Tag-arkiv: tvangsarbejde

Gør som lærerne – støt børnearbejde!

Diverse medier har i løbet af de seneste dage afsløret “skandaler” vedrørende anvendelse af børnearbejde. Eksempelvis er store dele af den chokolade, som indtages i vesten, produceret vha. kakao, som er indhøstet af børnearbejdere i Afrika. Uetisk Råd er glad over at se, at også Arla er involveret i denne sag: Mælkekoncernen, der støtter islamiske terrorregimer og -grupper i Mellemøsten, og som sælger mælkebaserede rusmidler såsom “Khat-mælk” og “Kokain-ost” til danskerne, er således blandt aftagerne af den børneproducerede kakao.

Tillige har det vist sig, at Lærernes Pension og Pædagogernes Pensionskasse har investeret lærernes og pædagogernes penge i virksomheder, der udnytter og mishandler børn med profit for øje. Lærerformanden Anders Bondo Christensen tager officielt afstand fra dette, men forskellige kilder bekræfter over for Uetisk Råd, at virkeligheden er anderledes: En stab på flere hundrede afrikanske børnearbejdere, betalt af Danmarks Lærerforening, sørger for at udføre alt det beskidte arbejde i den moské, hvor Anders Bondage Christensen bor. Uetisk Råd har forgæves forsøgt at indhente en kommentar, men må nøjes med at rose og tilskynde til yderligere udnyttelse af de mange børn, der jo ellers bare nasser på den islamiske samfundsorganisme.

Sig undskyld – undertryk – islamisér!

Den anglikanske kirkes ærkebiskopper i hhv. Canterbury, York og Vestindien mv. opfordrer premierminister Tony Blair til at komme med en officiel undskyldning for Storbritanniens involvering i slavehandel i historiens løb, og de mener, at det ikke er nok, at Blair har beklaget og udtrykt sorg og fortrydelse.

Samtidig med dette ønsker kandidaterne ved præsidentvalget i det muslimske Mauretanien at tage et reelt opgør med slaveriet. Mauretanien har i de sidste mange århundreder haft et system med hundredetusinder af sorte slaver, der passer deres muslimske herrers kameler mv.

Uetisk Råd ser med bestyrtelse på denne udvikling, og Rådet ønsker derfor, at følgende initiativer skal tages:

  • Alle muslimer – særligt i Vesten – bør begynde at holde kameler (i det omfang dette ikke allerede er tilfældet), og de ikke-muslimske indbyggere skal straks underkaste sig deres kamel-holdende herrer.
  • Alle europæiske nationer skal udslette sig selv for at sikre, at ingen føler sig krænkede af deres fortidige handlinger.
  • Mauretanien bør stå ved sin kultur og bibeholde slaveriet.

Hvis disse punkter gennemføres, vil det amoralske, islamiske samfunds eksistens være sikret for evigt. Salig fryd, mener Uetisk Råd.

Ledige skal bolle(s)!

De ledige skal dyrke film-sex for deres bistandspenge: Pornofirmaet DK Productions opslår jobtilbud hos AF, og disse jobs ligestilles følgelig med de andre tilgængelige jobs, som opslås med henblik på, at bistandsklienterne skal tage disse.

Uetisk Råds højærværdige medlemmer er tilhængere af, at bistandsklienterne skal presses ud i jobs, som kan virke stødende, og som er amoralske. Som den kritiske situation er nu, kan de, som er skrevet op hos AF, få tre jobtilbud. Hvis de siger nej tak til tre efter hinanden følgende jobtilbud, vil deres bistandspenge blive trukket. Dette ikke er vidtgående nok, mener Uetisk Råd. Vi foreslår derfor, at bistandsklienterne fremover kun får ét til-/påbud: nemlig om at medvirke i pornofilm.

Mangel på prostituerede må løses

Uetisk Råd har tidligere beskæftiget sig med spørgsmålet om prostitution og dens betydning for udviklingen af det uetiske samfund. Ifølge Ekstrabladet viser det sig nu, til Rådets store irritation og forfærdelse, at den “gunstige” udvikling i samfundsøkonomien gør det sværere at tiltrække kvinder til denne glorværdige branche, der derfor lider under kraftig underbemanding.

På denne baggrund finder Uetisk Råd, at der (hvis man ser bort fra almindelig tvang, som desværre endnu ikke er mulig i vort samfund) kun er én mulig løsning, og det er Rådet en kilde til stor undren, at Beskæftigelsesministeriet ikke for længst har anbefalet denne: Naturligvis skal mangel på prostituerede løses på samme måde, som man løser enhver anden arbejdskraftmangel: Importér arbejdskraft fra østlandene! Hent straks nye, arbejdsomme kvinder til nærmeste danske grænseovergang!

Sæt i gang, siger Rådet.

Rig uetisk mand udtaler sig

“Jeg blev rigtig rig, da jeg indså, at man ikke kan blive rig ved at være blødsøden og næstekærlig. Næ, nej! Man skal udnytte nogle andre mennesker på det groveste, før det kan betale sig. Og se på mig. Jeg har en Spice Girl som kone; tre biler og et dusin køer!”

Således begynder John “rich pig” Wallace sine udtalelser omkring sine umådelige rigdomme, som beror på afkastet fra fire store fabrikker placeret i det “mørke” Mellemamerika, hvor årslønnen er lavere, end hvad en gennemsnitlig 15-årig opvasker fra Danmark får om dagen. Regionen er nøje udvalgt, da John “rich pig” Wallace ikke har skrupler over at udnytte, at området her er kendt for børnearbejde, trange arbejdsvilkår og voldsomme klasseskel, hvor proletariatet lever under dårligere vilkår, end den danske arbejderklasse gjorde før 1890.

“Da jeg var lille, drømte jeg altid om at få en kone med store patter, et par Cadillacs og et hus, som skal fyldes op med store fjernsyn, stereoanlæg, slaver og flere nøgne piger. Jeg har altid været en kapitalist-fan. Penge er livet. Det er kærlighed ikke”, ytrer han.

Herefter fortæller John “rich pig” Wallace om en barndom fuld af had og vold; hans far var således en højt profileret direktør i en virksomhed, som igennem flere år måtte gennemgå mange retssager grundet skattesvig, udnyttelse af arbejdskraft samt miljøforurening. Derhjemme afreagerede faderen ved at slå sønnen John samt på hans kæledyr, geden “Shitbreak”, som også John selv yndede at slå på. Lille John og geden Shitbreak såvel som den bylde-befængte kæle-køter (halvt rottweiler, halvt hyæne) “Uncle Alphonso” var et yndet mål for faderens perverterede seksuelle overgreb.

“Disse oplevelser gjorde mig stærk og lærte mig således, at man skal være kold og kynisk for at leve. Dette gjorde altså, at jeg til sidst valgte at blive tøj-, lim- og våbenproducent, og at mine produkter skulle produceres i et fattigt land med dårlige kår.”

– Gjorde det ondt da din fader slog dig? – Og i så fald, hvor ondt på en skala fra 1 til 10?

“Hmm… Jeg bed det i mig… Men jeg vil sige at det nok ligger på en ren 10’er. Han slog hårdt. Meget hårdt. Nogle gange brugte han sågar en spade!”, griner John Wallace og fortsætter: “Det vækker minder, det gør det. Gode som dårlige. Jeg har lært af det – og jeg handler på samme vis over for mine børn og medarbejdere.”

Herfra må John “rich pig” Wallace forlade Uetisk Råds udsendte medarbejder i virksomhedens hovedkontor i Californien. Et kontorkompleks prydet med plakater af store mænd igennem tiderne, herunder den gamle South Carolina-senator, som meldte staten ud af den amerikanske union for at bevare slaveriet tilbage i 1800-tallet. John “rich pig” Wallace sender dog en særlig hilsen til det danske Råd:

“Fortsæt arbejdet. Vi vinder en dag.”

Og det håber vi.

Polak-import A/S

polak-importUetisk Råd har fundet frem til et selskab, som er grundlagt efter uetisk forskrift, og vi bringer derfor et simpelt, men meget lækkert link til hjemmesidens adresse. Den er som følger: http://www.polak-import.tk/* og bør besøges af enhver, som ønsker at efterleve uetikken i deres dagligdag. Virksomheden ønsker at importere billig polsk arbejdskraft til Danmark: “Idéen til Polak-import opstod i forbindelse med EU’s udvidelse mod øst. Vi ønsker at være med til opblomstringen af forretningsforbindelserne med Polen.”

Hvad Uetisk Råd særligt billiger er – som også beskrevet under Kynisk Rationalisme – at vi ønsker, at profit bør komme før mennesker (og værdier!). Og dette er en glimrende mulighed herfor! Køb og handl med de polske!

*) Efterfølgende er siden polak-import.tk desværre blevet nedlagt og erstattet af en spam-side.

Grønland – hvorfor intervenerer vi ikke?

Grønland hævdes at være en del af rigsfællesskabet under Danmark; men Uetisk Råd kan intet andet end at stille spørgsmålstegn ved denne såkaldte kendsgerning. Hvis Grønland skal være en del af Danmark, kræver det, at deres parlament afskaffes, deres sprog udryddes og sidst men ikke mindst en total kontrol af landet ved hjælp af militær. Vi skal simpelthen lave en militær intervention på den store ø og kræve tilbage, hvad engang var vores! Diverse sager har herset omkring den så omdiskuterede is-ø i Atlanterhavet. Blandt andet er der generelt høje selvmordsrater og store alkoholproblemer. Dette er Uetisk Råd glad for. Men hvad vi også stiller os tilfredse med, er, at beboerne, som måtte flytte fra området, hvor Thule-basen blev bygget i overensstemmelse mellem den amerikanske regering og den danske samme, efterfølgende ikke har modtaget erstatning. Flyt jer! mener Uetisk Råd.

Et prominent rådsmedlem har i forlængelse af ovenstående tilføjet følgende:

Som forlængelse af vores indlæg om Grønlands ret til selvstyre – eller rettere sagt: ophøret af dets eksistens – vil Uetisk Råd kort komme med en tilføjelse og to mulige løsninger på det grønlandske problem:

  1. Da der i disse dage debatteres meget frem og tilbage om mulige guldforekomster på Grønland og disses ejerforhold (hvilke Uetisk Råd jo ikke er i tvivl om – guldet tilhører den danske stat, til brug af et snarligt bombardement af London som hævn for Slaget på Reden), ser Uetisk Råd det som en mulighed at bruge den grønlandske befolkning som tvangsarbejdere. Disse skulle så grave guld, under horrible forhold naturligvis, til de deraf døde, og på den måde kun tjente Danmarks interesser. På den måde ville man både berige sig selv på uetisk måde og samtidig få løst det grønlandske problem.
  2. En anden måde, hvorpå man kunne løse det grønlandske problem, er at udnytte deres naturlige genetiske svagheder. Som det kort er nævnt i foregående indlæg, fremgår det, hvilket er en kendsgerning, at selvmordrater og druk er blandt de højeste i verden på Grønland. Det er et generelt træk blandt indianere også, at de, hvilket er genetisk påvist, har et SVAGT gen over for alkohol, der gør, at de hurtigere bliver afhængige. Så hvorfor ikke udnytte det til vores vinding – uetisk og dermed godt?! Kort og godt går idéen ud på, at vi isolerer Grønland en vinter, hvor vi forsyner dem med rigelige mængder af alkohol, våben og ammunition, og så simpelthen bare lader dem passe sig selv. De vil så i løbet af den lange, mørke vinter drikke og skyde sig selv ihjel, samt, som det er set før, tage livet af hverandre i jagt- samt vådeskudsulykker. På den måde får vi ikke blod på hænderne, hvilket jo egentlig er lidt imod Uetisk Råds principper, men nuvel, der skal være plads til undtagelser. (NEJ, red.)

Overordnet set er vi mest for løsningsforslag 2, idet det gavner færrest, og på den måde er mest uetisk.