Tag-arkiv: Det Etiske Råd

Det Etiske Råd vinder licitation på uetiske høringssvar

Uetisk Råd er plaget af store arbejdsmængder, og Rådet har derfor besluttet at udlicitere den arbejdstunge opgave med at udforme høringssvar til lovforslag til en ekstern leverandør.

Vinderen af udbuddet er Det Etiske Råd, der ellers af mange opfattes som Uetisk Råds modstykke, dog uden grund.

Det Etiske Råds formand, Gorm Greisen, har allerede udformet det første høringssvar på vegne af Uetisk Råd. Det drejer sig om Høring over udkast til forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, hvor Det Etiske Råd har afgivet følgende høringssvar, der altså i virkeligheden er indsendt på vegne af Uetisk Råd:

Rådet konstaterer, at loven rejser væsentlige etiske dilemmaer, som ligger inden for Rådets virkeområde. Rådet skønner dog ikke – inden for den givne tidsramme og på baggrund af den forudgående politiske og faglige debat om forslaget – at kunne bidrage med væsentlige nye perspektiver.
(Kilde: L 57 høringssvar, s. 7)

Uetisk Råd har for nemheds skyld udformet en opsummering af det affejende og teenage-ugidelige høringssvar:

Det ville være relevant, hvis vi udtalte os om dette, og vi har faktisk også en holdning til det, men vi gider ikke rigtig sige, hvad vi mener, også fordi det ville kræve, at vi læste en masse ting, som andre har sagt.

Vi glæder os til at se, hvilke uetiske perler fremtiden kan bringe. Tak for samarbejdet, Det Etiske Råd!

En arvelig sygdom er den bedste arv

En rusten saks. Foto: Horst Frank (CC BY-SA 3.0)
Foto: Horst Frank (CC BY-SA 3.0)

Mennesker skal aktivt påføres arvelige sygdomme og andre lidelser, mener Uetisk Råd. Rådets udtalelse kommer som reaktion på nyheden om, at det nu angiveligt kan lade sig gøre at “klippe” i fostres DNA og derved fjerne arvelige sygdomme og andre problemer fra dem.

Det Etiske Råd er selvfølgelig modstandere af muligheden for at fjerne lidelse og sygdom, mens Uetisk Råd altså omvendt mener, at man skal bruge indgrebene til aktivt at fremme arvelig usundhed. Metoden åbner også store perspektiver for skabelse af genetisk muterede freaks, der kan sætte fut i det såkaldt moderne samfund.

Men hvorfor nøjes med at klippe i fostrene med en “DNA-saks”? Man kan med fordel også klippe i dem med en rigtig saks, så fostrene får den ønskede facon. Eksempelvis kan man klippe små nuttede babyer uden arme og ben. Eller man kan lave levende gækkebreve ud af sine ufødte børn.

Når børnene først er blevet født, kan man naturligvis stadig klippe i dem, jf. Rådets bekendtgørelse om omskæring. Klip, snit, skær!

Statsstøtte til køb af oksekød

koedafgiftUetisk Råds svorne arvefjende, Det Etiske Råd, har foreslået at lægge en afgift på oksekød, fordi produktionen af kødet er skadelig for klimaet. Uetisk Råd vil gerne påpege, at der allerede er lagt en afgift på oksekød; den kaldes “moms” og er på 25 % af varens pris.

Men ellers er Rådet for en gangs skyld stærkt splittet i denne sag; der er nemlig gode grunde til at mene både det ene og det andet:

  • På den ene side vil UR gerne støtte Det Etiske Råds konstante forsøg på at bruge sin tvivlsomme dømmekraft til at lave formynderiske indgreb i borgernes liv.
  • Men på den anden side vil UR ikke støtte forslaget, eftersom vi er tilhængere af CO2 i enhver form, særligt i atmosfæren.

Efter nærmere overvejelser har Uetisk Råd imidlertid skåret igennem og (an)befaler nu følgende løsning: Køb af oksekød skal støttes med statsmidler. Disse midler skaffes ved forhøjelse af sundhedsbidrag og kirkeskat osv. Systemet vil fungere sådan, at køb af kød belønnes med en kontant bonus på 148 % af varens pris. Hvis man eksempelvis går i Kvickly og køber en stor pakke hakket oksekød på 2,5 kg, der er på tilbud til 120 kr., skal man betale de 120 kr. i Kvickly, men får selv udbetalt en belønning på 177,60 kr. fra staten.

Hvis der ikke er mere oksekød (eller bare under alle omstændigheder), skal der suppleres med bøffer fra udryddelsestruede dyrearter som sneleoparder, næsehorn og troværdige politikere m.fl.

Børn er reservedele

reservedeleDet Etiske Råd mener ikke, at børn skal bruges som reservedele, eksempelvis ved at forældre får flere børn for at få nye organer til at lappe på de gamle, fejlbehæftede børn.

Uetisk Råd er naturligvis helt enigt i, at man ikke bør hjælpe børn, der lider af organsvigt eller livstruende sygdomme, men rent bortset herfra er der mange andre gode muligheder for at anvende børn som reservedele (samt råvarer og arbejdskraft), f.eks. i industrien. Hvis en maskine bryder sammen pga. en defekt komponent, må man sørge for at have rigeligt med børn på reservedelslageret, så man hurtigt kan sætte et nyt ben e.l. ind i maskinen; derved formindskes produktionstabet, og profitten øges. Børn og profit går fint i spænd, synes Uetisk Råd, og det er samtidig kun rimeligt, at børnene yder noget for de mange ressourcer, som de franasser det øvrige samfund.

Islamisér Det Etiske Råd

inge_liengaardEn islamiseringskonsulent (“integrationskonsulent”) ved navn Inge Liengaard mener, at der er behov for flere imamer og færre teologer i Uetisk Råds modstykke, Det Etiske Råd. Uetisk Råd støtter naturligvis enhver islamisering, og Rådet ser derfor frem til, at dets etiske modstykke snart bliver lige så islamisk som Uetisk Råd selv. At teologerne sidder i Det Etiske Råd, bl.a. fordi de har en uddannelse, der indbefatter teoretisk etik, mens imamerne har deres muslimitet som kvalifikation, er selvsagt endnu et argument for, at vægten bør forskydes i imamernes retning, understreger Uetisk Råds talsmand, mufti a-Mourrál.

Uetisk Råd kan ved samme lejlighed ikke skjule sin glæde over at se, at den pågældende islamiseringskonsulent har skrevet sit ph.d.-projekt om danske imamer netop ved Afdeling for Religionsvidenskab på “Det Teologiske Fakultet” ved Århus Universitet; dette fakultet fastslår dermed sin status som en af islams uetiske højborge i det danske samfund, og Uetisk Råd overvejer derfor at indtræde i universitetets bestyrelse.

Sæddonation

saedUetisk Råd er for en gangs skyld enig med Det Etiske Råd (!)

Det Etiske Råd har i denne tid blandet sig i sagen om sæddonorers anonymitet, og de finder, at denne skal ophæves, således at “kunden” kan vide, hvilket faderskab drengen/pigen må have. Uetisk Råd billiger dette, da vi ønsker, at sæden skal være klassedelt. Det vil sige, at “kunden”, som ønsker at blive mor, kun kan få sæd fra en mand fra samme samfundsklasse. Det samme gælder for racer.

Desuden vil ophævelse af anonymiteten med stor sandsynlighed føre til at færre vil donere sæd, hvorved færre mennesker vil få mulighed for at få børn vha. kunstig befrugtning mv.; dette er gavnligt, mener Uetisk Råd, da de derved berøves en potentiel kilde til glæde.