Uetisk Råd har savnet nye filosofiske retninger, som passer til rådets ideologiske ståsted. Alt for mange såkaldte intellektuelle filosoffer lader sig forpurre af tidens tand – og har et positivt syn herpå. Selv eksistentialismen fra det tidlige 1900-tal viste en gængs tillid til mennesket, da denne retning mener, at mennesket er i stand til at varetage et ansvar for at finde meningen med livet (eksistensen) – selvom retningen samtidigt påpeger, at der ikke er nogen mening med livet. Her burde eksistentialisterne i højere grad lægge vægt på, at mennesket er født i en verden uden mening, idet dette kan give mennesker depressive tanker mv.
Den nye retning, kynisk rationalisme, bygger således på flere punkter og livssyn, som Uetisk Råd fuldt ud kan tilslutte sig:
- Midlet helliger målet. (Hvis midlet anses af den almene folkeopfattelse som værende af negativ art, er dette særligt formålstjenligt for Uetisk Råd.)
- For at skabe vækst i samfundet kan/skal metoder af “negativ art” tages i brug. (Her har Uetisk Råd givet et par eksempler, som eksempelvis løssalg af våben, som nedsætter arbejdsløshed, krig skaber vækst mm.)
- Man er villig til at se stort på menneskers ve og vel for at skabe individuelle resultater. (I Uetisk Råd anvendes udtrykket “profit før mennesker” ofte, som beskriver, at hvis vi ønsker at optjene en kapital, som er andres overlegen, må og skal vi drive rovdrift på underansatte. Bemærk: Uetisk Råds medlemmers erhverv er ikke oplyst, da vi af uetiske årsager finder, at almen oplysning om organisationers foretagender kan lede til større gennemskuelighed.)
- De individuelle resultater opnås kun, hvis ovenstående punkt praktiseres. I den åndelige forstand skal det enkelte menneske opnå en selvforståelse, som overskygger følelser for andre mennesker så som medlidenhed, kærlighed, omsorg mv. (Uetisk Råd opfordrer til radikal liberalisme!) (og had, red.)
Den filosofiske retnings grundlæggere er af uetiske årsager ikke oplyst.
Se en fin farverig grafisk fremstilling:
Eller en kedelig samfundsfagsversion:
