Tag-arkiv: organer

Henrik Qvortrup skifter fra TV2 til Uetisk Råd

Den skandaleombruste “journalist” Henrik Qvortrup tager endnu et skridt op ad den uetiske karrierestige. Qvortrup, der tidligere har lavet sit beskidte arbejde for moralsk anløbne virksomheder som Ekstrabladet, BT og Anders Fogh Rasmussen, er nemlig blevet involveret i den store sag om slamjournalistikkens højborg, Se & Hør, der har brugt ulovlige kontodata til at overvåge kendte menneskers færden. Qvortrup har som konsekvens heraf opsagt sit nuværende job på tumpe-stationen TV2, og det er Uetisk Råd en stor glæde at kunne byde Qvortrup velkommen i Rådet, hvor han bl.a. vil arbejde med emner som islam, organhandel og limeksport.

Rådet har gode erfaringer med Qvortrup-slægtens uetiske gener, eftersom Rådet i forvejen har ansat Henrik Qvortrups slægtning, den løgnagtige akademiker og svindlende journalist Mads Qvortrup.

Længe leve Post Danmark

post_danmarkPost Danmark, der ellers mest er kendt for at smide breve væk eller levere dem med store forsinkelser, har nu overtaget en del af madudbringningen til gamle mennesker i Københavns Kommune. Her har de fremsat de samme hule postulater, som de har gjort vedr. postomdelingen: rettidighed, punktlighed, stabilitet. Og resultatet: Forsinket mad.

Uetisk Råd er begejstret over Post Danmarks evner til både at køre deres egen forretning i sænk og fylde folk med løgn, og Rådet opfordrer derfor til, at Post Danmark skal overtage transport af f.eks. forsyninger til danske soldater og transplanterede organer til syge mennesker. Rådet håber, at vi også på disse områder kan opleve postens velkendte “serviceforbedringer” i form af smøl, sjusk, arrogance og voldsomme prisstigninger.

Børn er reservedele

reservedeleDet Etiske Råd mener ikke, at børn skal bruges som reservedele, eksempelvis ved at forældre får flere børn for at få nye organer til at lappe på de gamle, fejlbehæftede børn.

Uetisk Råd er naturligvis helt enigt i, at man ikke bør hjælpe børn, der lider af organsvigt eller livstruende sygdomme, men rent bortset herfra er der mange andre gode muligheder for at anvende børn som reservedele (samt råvarer og arbejdskraft), f.eks. i industrien. Hvis en maskine bryder sammen pga. en defekt komponent, må man sørge for at have rigeligt med børn på reservedelslageret, så man hurtigt kan sætte et nyt ben e.l. ind i maskinen; derved formindskes produktionstabet, og profitten øges. Børn og profit går fint i spænd, synes Uetisk Råd, og det er samtidig kun rimeligt, at børnene yder noget for de mange ressourcer, som de franasser det øvrige samfund.

Brænd mennesker – spar penge!

Origianlfoto: Rolf Dietrich Brecher (CC BY-SA 2.0)

Det er netop kommet Rådet for øre, at man i USA nu vil bruge fedt fra fede mennesker til at fremstille biodiesel. Helt grundlæggende går Uetisk Råd naturligvis ikke ind for biodiesel, da produktion heraf vil reducere efterspørgslen på de herlige, klimaskadelige kulbrinter, men Rådet finder alligevel, at der er store perspektiver i disse planer.

Rådet opfordrer derfor til, at man fremover anvender hele (eller dele af) levende mennesker som brændsel (humankraft). Dels vil man på denne måde kunne komme af med en masse mennesker, som man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om, og dels er der naturligvis i sig selv et uetisk aspekt i at bruge mennesker på denne vis. Samtidig ville man omsider kunne finde en fornuftig anvendelse for naturgassen, som kunne bruges i visse til energiproduktionen knyttede kamre.

Organprofit – vejen frem!

Oven på den dybe skuffelse, som den eksemplariske afvikling af fodbold-VM i det hæsligt-demokratiske Tyskland medførte, er det en usigelig glæde for Rådets uetiske redaktion at erfare, at andre lande i langt større omfang har sans for, hvilke metoder man kan, bør og skal anvende i akkumuleringen af profit. Det er nu nemlig kommet frem, at det herlige, kommunistisk-hyperkapitalistiske Kina helt bevidst og med fuldt overlæg dræber medlemmer af Falun Gong med det ene formål at sælge deres organer:

  • Tusinder af Falun Gong-tilhængere dræbes i disse år uden rettergang af de kinesiske myndigheder. Derefter sælges de dødes organer til folk med behov for en ny hornhinde, lever, nyre, lunge eller et nyt hjerte. Det siger forfatterne til en rapport, som i dag blev fremlagt i Bruxelles.

Falun Gong er en kombineret gymnastik- og religionsbevægelse, hvis navn i sig selv afslører, at den blot fortjener at blive gjort til genstand for latterliggørelse og profitmageri. Gong-gong-gong! Aldrig har man hørt mage. Opdagelsen af den kinesiske stats korrekte forståelse af den af Uetisk Råd formulerede tese om kynisk rationalisme har således i det glorværdige Uetiske Råd medført en nærmest org(i)astisk-ekstatisk glæde, og det er derfor med den allerstørste spændte forventning, at Rådet ser frem til Kinas afholdelse af De Olympiske Lege* i 2008.

*) Et mindretal i Rådet er dog imod De Olympiske Lege indtil det øjeblik, hvor disse omdøbes til De Olympiske Krige. Desuden fremhæves det fra forskellige sider, at Uetisk Råd er imod idræt og sport i almindelighed, men hertil er der blot at svare, at De Olympiske Lege er et så korrupt/nepotistisk og dermed prisværdigt foretagende, at selve deres eksistens er med til at knægte tanken om bevægelse som sådan.

Uidentificerede ligdele

Der er i København blevet fundet nogle ligdele, muligvis som produkt af sygelige menneskers lyster. Det vil tage tid, før retslægerne er færdige med at undersøge den arm og de ben, der blev fundet i Klerkegade i København lørdag formiddag.

Dog kan Uetisk Råd se visse fordele ved sådanne gerninger, idet vi kan træne landets politihunde endnu bedre. Erfaring og læring finder bedst sted ved virkelige eksempler. Derfor må vi på politiskolerne landet over med nødvendighed benytte os af rigtige lemmer. For at kunne fremskaffe disse, vil enkelte tilfældige mennesker i visse mindre værdsatte beboelseskvarterer modtage besked om at aflevere en legemsdel ved nærmeste politiinstans. For er det ikke disse mennesker som har størst gavn af politiets indsats? Jo det er.

Se også Rådets ekstraordinære bekendtgørelse vedr. dette emne.