Tag-arkiv: fugle

Tjernobyl – 30 år med fest og glæde

Foto: Sven Teschke
Foto: Sven Teschke

I går var det 30 år siden, at folkene på det sovjetiske kernekraftværk “Vladimir Lenin” ved Tjernobyl i Ukraine slukkede for sikkerhedssystemerne, hvorefter et uheld forårsagede en række eksplosioner, der sendte radioaktiv stråling ud over store dele af Nordøsteuropa. Hurra!

Foto: Victoriya Santmatova
Foto: Victoriya Santmatova

I Uetisk Råd har vi altid været taknemmelige for denne ulykke, eftersom den gav de hjemlige atomkraftmodstandere endnu en slags “argument” at trække på – for det er jo indlysende, at en bevidst frakobling af sikkerhedssystemerne på et fejlkonstrueret atomkraftværk i et dysfunktionelt socialistisk samfund betyder, at man i Vesten ikke bør bruge kernekraft, men i stedet forlade sig på massivt forurenende afbrænding af kul, foruden at vi skal krybe for de olie- og terroreksporterende sharia-stater i Mellemøsten. Atomkraft må kun til nøds bruges, hvis værkerne ligger på steder, der ikke kan ses fra København.

Vi fejrer 30-året med en sang; den synges på Carl Nielsens melodi til nazi-socialdemokraten Harald Bergstedts elskede Jeg ved en lærkerede.

Jeg ved et kernekraftværk,
jeg siger ikke mer’;
det ligger ved Tjernobyl,
et sted, som ingen ser.

Og værket blev kaldt »Lenin«,
så smukt et navn det fik!
Det gav så fin en mening
for hver en bolsjevik.

For Lenin og Tjernobyl
de spreder strålingsdød,
de bærer begge stor skyld
for lidelse og nød.

Og folkene på værket
de laved’ et forsøg;
det var lidt uigennemtænkt,
så de kom til at dø.

For sikkerhedssystemet
bevidst blev koblet fra,
man fatted’ ej problemet
derfor si’r vi hurra!

Så røg reaktor fire
i luften med et drøn,
du tror, det er satire,
men vi syn’s det er skøn – t.

Og der kom meget stråling
ud fra USSR,
det viste hver en måling,
det måltes også her.

Nu ligger zonen øde,
så dyrene har fred,
skønt mange af dem døde
på dette strålingssted.

Og fuglene fik unger
trods kerneeksplosion,
de pipper, de har tunger
og hver sin mutation.

Nu må vi slutte sangen,
tak skal du ha’, Lenin!
for mordene og tvangen,
dit gamle, røde svin!

Arabisk penis-prins massemyrder sjældne fugle

araber_fuglDen saudi-arabiske prins Fahd bin Sultan bin Abdul Aziz Al Saud (der (ikke) ses herover) er sponsor for et projekt, der skal beskytte den udryddelsestruede fugl kravetrappen; men den samme prins har netop været på jagt i Pakistan, hvor han personligt har skudt 1.977 eksemplarer af den samme fugl, svarende til en femtedel af bestanden. Angiveligt er kødet fra fuglen yndet blandt saudiske oliesheiker, der mener, at det stimulerer deres seksuelle evner.

Uetisk Råd betragter det som en selvfølge, at rige, impotente arabere skal have deres penis forstærket af udryddelsestruede fugle. Hvad kunne være mere naturligt? Rådet opfordrer dog til, at Saudi-Arabien skifter navn til Penis-Arabien. Et symbol på ægte mandighed!

Fascistisk fugl!

vogelUetisk Råd har fundet en særlig fuglerace, som er de andre overlegen. Fuglen, der kaldes den rødvingede solsort*, udviser en agtværdig fascistisk attitude med dens sorte farve med gule og røde striber på vingerne, som derved minder om det tyske flag, og man kan med rette betragte dette flag som repræsenterende nazismen, idet Uetisk Råd ikke betragter det nutidige, ikke-nazistiske Tyskland som ægte eller i det hele taget eksisterende.

Fuglen forsvarer sine unger ved at angribe forbipasserende fodgængere under de træer, hvori der yngles. Disse små angreb kan betragtes som et billede på de angreb, som nazisterne foretog på visse befolkningsgrupper for at forsvare sig selv etc.

*) Ekstrabladet kalder ganske vist fuglen for Blackbird, men derved viser bladets “journalister” blot, at også de er faldet i den store arabisk/engelske gryde.

Klimaændringer

smeltUetisk Råd er modsat resten af vort omliggende samfund særdeles positivt indstillet overfor det stigende CO2-udslip. Mange CO2-kritikere anfører til Uetisk Råds gru, at vi bør mindske udslippet af dette, da polerne lige så stille vil smelte, og verdenshavene dermed vil stige. Dette er jo ikke negativt. Hvis verdenshavene stiger vil vi få brug for mere “infrastruktur” på vandet: flere skibe! Og der vil blive brug for at transportere olie over større områder. Som erfaret sker det ofte, at olietankere slipper olie ud i vandene. Men denne forurening er tillige en gevinst for naturen, da vi som tro darwinister ser fugle som svage. Hvis de ikke kan overleve et olieudslip, vil Gud ikke have dem på jord!

Desuden vil en nedsmeltning af iskapperne på polerne samt f.eks. den grønlandske indlandsis ikke alene indirekte skade havfugles levevilkår som ovenfor beskrevet, men vil også spille en rolle for arbejdet med at gøre livet surt for det grønlandske folk. Eftertragtelsesværdigt, mener Uetisk Råd.