Tag-arkiv: holocaust

Islam er ikke vores fjende

canadas_flagEn række venstreorienterede personer, herunder “Lars Løkke Rasmussen” (Venstre) og Zenia Stampe (Radikale Venstre), har gjort et stort nummer ud af at understrege, at terrorangrebene i Paris ikke betyder, at Vesten er i krig mod islam. Således udtalte statsministeren ved mindehøjtideligheden* for de dræbte, at terroristerne “prøver at skabe en ond og falsk skillelinje mellem Vesten og islam”.

Uetisk Råd støtter fuldkommen denne særprægede omskrivning af virkeligheden, eftersom Rådet er i stand til at læse imellem linjerne. Statsministerens og Stampes mening er i virkeligheden, at den sande fjende er Canada, der nægter at anerkende Danmarks suverænitet over den livsvigtige Hans Ø, der ligger imellem Nordgrønland og Canada. Lille-Lars’ og Zenia S.’s budskab er derfor reelt et kald til global jihad mod det canadiske imperium.

Rådets efterretningskilder indikerer, at militæroperationen mod Canada vil finde sted under kodenavnet Blame Canada, og at den vil blive udkæmpet med de stærkeste våben, som Europa råder over, nemlig frihed, tolerance og strategiske atommissiler.

* Uetisk Råd var i øvrigt begejstret over at erfare, at de velintegrerede islamistiske kalifattilhængere fra Outlandish optrådte ved mindehøjtideligheden for den islamiske terrors ofre. Rådet ser derfor frem til, at nynazistiske bands som Zillertaler Türkenjäger snart kommer til at optræde ved holocausthøjtideligheder og lignende.

Styrk smagløsheden – stem JA!

Foto: Thomas Bredøl.
Foto: Thomas Bredøl.

Danmarks glorværdige udenrigsminister, Kristian Jensen (Venstre), har i dag – mindre end et døgn efter det omfattende terrorangreb i Paris – brugt mordet på foreløbig flere end 120 personer til at agitere for et ja ved den kommende folkeafstemning.

I den anledning har et begejstret Uetisk Råd énstemmigt (vi afskyer nemlig pluralisme) besluttet at udnævne Kristian Jensen til Smagløshedens mester. Vi venter i spænding på, hvornår der kommer nyt fra mesterens hånd.

Kristian Jensen

Straf ofre og beløn gerningsmænd

Den sympatiske radikale politiker, historiker og forlægger m.m. Sven Skovmand har udtalt, at det franske satireblad Charlie Hebdo selv var ude om det massemord, som to muslimske terrorister begik på redaktionen som følge af bladets latterliggørelse af Muhammed. Desuden foreslår Skovmand, at arrangørerne af karikaturdebatten på Krudttønden skal anklages for uagtsomt manddrab, fordi de burde have vist, at deres arrangement ville blive et mål for muslimsk terror.

Uetisk Råd bifalder helhjertet Skovmands idé om at gøre gerningsmænd til ofre, mens gerningsmændenes oprindelige ofre omvendt gøres til gerningsmænd og straffes derefter. Rådet kan henvise til både historiske og nutidige eksempler på denne helt igennem rimelige og velbegrundede fremgangsmåde:

  • Den agtværdige bevægelse Fattigdomspartiet ønsker en omstrukturering af NATO, således at et angreb på et medlemsland automatisk medfører, at alle andre medlemslande også angriber det pågældende land.
  • Nazityskland opkrævede betaling fra de tyskbesatte lande for at dække de omkostninger, som besættelsen havde påført Nazityskland.
  • Muslimske kvinder, der bliver voldtaget, kan stenes til døde for utroskab (idet de dog i nogle tilfælde kan nøjes med at gifte sig med “voldtægtsmanden”).

Uetisk Råd foreslår desuden, at det tyske Forbundsværn (i uetiske kredse stadig kaldet Værnemagten) skal begynde at sende regninger til de overlevende efterkommere af de millioner af jøder, som Nazityskland myrdede under Holocaust. Det kan ikke passe, at almindelige sagesløse skatteydere skal dække omkostningerne ved det slid, som de pågældende jøder har påført Det Tredje Riges krigsmateriel, jernbanevogne og koncentrationslejre ved at blive skudt eller gasset og brændt af SS og Værnemagten.

Folkemords-uheldet

Statsledertræf i en klassisk tyrkisk bøssebar.
Erdogan i selskab med to ukendte dværg-lignende personer, formentlig hans elskere.

Tyrkiet vil ikke have, at man omtaler Tyrkiets folkemord på armenierne i 1915 som et folkemord. Hvis man gør det, bliver diktator Erdogan sur. Uetisk Råd støtter i forvejen Erdogan, som Rådet beundrer af tre grunde: hans diktatorambitioner, hans islamisme og hans lille, fedtede overskæg. Også i sagen om “folkemordet” er Rådet helt på linje med Erdogan, der hævder, at der var tale om en ubetydelig administrativ fejl, da mere end en million armeniere blev sendt på dødsmarch ud i den syriske ørken, og at de i øvrigt selv var ude om det.

Uetisk Råd synes, at kritikken af smukke Erdogan er noget pjat; enhver offentlig forvaltning kan jo komme til at begå fejl. “Folkemordet” på armenierne må derfor betragtes som et mindre uheld på niveau med Brixtofte-sagen, Rejsekortet og Holocaust. Skidt pyt. Bedre held næste gang.

Ahmadinejad, den skuffende hebræer

Uetisk Råd er dybt skuffet over Irans ellers så dejlige præsident, Mahmoud Ahmadinejad, der for et par år siden var med i de indledende faser af konkurrencen om at blive verdens mest uetiske personlighed. Atompræsidenten, der altid har været god for en uetisk udtalelse ved enhver lejlighed, er nemlig blevet afsløret i at have uorden i sin oprindelse: Holocaustbenægteren Ahmadinejad stammer fra en jødisk familie!

Uetisk Råd vil derfor nu overveje at indstille samarbejdet med Irans talerør i Danmark, Arla Foods.