Tag-arkiv: Vladimir Lenin

Tjernobyl – 30 år med fest og glæde

Foto: Sven Teschke
Foto: Sven Teschke

I går var det 30 år siden, at folkene på det sovjetiske kernekraftværk “Vladimir Lenin” ved Tjernobyl i Ukraine slukkede for sikkerhedssystemerne, hvorefter et uheld forårsagede en række eksplosioner, der sendte radioaktiv stråling ud over store dele af Nordøsteuropa. Hurra!

Foto: Victoriya Santmatova
Foto: Victoriya Santmatova

I Uetisk Råd har vi altid været taknemmelige for denne ulykke, eftersom den gav de hjemlige atomkraftmodstandere endnu en slags “argument” at trække på – for det er jo indlysende, at en bevidst frakobling af sikkerhedssystemerne på et fejlkonstrueret atomkraftværk i et dysfunktionelt socialistisk samfund betyder, at man i Vesten ikke bør bruge kernekraft, men i stedet forlade sig på massivt forurenende afbrænding af kul, foruden at vi skal krybe for de olie- og terroreksporterende sharia-stater i Mellemøsten. Atomkraft må kun til nøds bruges, hvis værkerne ligger på steder, der ikke kan ses fra København.

Vi fejrer 30-året med en sang; den synges på Carl Nielsens melodi til nazi-socialdemokraten Harald Bergstedts elskede Jeg ved en lærkerede.

Jeg ved et kernekraftværk,
jeg siger ikke mer’;
det ligger ved Tjernobyl,
et sted, som ingen ser.

Og værket blev kaldt »Lenin«,
så smukt et navn det fik!
Det gav så fin en mening
for hver en bolsjevik.

For Lenin og Tjernobyl
de spreder strålingsdød,
de bærer begge stor skyld
for lidelse og nød.

Og folkene på værket
de laved’ et forsøg;
det var lidt uigennemtænkt,
så de kom til at dø.

For sikkerhedssystemet
bevidst blev koblet fra,
man fatted’ ej problemet
derfor si’r vi hurra!

Så røg reaktor fire
i luften med et drøn,
du tror, det er satire,
men vi syn’s det er skøn – t.

Og der kom meget stråling
ud fra USSR,
det viste hver en måling,
det måltes også her.

Nu ligger zonen øde,
så dyrene har fred,
skønt mange af dem døde
på dette strålingssted.

Og fuglene fik unger
trods kerneeksplosion,
de pipper, de har tunger
og hver sin mutation.

Nu må vi slutte sangen,
tak skal du ha’, Lenin!
for mordene og tvangen,
dit gamle, røde svin!

Flere penge til kærlighed, demagogi og Jan Hoby

En rigtig klog og dygtig socialpædagog ved navn Jan Hoby har forklaret, at der aldrig er råd til “kærlighed”, dvs. offentlig velfærd, dvs. flere socialpædagoger. Derimod er der altid råd til “krig og militær”, hvilket Hoby ikke kan forstå.

Uetisk Råd er helt enigt i denne demagogiske fordrejning af virkeligheden, og Rådet undrer sig over, hvorfor Jan Hoby (der er tilhænger af massemorderen Lenin) aldrig er blevet udnævnt til finansminister, leninistisk diktator eller simpelthen gud for offentlige budgetter.

Jan Hoby, offentlige udgifterJan Hoby har jo fuldkommen ret! I 2014 udgjorde udgifterne til civilt og militært forsvar trods alt hele 22,6 milliarder kroner, hvorimod de offentlige udgifter til boliger, sundhed, kultur og fritid, undervisning og sociale overførselsindkomster m.m. kun udgjorde sølle 824,1 mia. kr.

Som alle med bare en lille smule forstand i hovedet kan se, ville det forbedre samfundets indretning helt vildt meget, hvis man nedlagde militæret og brugte alle pengene på flere socialpædagoger og servicering af Jan Hobys andre behov, alt imens russiske soldater også ville sørge for at sprede yderligere hygge og varme blandt danske kvinder og børn.

Hvorfor er der ingen andre end den socialdemagogiske matematikmester Jan Hoby, der har fået denne fremragende idé?

Rødbededag

stefanskirken_harald_boersting_pernille_oestrem_lenin_noerrebroUetisk Råd har siden Lenins dage været en varm tilhænger (vi har som kollektivt organ kun én personlighed, ét væsen og én vilje) af 1. maj – dagen, hvor selv- og utilfredse socialister med ølmave og falmede idealer spiser røde pølser og taler om »den fælles velfærd«, og hvordan man får nogen andre til at betale for den.

Socialismens kombination af utopisk religiøsitet og brutal undertrykkelse ligger lige til venstrebenet for Rådet, der imidlertid i år er særligt begejstret over at høre, at også folkekirken er kommet med på den røde vogn: Måske i anledning af sammenfaldet af 1. maj og Store Bededag spiller Stefanskirken revolutionære slagsange på orgel ud over det meste af det muslimsk-socialistiske Nørrebro.

Uden tvivl er det således kun et spørgsmål om tid, inden kirken officielt udskifter kristendommens treenige Gud (Fader, Søn og Helligånd) med en 3F-kult, der tilbeder Josef Stalin, Pol Pot og Harald Børsting. Nu dages det, brødre!

Ny KGB-pris indstiftet – Dragsdahl første modtager

For at skabe opmærksomhed omkring Uetisk Råds genopstandelse har Rådet besluttet at indstifte en ny pris, kaldet KGB-Prisen, som hvert år uddeles ved en storslået og dekadent festivitas!

KGB-prisen skal naturligvis uddeles til en person, der i særlig grad har medvirket til uetikkens udbredelse. Og hvilken anden person end Jørgen Dragsdahl er det oplagte valg til den første pris.

Først bidrog han i mange år til en vigtig og nødvendig desinformation af Danmark og Vesten via sin skraldespandsjournalistik samtidig med hans samarbejde med netop KGB. Herefter – mange år senere – prøver han med domstolenes hjælp at få en historiker, der påpeger det netop nævnte, dømt for injurier. Dét må siges at være ufejlbarligt uetisk!

Ved overrækkelsen vil der være et orkester af kalifat-dimensioner, som skal spille alt lige fra Die Fahne hoch! til den nu omskrevne salme Lenin er født i Bethlehem.

UR har ikke bidraget til Jørgen Dragsdahl-foreningen, men det skyldes mest, at UR er imod frivillige sammenslutninger. UR tror således kun på organisering via (vold og) tvang.