Tag-arkiv: Søren Pape Poulsen

Strid mellem Bonnichsen og Özlem om parteret lig

Özlem Cekic og Hans Jørgen Bonnichsen. Foto: Mogens Engelund/Steen Thomassen (CC BY-SA 3.0)

De to debattører Hans Jørgen Bonnichsen (pensioneret ca. 1864) og Özlem Cekic (født i går) er blevet voldsomt uenige i sagen vedrørende Peter Madsen og hans formodede offer, den svenske journalist Kim Wall.

Bonnichsen udtaler i en kommentar til Uetisk Råd, at Raket-Madsen er et offer for danskernes jantelov og had mod muslimer:

“De forfølger ham, bare fordi han er driftig og har bygget en ubåd og et rumprogram. Der er ikke plads til store armbevægelser i jantelovens land, og desuden er danskerne som bekendt islamofober alle sammen.”

Til Uetisk Råds undrende påpegning af, at Raket-Madsen jo ikke har noget med islam at gøre, svarer Bonnichsen, at “det har islamisk terror jo heller ikke ifølge mig”, inden han afslutningsvis – og noget umotiveret – råber “#PeterMadsenErRen” og “#IkkeAlleUbåde” ud i luften.

Özlem Cekic er lodret uenig med Hans Jørgen Bonnichsen. Cekic mener nemlig, at Kim Wall er endnu et offer for den manglende demokratiske samtale i Danmark, i lighed med Dan Uzan og Finn Nørgaard. Wall er dermed det seneste (men næppe sidste) mordoffer, som Özlem C. har brugt til at promovere sig selv.

Uetisk Råd har ingen yderligere kommentarer, men er dog kommet i besiddelse af et udkast til dommen over Peter Madsen, hvor justitsminister Søren Pape “Mega” Poulsen (som selv er dommer!!) har idømt Raket-Madsen et halvt års ophold på Hotel Vejle Spa og Wellness.

Den psykopatiske excentriske raketbygger har nemlig over for “Mega” Poulsen påberåbt sig utilregnelighed i bl.a. gerningsøjeblikket og har samtidig(!) forklaret, at feminist-journalisten Wall simpelthen døde i et trigger-anfald af forargelse. “Lad mig lige dreje på det her håndtag – det er mandearbejde” skal Peter Madsen have sagt, hvorpå Kim Walls blodtryk fik hendes blodkar og ubådens ventiler til at eksplodere.

En tragisk sag for alle parter.

Alt for meget politi er samfundets største problem

Direkte demokrati. Foto: EPO (CC BY-SA 2.5)

Det vrimlede med politi på Nørrebro, da Ungdomshusets venner foretog den rituelle ødelæggelse af bydelen for nylig. Ganske vist greb politiet ikke ind i nævneværdig grad, men alene tilstedeværelsen kan ikke have undgået at ødelægge stemningen under den frie udfoldelse af de “unges” demokratiske ret til at ødelægge andres ejendom.

Uetisk Råd er bestyrtet. Rådet mener nemlig (ligesom terrororganisationen Forældre imod Politibrutalitet), at de alt for store mængder af politi simpelthen er det danske samfunds allerstørste problem.

Det er jo efterhånden kommet så vidt, at man kan risikere, at politiet rykker ud til småforseelser som dødsvold og overlagt mord. Hvad bliver det næste? Bankrøverier? Vi spørger bare – og svarer selv: Det næste bliver vel mordbrand.

UR mener helt grundlæggende, at politiet må holde sig til de opgaver, som politikerne har opstillet:

Søren Pape “Mega” Poulsen må slå i bordet og fortælle politifolkene, at alt andet end te og kage til hærværks- og voldsmændene er lig med politibrutalitet. Vi kan ikke være det bekendt.

Se indlægget på Youtube

Her er de nye ministre fra V, LA og K

Breaking news: Løkkes nye holdLille-Lars har tilbudt Liberal Alliance og Konservative at indtræde i regeringen. Uetisk Råds gigantiske korps af åndemanere, håndlæsere, Hans Jørgen Bonnichsen, politiske analytikere og andre clairvoyante typer har allerede nu fået opsnuset, hvem nogle af de nye ministre bliver:

  • Den konservative formand, Søren Pape “Mega” Poulsen, indtræder i rollen som ringbind.
  • Den konkursramte justitsminister Søren Pind ændrer omsider formelt titel til “frihedsminister og sherif”; rent praktisk sker der dog ingen ændringer i hans arbejde med at indskrænke borgerrettighederne og fremme kriminaliteten.
  • Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs fortsætter på posten, såfremt hun inden udgangen af 2018 har gennemført Folkeskolens afgangsprøve med et karaktergennemsnit på mindst 2.
  • Inger Støjberg fortsætter som udlændingeminister, men der oprettes samtidig to konkurrerende udlændingeministerier under ledelse af Mette Bock (LA) og Naser Khader (K). Dette vil sikre den nødvendige dynamik (dvs. handlingslammelse) på området.
  • Joachim B. Olsen får fremover ministerløn for at varetage sin nuværende stilling som yndlingshadeobjekt og modtager af trusselsbreve fra alle personer fra venstrefløjen, der kræver god tone i debatten.
  • May-Britt Frisenberg Buch-Kattrup (LA) får en nyoprettet post som minister til fremme af politikeres kendthed i offentligheden.
  • Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fortsætter på posten, men i stærkt reduceret omfang: Ved hjælp af en fedtsugning vil ministeren fremover selv levere biodiesel til dækning af hovedparten af Danmarks energibehov.
  • Hans Christian Schmidt afgiver posten som transport- og bygningsminister og udnævnes i stedet til IC4-minister (med ansvar for IC4 såvel som F-35). “Det passer bedre til min personlighed”, udtaler han, næsten uden at grine.

Søren Pape “Mega” Poulsen

Søren Pape "Mega" Poulsen. Foto: Laketown (CC BY-SA 3.0)
Søren Pape “Mega” Poulsen. Foto: Laketown (CC BY-SA 3.0)

Politikere kan ikke bare være store uetikere i deres handlinger eller mangel på samme; de kan også have en uetisk sprogbrug. Et smukt eksempel er den dynamiske og slagkraftige førerskikkelse hos Det Konservative Folkeparti, nemlig Søren Pape “Mega” Poulsen. I et interview om året, der er gået siden folketingsvalget, formår Mega at fremsætte følgende statsmandsagtige udtalelse, der næsten ikke giver mindelser om en femårig, der skal forklare, hvad han har lavet i børnehaven i dag:

»Det var helt klart en mega optur, da vi i efteråret fik fastfrosset grundskylden i finanslovsforhandlingerne. (…) Og en anden optur er det nye politiforlig. Med mega hårdt arbejde lykkedes det at få os i en situation, hvor vi nu er begyndt at uddanne flere betjente og styrke politiet.« (…) »Nedturen har været, at vi ikke er lykkedes med at trænge tydeligt nok igennem, så man kan se det på vælgertilslutningen. (…) Og vi arbejder mega hårdt på det og forsøger at blive skarpere og skarpere på blandt andet det grønne, forsvaret og skatten.«

Det eneste ved Søren Pape, der tilsyneladende ikke er mega, er tilslutningen til hans parti, hvorimod skuffen med klichéer lader til at være mega-overfyldt.

Også spørgsmålet om antallet af kampfly betyder mega-meget, også selvom man ikke kan huske, hvor mange man gerne vil have.