet ikke kan se noget formål med, da dette vil spolere vor livsvigtige kamp imod havfugle! Med hensyn til økonomien vil det skabe vækst i EU, hvis vi fik vor egen industri, som kan levere energi, og samtidig vil vi blive mindre afhængige af de arabiske leverandører. Men da Uetisk Råd er glade for at støtte arabiske regimer, som oftest er enevældige (og desuden støtter terrorisme), kan vi ikke bakke op om atomkraft i EU.
Når erhvervslivet kommer i krise, hvilket vil ske i løbet af nogle år grundet den stadigt hårdere konkurrence fra Øst, må vort erhvervsliv finde nye markeder. Her er det, at Uetisk Råd kun kan opfordre vore virksomheder til at satse på lim, som kan afsættes på det rumænske marked, hvor mange gadebørn misbruger stoffer; særligt lim er et yndet rusmiddel, som de indtager gennem næsen. De danske virksomheder kunne evt. lave børnevenlige produkter så som “skub-op-lim”, vedlæggelse af legetøj osv. osv…
Som enhver samfundskender og økonomisk vismand ved, så bliver lande, som har deltaget i krig, i de fleste tilfælde rigere af at have ført en krig. Således steg velstanden generelt i USA, efter at det i mange henseender storslåede land med dødsstraf m.m. deltog i Anden Verdenskrig. Erhvervslivet bliver mildest talt sat i sving for at bygge lande(t) op igen. Blandt andet våbenindustrien oplevede et opsving, som det også var tilfældet for nylig med den nyligt overståede Irak-krig. Hvad der har været dyrt for USA i denne sammenhæng er, at de samtidig har skullet bruge unødvendigt store ressourcer på nødhjælp til den almene irakiske befolkning. Derved står det hurtigt klart: Krig gavner et lands erhvervsliv, hvor man spilder penge på nødhjælp til den befolkning, man netop har bekriget.