Tag-arkiv: korstog

Stop racistisk dæmonisering af Pokémon!

Der er plads til alle i haven. Foto: Arne List (CC BY-SA 2.0)
Der er plads til alle i haven. Foto: Arne List (CC BY-SA 2.0)

En professor ved navn Birgitte Possing beklager sig i Politiken over, at Pokémon Go-spillere har invaderet Det Kongelige Biblioteks ellers så fredelige have i København, hvor de tramper rundt og gør livet surt for havens oprindelige befolkning. Jagten på de små digitale monstre medfører skader for tusindvis af kroner på den engang så smukke og velplejede have, hedder det i professorens kritik.

Uetisk Råd tager skarpt afstand fra professorens og Politikens generaliserende og hadefulde udtalelser, som vi ikke vil tøve med at stemple som klokkeklar racisme. I det usmagelige forsøg på at opildne den indre svinehund glemmer Politiken og professoren, at den hensynsløse jagt på Pokémon-væsner grundlæggende repræsenterer et ønske om indre fred og spiritualitet; og vi må derfor ikke dæmonisere alle Pokémon-jægerne, bare fordi der er nogle larmende og utålelige vandaler blandt dem.

At en lille minoritet (ca. 99 %) af spillerne har misforstået Pokémons fredsbudskab, skal ikke ligge de resterende spillere til last. Uden selv at være Pokémon-spillere kan vi i Rådet således godt tillade os at fastslå, at det er de hærgende bøller, som har misforstået Pokémons egentlige budskab. Vi vil dog også på samme tid påpege, at der er lige så mange fortolkninger af Pokémon, som der er Pokémon-spillere, ja måske endda flere!

Jagten på Pokémon-figurer, der er meningen med Pokémon, har nemlig intet med Pokémon at gøre. Husk på, at før Pokémon havde kvinder faktisk endnu færre rettigheder end nu! Og endelig skal vi heller ikke glemme korstogene.

Skam jer, Politiken!

International Baccalaureate (IB) – nej tak!

ib_nbUetisk Råd finder denne internationale uddannelse forkastelig på alle tænkelige måder, og derfor opstiller vi et reelt alternativ: Nationales Bakkalaureat, hvor eleverne lærer om de stærke nationale rødder, som er at finde i Nordeuropa!

Et skema kan tage sig således ud:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00 Nationallære Tysk Biologi/
racehygiejne
Nationallære Oldgermansk
9.00 Nationallære Historie Emneblok* Nationallære Dansk
10.00 Historie Historie Historie Oldgermansk
11.00 Kristendom Oldgermansk Historie Oldgermansk
12.00 Dansk Oldgermansk Kristendom Oldgermansk
13.00 Oldgermansk Biologi/
racehygiejne
Kristendom Biologi/
racehygiejne
14.00 Tysk Kristendom Tysk Oldgermansk
15.00 Tysk Kristendom Tysk Tysk
16.00 Oldgermansk

*) På denne spændende dag kan/skal temaer som nationalsocialisme, Anden Verdenskrig, gotisk arkitektur, middelhøjtysk grammatik, Korstogene, Apartheid-styret og fascistisk kunst tages under kærlig behandling!

På alle øvrige tidspunkter skal eleverne tilbringe deres tid i ensomhed og bøn med fanatiske studier og selvpineri.

Den mest uetiske personlighed fundet!

Det er med stor forargelse, at Uetisk Råd har iagttaget den danske “statsminister” Anders Fogh Rasmussens forfærdelige leflen for Kofi Annan – den vammelt-etiske generalsekretær for de såkaldte Forenede Nationer. Uetisk Råd ønsker Annan udskiftet hurtigst muligt, og helst inden hans embedsperiode alligevel udløber; Rådets kandidat som afløser for Annan vil være dén person, der vinder den store af Uetisk Råd udskrevne konkurrence om titlen Verdens mest uetiske personlighed 2006, som Rådet udskrev for nogen tid siden.

Efter at have modtaget utallige stemmer fra ivrige, uetisk interesserede borgere, tegner feltet sig således:

uetiske_personligheder_grafik

*) Ahmed Abu Laban, Ahmed Akkari og Ryad Hlayel (eller hvad han hedder)

**) Finlands sejrrige deltagere i Det Europæiske Melodi Grand Prix

***) Den lille hvide robotbabysæl

Som den opmærksomme læser vil bemærke, er Adolf Hitler og Thomas Gravesen ikke længere med i konkurrencen, idet Uetisk Råds redaktion har diskvalificeret disse to fremtrædende personligheder for ikke at lade konkurrencen være afgjort på forhånd. Endvidere er Benito Mussolini, Lars Larsen, Silvio Berlusconi, Peter Brixtofte og de to iranske repræsentanter blevet udelukket af tekniske årsager. Blandt de tilbageværende fremstår den af Uetisk Råd så afholdte forretningsmand John “Rich Pig” Wallace som vinder af flest stemmer, idet han dog dog har Bjarne Riis og de tre dejlige imamer lige i hælene. På baggrund af dette resultat var Rådet mest tilbøjeligt til at lade titlen og prisen tilfalde de tre imamer, men efter at have overvejet sagen nærmere, er Rådet nået frem til den konklusion, at det vil være bedst at ignorere samtlige afgivne stemmer og i stedet lade titlen tilfalde Urban 2. (ca. 1035-1099), der var pave fra 1088 til sin død (Urban må endelig ikke forveksles med det ubehagelige avis-organ af samme navn).

Ganske vist er Urban 2. mest kendt for at have været igangsætter af det første korstog, der blev indledt af det kristne Europa for at generobre de muslimsk-kontrollerede pilgrimsmål i Det Hellige Land, og Urban 2. kan således med god ret ses som en mand præget af ulækker-korrekt etik og moral. Imidlertid medførte de selvsamme korstog så megen død og ødelæggelse, at Urban alligevel med lethed kvalificerer sig til den ærefulde titel. Det faktum, at Urban 2. har været død i 907 år, gør ham også til en oplagt ny generalsekretær for FN, idet organisationen derved (i endnu højere grad end i dag) vil kunne vise sin ineffektivitet og dermed kunne give verden endnu et skub i retning af det herlige, uetiske anarki.

Uetisk Råd vil dog samtidig foranledige, at den store nordkoreanske leder Kim Jong-Il udnævnes til stedfortræder for Urban 2. på FN’s generalsekretærpost, idet Rådet ønsker en fast hånd til at tage sig af den globale koordinering af kampen imod havfugle, fremme af kvindehandel og øvrige uetiske mærkesager.