Som enhver samfundskender og økonomisk vismand ved, så bliver lande, som har deltaget i krig, i de fleste tilfælde rigere af at have ført en krig. Således steg velstanden generelt i USA, efter at det i mange henseender storslåede land med dødsstraf m.m. deltog i Anden Verdenskrig. Erhvervslivet bliver mildest talt sat i sving for at bygge lande(t) op igen. Blandt andet våbenindustrien oplevede et opsving, som det også var tilfældet for nylig med den nyligt overståede Irak-krig. Hvad der har været dyrt for USA i denne sammenhæng er, at de samtidig har skullet bruge unødvendigt store ressourcer på nødhjælp til den almene irakiske befolkning. Derved står det hurtigt klart: Krig gavner et lands erhvervsliv, hvor man spilder penge på nødhjælp til den befolkning, man netop har bekriget.
Derfor finder et absolut enigt Uetisk Råd, at vi eksempelvis indenfor EU’s grænser med nødvendighed må lave pagter, hvori de enkelte lande imellem aftaler, at bekrige hinanden i økonomisk kritiske perioder med lav vækst, inflation og høj arbejdsløshed. Et nyligt, aktuelt eksempel er den høje arbejdsløshed i Tyskland. Uetisk Råd opfordrer landet til at gå i krig med østlandene, som så absolut kunne få brug for en “vitaminindsprøjtning”.