Tag-arkiv: druk

Flere bumser, færre bøger

En dansktime på Gefion Gymnasium. Reportagefoto: Chmee2 (CC BY-SA 3.0)
En dansktime på Gefion Gymnasium. Reportagefoto: Chmee2 (CC BY-SA 3.0)

Gymnasieelever gider ikke læse bøger, siger de selv, og deres lærere siger, at eleverne ikke engang gider læse noveller, fordi de også er for lange. “Vi kan bare ikke læze klazzikere”, udtaler landets gymnasieelever samstemmende; og en perzon ved navn Martin Thing (formand for infantilforbundet DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning*) påpeger, at det er et problem med de gamle “støvede bøger”.

Uetisk Råd håber for Things skyld, at hans lærer vil give ham topkarakter for at bruge så banale floskler som “støvede bøger”, og derudover støtter Rådet fuldstændigt tanken om, at gymnasieelever ikke skal læse bøger. I det hele taget vil det være bedre at nedlægge de sidste reelle fag i gymnasieskolen og i stedet lade eleverne bruge de tre år på det, de i forvejen bruger 98 % af deres tid på, nemlig gensidig bekræftelse på sociale medier, gensidig mobning på sociale medier, druk, hashrygning, næsepilning og bumseudtrykning.

Lærerne i gymnasieskolen skal også roses, fordi de ikke benytter lejligheden til at fortælle de unge, at de ikke fatter en skid, skal klappe i og læse, og at vi kan diskutere indholdet, når de ikke længere er ubelæste og afskyeligt bebumsede. I stedet udviser de en herlig mangel på rygrad og giver således eleverne de bedste betingelser for at gå ud og være med til at ødelægge de rester af samfundet, som deres forældre ikke har nået at lade gå i forfald.

* DGS var tidligere en del af Socialistisk Ungdomsfront (SUF), men er nu fusioneret ind i Uetisk Ungdom (UR-Jugend).

Bevidstløse ofre er ikke ofre

Bare gå til den, hun er sikkert med på den værste! (men det behøver du ikke undersøge først)
Bare gå til den, hun er sikkert med på den værste! (men det behøver du ikke undersøge først)

Retten i Roskilde har frifundet tre unge mænd for gruppevoldtægt af en pige bag en busk, eftersom det angivelige offer ikke sagde fra, hvorfor de var i god tro. Ganske vist var “offeret” bevidstløs af alkohol og insulinmangel, men den detalje synes ikke at have spillet nogen rolle i rettens overvejelser. Og med rette, mener Uetisk Råd.

Rådet ønsker desuden, at samme princip bliver indført på andre områder:

  • Det skal også være lovligt at tage penge og smykker fra bevidstløse mennesker. Det er ikke røveri, eftersom man jo ikke kan vide, om personerne havde lyst til at give tingene som gave, hvis de var ved bevidsthed; så det havde de nok.
  • Hvis du ser et hus, hvor beboerne er taget på ferie, så flyt ind; du kan jo ikke vide, om de ville have inviteret dig indenfor, hvis de havde været hjemme.
  • Er én, du kender, død? Så lav et testamente i vedkommendes navn, hvor du arver alt. Hvis den døde havde været i live, ville han/hun/hen/høn/det/– måske have syntes, at det var i orden.
  • Driver du en stat? Så optag store lån og lad statens institutioner gå i forfald, så alting synker hen i kriminalitet og parallelsamfund; dine små børn ville sikkert sige ja tak til at få deres fremtid ødelagt, hvis de ellers kunne tale.

Opdatering: Det viser sig nu, at retten lagde til grund for sin kendelse, at pigen ikke var bevidstløs. Æv, mener UR.

Den svenske stat og bombeterroren

sveriges_flagEn svensk arbejdsformidling har slået alarm, fordi lokale tilhængere af Islamisk Stat har forsøgt at rekruttere nye jihadister på jobcentret. Uetisk Råd bakker de svenske myndigheder op i denne sag: Rekruttering af islamiske terrorister bør fortsat være et statsmonopol; hvad skal man ellers bruge en velfærdsstat til? Her må Folkehjemmet sætte foden ned.

Rådet foreslår, at Sverige slår alkoholbutikkerne i Systembolaget sammen med IS-hvervekontorerne. På den måde kan man dulme nerverne, inden man spænder bombebæltet (“enkeltbilletten til Paradis”) om livet.

Andet nyt fra Sverige:

  • Svensk ekspert i islamofobi tilslutter sig Islamisk Stat.
  • Svensk kommune flytter påskeferien pga. hensynet til ramadanens afslutning, det iranske nytår og den ortodokse langfredag.

Der er objektivt set ikke noget at frygte.

P.s.: Du er racist!

Christianshavns Gymnasium – uetikkens skole!

christianshavns_gymnasiumUetisk Råd har tidligere rost danske universitetsstuderende for at drikke hæmningsløst og opføre sig fuldkommen uansvarligt, ligesom vi har givet danske forældre et klap på skulderen for at fralægge sig ethvert ansvar for, hvordan deres børn opfører sig. Vi vil derfor ikke tøve med også at bryde ud i jubel over de 350 gymnasieelever fra Christianshavns Gymnasium, der har smadret to hoteller i Prag:

  • “Der var nogen, som var hoppet gennem en væg, så den blev smadret og der lå smadrede flasker på gangene. (…) Der var bræk ud over det hele, smadrede flasker og der var endda en, som have lagt en lort op af en dør.” *

Det er sådanne folk, Danmark har brug for, hvis den uetiske fremtid skal sikres, mener Uetisk Råd, der med stor fortrøstning ser frem til et samfund, der ligesom det romerske vil gå i opløsning i dekadence og lade sig undertvinge af indtrængede folkemasser. Uetisk Råd tager de afklædte piger fra Christianshavns Gymnasium i hænderne (samt andre steder) og synger skål, thi i morgen skal vi dø!

*) Uetisk Råd har med vilje ikke rettet de grammatiske fejl i Ekstrabladets tekst, da vi elsker stupide journalister.

Tøm familien for funktioner og benægt dit ansvar

Inden for sociologien tales der om familiens funktionstømning, dvs. det forhold at opgaver, der tidligere hørte hjemme i familien, i det herlige, moderne samfund flyttes ud, så der til sidst ikke er nogen funktion tilbage i familien. Uetisk Råd, der elsker modernismen, vil gerne opfordre til, at man fjerner familiens sidste tilbageværende eksistensberettigelse ved at skyde ethvert tænkeligt ansvar over på samfundet og andre mennesker, hvilket tilsyneladende allerede er ved at ske; dette ses bl.a. i forbindelse med de mangfoldige sager om unges druk i Bulgarien, Spanien og andre steder. (Disse drukferier er i det hele taget en tilsyneladende uudtømmelig kilde til uetisk jubel; således oplyses det, at der voldtages og dræbes i flæng blandt de ferierende drukgæster fra Norden.)

På denne baggrund er Rådet ovenud begejstret over at erfare, at faderen til én af de døde, drukferierende unge i Bulgarien mener, at drukferierne først og fremmest er et etisk problem for rejsebureauerne . Uetisk Råd mener ganske vist helt grundlæggende, at hæmningsløs druk (og gerne med tilhørende stofmisbrug og derpå følgende dårlige liv og tidlige dødsfald), særligt blandt børn og unge, i sig selv er et eftertragtelsesværdigt uetisk gode, men dette skal ikke spolere Rådets glæde over at se den hykleriske-vidunderlige far fralægge sig ethvert ansvar for sin søns åndsforladte druk og efterfølgende død i eget opkast.

Det er magtpåliggende for Rådet at understrege, at ingen bør have et personligt ansvar, hvis der er nogen som helst mulighed for at skyde det over på samfundet.

  • Drikker dine børn sig fra sans og samling og dør i deres eget bræk? Det er hverken dit eller dit barns ansvar! Det er samfundets!
  • Er du fed? Det er samfundets skyld!
  • Er dit uopdragne skolebarn en pestilens, der gør timerne til en plage for såvel lærere som andre børn? Det er skolens og samfundets skyld!

Atomdruk er vejen frem/tilbage!

Det er kommet frem, at fulde medarbejdere på det svenske kernekraftværk Forsmark kan have været skyld i en del af de ulykker, der prægede en nylig renovering af værket. Uetisk Råd er begejstret over denne uetiske cocktail, så at sige, idet man blander såvel uansvarlig drukkenskab som usikker atomkraft. Rådet håber, at druk fremover også vil blive udbredt i kontrolcentre for kernevåben mv.

Druk og økonomi

Svend Hylleberg, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet, ønsker nu helt ubegrundet at stramme op på universitetets regler for de årlige rusture, hvor nye studerende skal lære hinanden at kende. Uetisk Råd kan principielt ikke bakke op om initiativer, som skal forsøge at integrere de studerende på deres nye studie, men vi finder det dog efterstræbelsesværdigt, at uetikken blomstrer på rusturene (samt i andre sammenhænge).

»Hvorledes har uetikken da blomstret på rusturene?« spørger den uvidende læser, og Rådet kan hertil svare, at kilder på universitetet har oplyst, at følgende former for stærkt uetisk og dermed meget positiv adfærd har fundet sted under rusturen for nye studerende fra Institut for Økonomi:

  • Der blev i almindelighed praktiseret uhæmmet druk,
  • en kvindelig tutor blev forsøgt voldtaget,
  • de studerende bestilte en stripper i universitetets navn,
    og
  • en mandlig studerende vågnede op fra druk-eskapaderne med en flaske i røven.

Endvidere er det kommet frem, at man på Institut for Økonomi også praktiserer en form for andespil med to agtværdige formål: 1) At få kvindelige studerende til at fremvise deres bryster og 2) at få dem drukket fulde.

Når hæmningsløs druk og voldtægtsforsøg mv. bliver fast inventar i disse arrangementer, må det anskues som en vigtig forbedring af det uetiske miljø i de videregående uddannelser, og derfor kan vi kun fordømme Svend Hylleberg, og vi udsteder samtidig en fatwa over hans hoved samt en dusør lydende på 72 behårede jomfruer i den muslimske himmel. Samtidig ser Rådet med forventning frem til den dag, hvor de ovennævnte studerende skal overtage ledelsen af samfundet.

Tilføjelse, 29. januar 2007:
Sidenhen er det kommet frem, at de medicinstuderende i Norge ligeledes praktiserer ansvarsløst uhæmmet druk, der bl.a. har medført, at rustursdeltagere blev presset ud i druk og derefter til bl.a. at slikke på rotter og simulere samleje med tutorer. Rådet ser med spændt forventning frem til kommende afsløringer af nye uetiske udskejelser.

Tilføjelse, 13. september 2010:
Til Rådets glæde viser det sig, at der stadig arrangeres rusture præget af »dødsdruk« og folk, der føler behov for at »kaste op i ekstrem grad på toiletter« mv. Fortsæt, fortsæt, formaner Rådet.

Prins Harry viser mandsmod!

befamlingDet er netop kommet Rådet for øre, at Storbritanniens Prins Harry har gjort sig nobelt bemærket ved at befamle en blond (og dermed bedre) kvindes bryster (eller i hvert fald det højre bryst). Uetisk Råd, der støtter enhver offentlig udnyttelse af kvinders mælkekirtler og hvad dertil hører, er meget tilfreds med, at prinsen igen viser sig som en sand uetikkens fyrste. “Igen?”, spørger den dovne læser. Jo, for som det vil være enhver uetiker bekendt, har prinsen tidligere indkasseret gode point ved at iklæde sig en nazi-uniform ved en fest. Rådet udbryder ønsker derfor (naturligvis énstemmigt), at prinsen bør overtage magten i Storbritannien og indføre den glorværdige enevælde. Fordrukne nazifyrster er vejen frem, mener Rådet.

Flere afsløringer, 26. marts 2007:
Prinsen har igen gjort sig hæderfuldt bemærket vha. utroskab og umådeholden druk, og Rådet vil derfor gerne gentage sine tidligere anbefalinger vedr. prinsens fremskyndede magtovertagelse.

Og endnu flere afsløringer, 17. april 2007:
Også prins Harrys storebror William forstår at bruge skatteydernes penge på uetisk vis!

Fordrukne søfolk

Uetisk Råd kan i denne lune sommertid glæde sig over den lidet acceptable opførsel fra DFDS’ personales side. Det glæder hele Rådet, at selv førstestyrmanden tilsyneladende har drukket sig – med et ungdommeligt udtryk – “pattestiv”, og at han derved har udsat de mange passagerer samt personalet (som alle beruser sig) for fare. Hvem ville ikke gerne sejle på et skib med en stiv sømand, som det tog sig ud i gamle dage, hvor de herlige krige mellem Frankrig og England tog sig ud helt ned til Brasiliens kyst? Vi skal tilbage, ikke fremad, mener Uetisk Råd.

Dette leder altså frem til konklusionen: Druk på arbejdspladsen er godt! For farens, ineffektivitetens samt livsstilssygdommenes skyld!

Grønland – hvorfor intervenerer vi ikke?

Grønland hævdes at være en del af rigsfællesskabet under Danmark; men Uetisk Råd kan intet andet end at stille spørgsmålstegn ved denne såkaldte kendsgerning. Hvis Grønland skal være en del af Danmark, kræver det, at deres parlament afskaffes, deres sprog udryddes og sidst men ikke mindst en total kontrol af landet ved hjælp af militær. Vi skal simpelthen lave en militær intervention på den store ø og kræve tilbage, hvad engang var vores! Diverse sager har herset omkring den så omdiskuterede is-ø i Atlanterhavet. Blandt andet er der generelt høje selvmordsrater og store alkoholproblemer. Dette er Uetisk Råd glad for. Men hvad vi også stiller os tilfredse med, er, at beboerne, som måtte flytte fra området, hvor Thule-basen blev bygget i overensstemmelse mellem den amerikanske regering og den danske samme, efterfølgende ikke har modtaget erstatning. Flyt jer! mener Uetisk Råd.

Et prominent rådsmedlem har i forlængelse af ovenstående tilføjet følgende:

Som forlængelse af vores indlæg om Grønlands ret til selvstyre – eller rettere sagt: ophøret af dets eksistens – vil Uetisk Råd kort komme med en tilføjelse og to mulige løsninger på det grønlandske problem:

  1. Da der i disse dage debatteres meget frem og tilbage om mulige guldforekomster på Grønland og disses ejerforhold (hvilke Uetisk Råd jo ikke er i tvivl om – guldet tilhører den danske stat, til brug af et snarligt bombardement af London som hævn for Slaget på Reden), ser Uetisk Råd det som en mulighed at bruge den grønlandske befolkning som tvangsarbejdere. Disse skulle så grave guld, under horrible forhold naturligvis, til de deraf døde, og på den måde kun tjente Danmarks interesser. På den måde ville man både berige sig selv på uetisk måde og samtidig få løst det grønlandske problem.
  2. En anden måde, hvorpå man kunne løse det grønlandske problem, er at udnytte deres naturlige genetiske svagheder. Som det kort er nævnt i foregående indlæg, fremgår det, hvilket er en kendsgerning, at selvmordrater og druk er blandt de højeste i verden på Grønland. Det er et generelt træk blandt indianere også, at de, hvilket er genetisk påvist, har et SVAGT gen over for alkohol, der gør, at de hurtigere bliver afhængige. Så hvorfor ikke udnytte det til vores vinding – uetisk og dermed godt?! Kort og godt går idéen ud på, at vi isolerer Grønland en vinter, hvor vi forsyner dem med rigelige mængder af alkohol, våben og ammunition, og så simpelthen bare lader dem passe sig selv. De vil så i løbet af den lange, mørke vinter drikke og skyde sig selv ihjel, samt, som det er set før, tage livet af hverandre i jagt- samt vådeskudsulykker. På den måde får vi ikke blod på hænderne, hvilket jo egentlig er lidt imod Uetisk Råds principper, men nuvel, der skal være plads til undtagelser. (NEJ, red.)

Overordnet set er vi mest for løsningsforslag 2, idet det gavner færrest, og på den måde er mest uetisk.