Ligesom statsministeren er Uetisk Råds medlemmer bestyrtede over den utilgivelige opførsel på Herlufsholm. Afstraffelserne af eleverne har nemlig hidtil foregået usystematisk og uprofessionelt.
I Uetisk Råd kan vi tilbyde flere systematiske afstraffelsesmetoder. Der må etableres et egentligt hierarki, og der må skrues godt op for utrygheden – den utryghed, der skal til for at hærde disse unge mennesker. Hærdningen er vigtig for dem, når de engang skal handle lidt aktier, for eksempel. Og sovesalene skal ikke afskaffes; i stedet skal vi afskaffe de enkelte senge og erstatte dem med bunkepul.
Den netop afskedigede rektor har UR ansat som leder af den nye task force, der skal løse problemerne. Han har stor erfaring og, om man så må sige, en hands-on-tilgang. Han har ambitioner for skolen, som endnu ikke er blevet udlevet.
Rådet foreslår også, at præfektsystemet skal bevares. I stedet for at afskaffe det, bør præfekterne skoles i sharia, bevæbnes og pumpes op på kokain – eller mere kokain end nu, i det omfang det måtte være muligt. Hvorfor give trælår, når vi kan stene? (og her skal “stene” ikke forstås ungdommeligt, tihihihi).
Biskoppen i Roskilde, Peter Fischer-Møller, har længe været Uetisk Råds betroede medarbejder og agent på det folkekirkelige område. På ægte journalistisk vis har Rådet nu ladet en anden af sine medarbejdere interviewe biskoppen for at høre mere om hans syn på dæmonisering.
Peter Fischer-Møller, er det rigtigt, at du advarer imod dæmonisering, sådan som du lige har fortalt mig?
»Det er helt rigtigt, ja. Vi skal passe meget på, at vi ikke dæmoniserer, for hvis vi dæmoniserer folk, gør vi dem til dæmoner, og det er jo ikke så godt.«
Har du nogen særlige grupper eller enkeltpersoner i tankerne?
»Ja, for eksempel burde vi nok tale pænere om Satan. Jeg mener: Bare fordi han er Satan, er det jo ikke ensbetydende med, at han er Djævelen selv.«
Jo, det er det jo faktisk!
»Nå ja, det kan man sige, tihi. Men vi skal i hvert fald passe rigtig meget på, ja vi skal. Jeg er selvfølgelig ikke selv satanist, men det betyder jo ikke, at vi skal gå i den anden grøft og uden videre skal forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen!«
Men det er jo ellers præcis det, folkekirken gør i sin trosbekendelse?!
»Ja … ja, jo, det kan du selvfølgelig have ret i, når du absolut vil stille det op på den måde. Men det gælder på mange andre områder. Vi kunne for eksempel nævne de rabiate imamer. Altså, bare fordi de siger, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder, er det jo ikke ensbetydende med, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder! Her er det vigtigt, at vi ikke skærer alle over en kam. Jeg skal jo ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt de vil indføre et kalifat, bare fordi de selv siger, at de vil indføre et kalifat. Vel?«
Det må du vist uddybe lidt.
»Jamen, hvis vi nu sørger for at udstille de radikale imamer i fuld offentlighed, så vil vi svække dem. Man skal også passe lidt på med at sammenligne med nazismen, men man kan jo sige, at det var det samme, der skete med Hitler: Da han først fik rigtig meget opmærksomhed, gik hele hans bevægelse jo lidt i sig selv igen.«
Nej.
»Nejnej, men du forstår jo, hvad jeg mener, ikke?«
Det ved j…
»Du har vist ikke været konfirmand hos mig, hva’? *Fnis*. Nej, jeg mener bare, at hvis vi nu sørger for at gå i dialog med islam, så undgår vi at fordømme det. Hvor ville vi være henne, hvis vi skulle gå rundt og mene, at folk, der mener noget andet end os, mener noget andet end os? Bare fordi man er kristen og tror på den treenige Gud, betyder det jo ikke, at man ikke kan anerkende, at muslimerne også kan have ret, når islam fordømmer tanken om den treenige Gud. Hvis det var sådan, skulle folkekirken jo tage afstand fra islam, og hvor ville vi så være henne?«
Men i en af folkekirkens trosbekendelser (Den Augsburgske Bekendelse, UR) fordømmes islam jo netop af denne grund!
»Nej, det kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har læst noget om. Det må du have misforstået. Haha! Men jeg mener bare helt grundlæggende, at man ikke skal være så overfladisk. Folk er ikke altid, hvad de giver sig ud for. Det er jo lidt ligesom med mig selv: I nogle belysninger ligner jeg lidt en abe, men det betyder jo ikke, at jeg er det, vel? Hihihihi.«
(Her mistede UR forbindelsen til den udsendte medarbejder, idet Peter Fischer-Møller greb ham og kravlede op på taget af Roskilde Domkirke. Et udvalg under Roskilde Stift overvejer lige nu, om UR-medarbejderen skal betale entré for sit ophold på kirketaget, ligesom folk betaler 60 kr. for at komme ind i kirken).
Uetisk Råd er rystet i sin amoralske grundvold, efter at TV2 har afsløret de sharia-forhold i danske moskéer, som har været offentligt kendt og omtalt i interviews, bøger og artikler i mange år. Moskéer forkynder islam – den vanvittige afsløring bør have taget alle med bukserne nede eller burkaen oppe.
Formanden for Grimhøjmoskéen forsøger at tale udenom med den dumme begrundelse, at det er faktuelt sandt, hvad der siges:
Vores imam er nødt til at svare, hvad han har læst i bøgerne om sharia, når TV 2s spion spørger ham om sharia. Vi kan ikke snyde og sige nogle forkerte ting om vores religion.
Det, som Uetisk Råd er allermest rystet over, er imidlertid ikke bare den revolutionerende afsløring af det, alle vidste i forvejen. Nej, Rådet er slået til tælling over den totale slaphed og betonhumanistiske rundkredspædagogik, der præger de islamiske parallelsamfunds ‘retssystem’. Et godt eksempel på den horrible tilstand er jødehaderen Abu Bilal, der underviser i shariaens regler om stening af utro:
Hvis en gift eller skilt kvinde begår utugt, og hun ikke er jomfru og begår hor, så skal hun stenes til døden.
Uetisk Råd har aldrig nogensinde hørt om en så slatten holdning. Tænk at jomfruer kun straffes med piskeslag, mens gifte eller skilte skal stenes ihjel. Hvorfor skal jomfruerne ikke nyde godt af shariaens fulde potentiale? Har man hørt mage til karakterløshed? Og det bliver værre endnu, når det forlyder fra de kommunalt understøttede imamer, at folk, der forlader islam, skal myrdes. Et måbende Uetisk Råd står tilbage med ét spørgsmål efter at have hørt om denne fuldkomne mangel på rygrad og konsekvens: Hvor kommer tortur ind i billedet?
Netop som man troede, at det ikke kunne blive værre, kommer Kasem Ahmad på banen med opfordringer om, at ægtefæller gensidigt skal voldtage hinanden, og at utro kvinder skal stenes ihjel af hensyn til at sikre fred og ro i familien:
»Er det ikke vigtigt, at vi har et godt forhold i familien? Hvad er alternativet? Jeg kan ikke se, at det er uden for lovens rammer. Han siger, at det står i islam. Jeg kan ikke se, at der er noget galt i det.«
For Kasem Ahmad er stening en del af sharia, der er den islamiske betegnelse for guds lov. Og hvis han tager afstand fra sharia, mener han ikke længere, han er muslim.
Øøøøødddd, mener Uetisk Råd. Man skal da ikke myrde for at sikre fred og ro i familien – mordet skal da være et mål i sig selv! Hvornår hører denne jammerlige udvanding af principperne op?
Det er på tide, at Danmarks muslimer får reel vejledning, der ikke er sovset ind i Grimhøjs ynkelige eftergivenhed, og Uetisk Råd har derfor besluttet at oprette sin egen shariadomstol, der vil fælde sine domme med en helt anderledes konsekvent holdning end den hippie-agtige nusse-på-kinden-politik, der åbenbart dominerer i de islamiske teselskaber.
Et medlem af Rådet havde foreslået, at Zenia Stampe skulle være retspræsident for den nye domstol, men det siger sig selv, at hun – trods sin uhyre uetiske kompetence – naturligvis er diskvalificeret alene af den indlysende grund, at hun er kvinde.
Da et af medlemmerne af USA’s højesteret, Antonin Scalia, er død, skal der udnævnes en ny dommer; og de amerikanske partier er straks begyndt at slås om, hvem der skal afgøre udnævnelsen. Uetisk Råd og Domstolsstyrelsen har sammensat en liste over egnede uetiske kandidater:
Den erfarne erhvervsmand, politiker og uetiker Klaus Riskær Pedersen (født 1955 e.Kr.)