Tag-arkiv: evolution

Vacciner er snyd

Polio-offer
Denne smukke og stærke mand har vundet kampen mod polio uden brug af væmmelige vacciner!

Vaccinemodstandere har længe hørt til Uetisk Råds kernekunder: De udsætter deres børn for livsfare og medvirker til at holde liv i sygdomme, der ellers kunne udryddes. Herligt, mener Rådet, der derfor blev begejstret over at læse et interview med en mor, der ikke ønsker at vaccinere sit barn; hun vil nemlig gerne have, at de stærkeste overlever, altså uden kunstig hjælp fra vacciner osv.:

– Selvfølgelig har vi alle et moralsk ansvar for vores medmennesker. Det kan jeg godt se oppe i mit hoved. Men selvom det lyder barskt, er det samtidig min grundholdning, at der måske er en mening med, at det – sat på spidsen – er de stærkeste, der overlever, siger hun.

Bortset fra talen om moralsk ansvar støtter Uetisk Råd 100 % de tanker, som denne mor gør sig oppe i sit hoved, og Rådet kommer samtidig med nogle supplerende forslag: Den pågældende mor bør også sørge for, at hun selv og hendes barn ikke har tøj på (det er unaturligt!) og ikke spiser eller drikker noget, når de går i krig mod omverdenen; på denne måde vil det hurtigt komme til at stå klart, om de kan klare sig i kampen mod de andre individer og racer. Hvis det lykkes dem at dræbe alle andre mennesker på planeten, har de vundet krigen pga. deres overlegne biologisk-racemæssige kvaliteter; hvis de selv bliver dræbt, har de tabt evolutionskampen, fordi de fortjente det.

Måske vil den kritiske læser indvende: “Er det ikke muligt at forstå evolutionsbiologien sådan, at det er de klogeste, der overlever, netop fordi de lader sig vaccinere, mens de snotdumme undermennesker dør, fordi de hellere vil leve ‘naturligt’?” Hertil svarer Uetisk Råd: “Na-haj! Det er det i hvert fald ikke!!”

Afskaf jagtloven!

Jagtloven er i sig selv en modstridende faktor, som gør det umuligt for den tro darwinist at kæmpe for den stærkes sag på jord. I denne lov er flere animalske forekomster [dyr, red.] fredet grundet disses egenskaber som værende svage. Desuden er det begrænset, hvor mange det er tilladt at skyde. Dette er absurd i henhold til darwinismen, og vi opfordrer enhver jæger til at tage med sig af våben, som bæres kan, og udrydde denne plage for skovens beståen. (Dog kan Rådet ikke lide skove [men dette er et andet aspekt, red.]).

Som resumerende konklusion på ovenstående samt andre bekendtgørelser kan det anføres, at alle dyr mv., der kan dræbes, nødvendigvis må dræbes, hvis den sociale og biologiske darwinisme skal udfolde sit fulde potentiale. Henret, dræb og myrd!, mener Rådet.

Ny filosofisk retning

filosofiUetisk Råd har savnet nye filosofiske retninger, som passer til rådets ideologiske ståsted. Alt for mange såkaldte intellektuelle filosoffer lader sig forpurre af tidens tand – og har et positivt syn herpå. Selv eksistentialismen fra det tidlige 1900-tal viste en gængs tillid til mennesket, da denne retning mener, at mennesket er i stand til at varetage et ansvar for at finde meningen med livet (eksistensen) – selvom retningen samtidigt påpeger, at der ikke er nogen mening med livet. Her burde eksistentialisterne i højere grad lægge vægt på, at mennesket er født i en verden uden mening, idet dette kan give mennesker depressive tanker mv.

Den nye retning, kynisk rationalisme, bygger således på flere punkter og livssyn, som Uetisk Råd fuldt ud kan tilslutte sig:

  • Midlet helliger målet. (Hvis midlet anses af den almene folkeopfattelse som værende af negativ art, er dette særligt formålstjenligt for Uetisk Råd.)
  • For at skabe vækst i samfundet kan/skal metoder af “negativ art” tages i brug. (Her har Uetisk Råd givet et par eksempler, som eksempelvis løssalg af våben, som nedsætter arbejdsløshed, krig skaber vækst mm.)
  • Man er villig til at se stort på menneskers ve og vel for at skabe individuelle resultater. (I Uetisk Råd anvendes udtrykket “profit før mennesker” ofte, som beskriver, at hvis vi ønsker at optjene en kapital, som er andres overlegen, må og skal vi drive rovdrift på underansatte. Bemærk: Uetisk Råds medlemmers erhverv er ikke oplyst, da vi af uetiske årsager finder, at almen oplysning om organisationers foretagender kan lede til større gennemskuelighed.)
  • De individuelle resultater opnås kun, hvis ovenstående punkt praktiseres. I den åndelige forstand skal det enkelte menneske opnå en selvforståelse, som overskygger følelser for andre mennesker så som medlidenhed, kærlighed, omsorg mv. (Uetisk Råd opfordrer til radikal liberalisme!) (og had, red.)

Den filosofiske retnings grundlæggere er af uetiske årsager ikke oplyst.

Se en fin farverig grafisk fremstilling:

kynisk_rationalismeEller en kedelig samfundsfagsversion:

kynisk_rationalisme2

Klimaændringer

smeltUetisk Råd er modsat resten af vort omliggende samfund særdeles positivt indstillet overfor det stigende CO2-udslip. Mange CO2-kritikere anfører til Uetisk Råds gru, at vi bør mindske udslippet af dette, da polerne lige så stille vil smelte, og verdenshavene dermed vil stige. Dette er jo ikke negativt. Hvis verdenshavene stiger vil vi få brug for mere “infrastruktur” på vandet: flere skibe! Og der vil blive brug for at transportere olie over større områder. Som erfaret sker det ofte, at olietankere slipper olie ud i vandene. Men denne forurening er tillige en gevinst for naturen, da vi som tro darwinister ser fugle som svage. Hvis de ikke kan overleve et olieudslip, vil Gud ikke have dem på jord!

Desuden vil en nedsmeltning af iskapperne på polerne samt f.eks. den grønlandske indlandsis ikke alene indirekte skade havfugles levevilkår som ovenfor beskrevet, men vil også spille en rolle for arbejdet med at gøre livet surt for det grønlandske folk. Eftertragtelsesværdigt, mener Uetisk Råd.