Tag-arkiv: filosofi

Jürgen Habermas: Tal frit, men hold din kæft

Jürgen Habermas ved et møde i Uetisk Råd. Foto: Wolfram Huke (CC BY-SA 3.0)
Jürgen Habermas ved et møde i Uetisk Råd. Foto: Wolfram Huke (CC BY-SA 3.0)

Jürgen Habermas er bedst kendt som én af de filosoffer, som millioner af studerende i Vesten skal læse kedelige og banale tekster af for at kunne få deres kedelige og banale uddannelser.

Habermas er med andre ord en rigtig uetisk fætter, idet det er lykkedes ham at bilde folk ind, at han er meget klog, ved at sige utroligt simple ting på utroligt komplicerede måder og tilsmage dem med et let drys af socialismens rosenrøde krydderi fra forrige århundredes spisekammer.

Vi bringer her en samlet analyse af alt, hvad Jürgen Habermas står for:

Habermas’ brillante tænkning fremhæver, at det er vigtigt, at man taler sammen, og at man kan tale frit, uden at andre bestemmer, hvad man skal sige; de bedste argumenter skal vinde.

Medmindre man ikke siger det, som Habermas gerne vil have; for hvis det er tilfældet, skal man ignoreres, indtil man tier stille, viser det sig nu.

“Men det er uforskammet, at Uetisk Råd gør nar ad en så respekteret tænker (hahaha! – UR) som Jürgen Hareskår og dermed hele Frankfurterskolen! I kan da ikke bare tillade jer at hævde, at hans komplekse og meget nuancerede arbejde om herredømmefri samtale, diskursetik, borgerlig offentlighed samt livsverden versus system kan reduceres til sådanne trivielle banaliteter?!”

– Jo.

Har mennesket en fri vilje?

Foto: memento77 (CC BY-SA 3.0)
Foto: memento77 (CC BY-SA 3.0)

Et af filosofiens største spørgsmål handler om menneskets frie vilje: Har vi sådan én, eller er vi bundet af kemiske processer, naturlovene, omgivelserne, skæbnen eller forsynet?

Uetisk Råd kan naturligvis ikke vide, i hvilket omfang de ærede læsere kan betegnes som mennesker, men under alle omstændigheder vil Rådet gerne komme den forvirrede pøbel til hjælp.

Spørgsmålet er kompliceret, og der er mange faldgruber. Eksempelvis er det generelt et udtryk for respekt for folks personlighed og menneskelighed, hvis man betragter dem som indehavere af fri vilje; dette gælder dog ikke, hvis de gør noget, der er anderledes end flertallet – eksempelvis er det et udtryk for mangel på respekt, hvis man hævder, at homoseksualitet er et resultat af folks frie valg.

Enhver form for kriminalitet og overtrædelse af almindelige normer er heller ikke et resultat af folks frie valg, men derimod af samfundets normer, hvorfor det også er samfundets skyld. NB: Det gælder dog kun personer, hvis hudfarve er mindre bleg end gennemsnittets. Derfor var Anders Breiviks massemord både hans egen skyld og det uskyldige samfunds skyld, hvorimod muslimske massemordere ikke selv bærer skylden, eftersom den er Vestens alene. Religion, hudfarve og etnicitet er afgørende, for ellers er du racist, undtagen når det modsatte gælder, eller omvendt.

Uetisk Råd kommer derfor filosofferne m.fl. til hjælp med et endegyldigt svar: Heteroseksuelle perzoner kan have en fri vilje;[*] det gør sig derimod ikke gældende for bøsser. De har nemlig ikke selv valgt deres seksualitet. Som de fleste er bekendt med, er den korrekte fremgangsmåde i forhold til sådanne folk derfor at beskytte dem ved hjælp af mistænkeliggørelse, isolation og offentlige støttemidler.

Selv tak.


[*] Det har de dog ikke.

David Trads og Platon viser vejen til diktaturet

Platon-statue i Athen. Foto: Sébastien Bertrand (CC BY 2.0)
Platon-statue i Athen. Foto: Sébastien Bertrand (CC BY 2.0)

Den store uetiker David Trads skriver i et debatindlæg om sin store bekymring for EU og Europas fremtid, og han udråber sagligt og sobert EU til at være det bedste, der nogensinde er sket i Europas historie:

EU er en den største gave, som europæerne nogensinde har fået. Jo, Platon og de øvrige græske filosoffer lærte os demokratiet. Jo, Voltaire og videnskabsfolkene førte os ind i Oplysningstiden. Men Schuman og andre fremsynede statsmænd gav os freden.

Uetisk Råd er særligt begejstret over henvisningen til historiens måske mest betydningsfulde filosof, Platon. Platon var nemlig en svoren fjende af demokratiet og ønskede at indrette en stat, der blev regeret af filosoffer. Han nåede endda at blive den grå eminence bag Dionysios 2., der var diktator i Syrakus (Siracusa).

Uetisk Råd, der jo selv består af indsigtsfulde vismænd, kunne ikke være mere enigt med Trads og Platon. Vejen til det fuldkomne samfund går igennem et platonsk diktatur. Tak til den kloge og indsigtsfulde David Trads for at have gjort opmærksom på dette.

Ny tese om fordelingspolitik

ridefogedDet er på tide, at Uetisk Råd opstiller alternativer til både den socialdemokratiske såvel som de(n) borgerlige tese(r) om økonomisk fordeling. Hverken tanken om økonomisk lighed eller udsagnet om, at “pengene har det bedst i borgernes lommer”, kan fra Rådets side bifaldes. Vi opstiller i stedet den nye tese (som vil passe perfekt ind i vort ønskebillede af det utopiske feudalsamfund):

Pengene har det bedst i færrest lommer!

På denne måde opnår vi visse fordele:

  • Mennesker vil (formentlig) dø af sult.
  • Mange af dem, som det vil gå ud over, vil ende som småkriminelle lommetyve.
  • Nye plager og nye former for pest vil opstå, idet de ikke længere er i stand til at købe medicin.

Idéen om, at pengene har det bedst i færrest lommer, passer ligeledes glimrende til det gamle ordsprog: Man må tage pengene, hvor de findes – hos de fattige; de har få, men de er mangfoldige!

Ny filosofisk retning

filosofiUetisk Råd har savnet nye filosofiske retninger, som passer til rådets ideologiske ståsted. Alt for mange såkaldte intellektuelle filosoffer lader sig forpurre af tidens tand – og har et positivt syn herpå. Selv eksistentialismen fra det tidlige 1900-tal viste en gængs tillid til mennesket, da denne retning mener, at mennesket er i stand til at varetage et ansvar for at finde meningen med livet (eksistensen) – selvom retningen samtidigt påpeger, at der ikke er nogen mening med livet. Her burde eksistentialisterne i højere grad lægge vægt på, at mennesket er født i en verden uden mening, idet dette kan give mennesker depressive tanker mv.

Den nye retning, kynisk rationalisme, bygger således på flere punkter og livssyn, som Uetisk Råd fuldt ud kan tilslutte sig:

  • Midlet helliger målet. (Hvis midlet anses af den almene folkeopfattelse som værende af negativ art, er dette særligt formålstjenligt for Uetisk Råd.)
  • For at skabe vækst i samfundet kan/skal metoder af “negativ art” tages i brug. (Her har Uetisk Råd givet et par eksempler, som eksempelvis løssalg af våben, som nedsætter arbejdsløshed, krig skaber vækst mm.)
  • Man er villig til at se stort på menneskers ve og vel for at skabe individuelle resultater. (I Uetisk Råd anvendes udtrykket “profit før mennesker” ofte, som beskriver, at hvis vi ønsker at optjene en kapital, som er andres overlegen, må og skal vi drive rovdrift på underansatte. Bemærk: Uetisk Råds medlemmers erhverv er ikke oplyst, da vi af uetiske årsager finder, at almen oplysning om organisationers foretagender kan lede til større gennemskuelighed.)
  • De individuelle resultater opnås kun, hvis ovenstående punkt praktiseres. I den åndelige forstand skal det enkelte menneske opnå en selvforståelse, som overskygger følelser for andre mennesker så som medlidenhed, kærlighed, omsorg mv. (Uetisk Råd opfordrer til radikal liberalisme!) (og had, red.)

Den filosofiske retnings grundlæggere er af uetiske årsager ikke oplyst.

Se en fin farverig grafisk fremstilling:

kynisk_rationalismeEller en kedelig samfundsfagsversion:

kynisk_rationalisme2

Maskotudvælgelse

maskotUetisk Råd står overfor et uhyre vigtigt valg i marketing-øjemed: Der skal vælges en maskot til rådet, og i den forbindelse er der kommet flere uetiske forslag på bordet.

  1. En humlebi
    Hvis humlebier i teorien ikke kan flyve (pga. fysisk uoverensstemmelse), men gør det alligevel, er disse et glimrende symbol på en ønskværdig overordnet livsfilosofi for den danske befolkning. Eksempel: Det er i teorien “ukorrekt”/ilde set, at opmuntre bedrøvede teenagere til at begå selvmord, men man kan/bør gøre det alligevel (så er man fri for dem).
  2. Adolf Hitler
    En mand med karakter.
  3. Et stykke knækbrød med laks
    Tørt udenpå og endnu mere tørt indeni (symboliserer verden, som den ser ud nu) – men med laksen (symboliserende Uetisk Råd) ovenpå vil verden (knækbrødet) være et bedre sted.