Tag-arkiv: Indien

UR raser over indisk Hitler-butik

Uetisk Råd overvejer at sagsøge inderen Rajesh Shah, der netop har åbnet en butik ved navn Hitler. Rådet mener, at hr. Shahs brug af et så uetisk navn til en tøjbutik er et klart plagiat af Rådets egen forhandling af uetiske T-shirts mv.

At Ekstrabladet i sin kolportering af nyheden på det nærmeste begår en retskrivningsmæssig voldtægt af det danske sprog, er derimod Rådet en sand glæde.

Hykleren Manu Sareens vise ord

Manu Sareen (rad.) er utilfreds med, at Søren Pind (V) er udnævnt til ny integrationsminister i dagens ministerrokade.

Uetisk Råd deler Sareens holdning, for han er en mand, man bør lytte til, hvis man vil høre uetikkens stemme:

Selv om indiskfødte Manu Sareen i et interview har kaldt danskere, der fravælger skoler med mange tosprogede elever, for hyklere, har han selv valgt en skole med få indvandrere til sine egne børn. (Manu Sareen sender sine børn på ‘hvid skole’)

Allerede ved sidste kommunalvalg gjorde han sig bemærket ved at gå til valg på modstand mod Dansk Folkeparti og herefter støtte en konstitueringsaftale med samme parti:

Manu Sareen afviser, at han har givet sit sammentykke* til en mulig konstituerings­aftale med Dansk Folkeparti.

»Det mindes jeg altså ikke. Jeg sad og sms’ede og tænkte på et interview, som jeg skulle ud og lave med TV 2 Lorry«, siger Manu Sareen. (Manu Sareen husker ikke ja til DF)

Sareen er altså en stor, fed hykler med en dårligere koncentrationsevne end en gennemsnitlig teenage-pige. Lyt til denne mand, mener Uetisk Råd.

*) UR har med vilje ikke rettet fejlene i teksten, da Rådet ønsker, at danske journalisters umådelige stupiditet skal fremstå klarest muligt. Lad landet gå under i fordummelse, mener Rådet.

Racisme på tv, tak

Det er kommet frem, at der forekommer racisme i den engelske udgave af Big Brother, hvor en indisk “Bollywood”-stjerne bliver mobbet pga. sin tvivlsomme herkomst.

Da Uetisk Råd elsker såvel racisme som fordummende tv, kan Rådet kun bakke op om disse hændelser, og Rådet opfordrer desuden til, at nyhedsværter gør grin med interview-“ofre”, hvis disse stammer fra mindreværdige lande, såsom Niger eller Christiania.

Indisk perle!

hitler-restaurantI Indien kan man besøge en yderst fortræffelig restaurant ved navn Hitlers Cross, og selvom Uetisk Råds udsendte medarbejder rent faktisk ikke har besøgt restauranten, da denne (den udsendte) ikke vil røre mad, som andre racer har fremstillet (den udsendte har slet ikke været i Indien), kan Uetisk Råd kun anbefale denne restaurant grundet navnet og det faktum, at spisestedet er prydet af diverse Fører-symboler og -billeder:

  • “På gaden leder plakater med store røde hagekors frem til restauranten. Et af sloganene er: »From Small Bites to Mega Joys«. Et stort portræt af en streng der Führer hilser besøgende velkommen i døren.”

Hvem vil ikke gerne spise i åndelig, uetisk (u)fordragelighed? (Det vil etiske mennesker ikke – det siger sig selv).

Uetisk Råd vil desanledende arrangere en rejse, hvor vi først besøger restauranten Hitlers Cross og derefter Hitler-diskoteket i Sydkorea.

Tilmelding kan ske her:

  • (kontaktoplysninger ikke opgivet af uetiske årsager).
  • Dato er ikke oplyst af uetiske årsager.
  • Pris er ikke oplyst af uetiske årsager.

Hjælp til indisk færgeophugning

De lunefulde, demokratiske politikere med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i spidsen kaster om sig med forslag til hvordan vi kan “hjælpe” inderne med at gennemføre ophugningen af de forskellige danske færger. Blandt andet er emner som bedre arbejdsmiljø og hensigtsmæssig ophugning i forhold til miljøet nævnt. Dog er Uetisk Råd endnu en gang uenig med det omkringliggende samfund. I stedet foreslår vi, at vi sender danske skolebørn ned til den indiske kyst for at hjælpe til, således at færgeophugningsprocessen vil tage sig meget hurtigere ud! Af sted, siger Uetisk Råd!

Miljøskadelig ophugning af færger

I den seneste tid har der været en del polemik omkring danske færger, som bliver sendt til Indien for at blive skrottet. Dette har fået megen kritik i den danske “verdenspresse”, eftersom der er mange børnearbejdere at forefinde på disse strande, hvor færgerne hugges op. Uetisk Råd forstår simpelthen ikke kritikken. Der er ingen, absolut INGEN reelle argumenter for, at vi ikke burde sende vore færger til den indiske kyst. Uetisk Råd støtter udbredelsen af børnearbejde. I nord, syd, øst og vest.

I forlængelse af ovenstående tilføjer et rådsmedlem:
I spørgsmålet vedr. placering og/eller skrotning af de gamle storebæltsfærger er meldingen fra Uetisk Råd ganske klar: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og derfor er efternævnte forslag kommet på bordet: Man hugger skibet op i dele, og stedfæster dem som legeredskaber på kommunernes specialskoler. Asbesten, olieudslippet og de farlige luftarter vil diskret sætte en stopper for adskillige parasitter på samfundets udviklingsbetingelser, heriblandt: 1) dumme børn, 2) pædagoger og 3) fingermaling. Uetisk Råd har sendt denne affaldsløsningsmodel til bl.a. Rusland, USA og Tyskland, da den uden modifikationer kan overføres til spørgsmålet vedr. skrotning/afskaffelse af atomaffald.