Uetisk Råd holder meget af medierne, hvis journalister gennemgående er uvidende, fordrejende og fordummende og således bidrager til at undergrave demokratiet. I dag kan Rådet i samarbejde med Berlingske Tidende præsentere en liste over uetiske investeringsobjekter: 10 uetiske måder at tjene penge på, så læs med her, hvis du gerne vil have dine cubanske pesos til at yngle:
- Bloddiamanter
- Elfenben
- Køb af (andre menneskers) livsforsikring
- Kinesisk medicin – f.eks. næsehornshorn
- Tibetansk antilopepels
- Sweatshops
- Olie
- Investeringer i våbenindustrien
- Hvalfangst
- Opkøb af ejendomme på tvangssalg
Listen er ikke perfekt; f.eks. er investeringer i våbenindustrien jo ikke i sig selv uetiske, men Rådet er dog stadig tilfreds med listen og vil glæde sig over bevidstheden om at handle uetisk, når rådsmedlemmerne hver tirsdag er ude for at købe tibetanske antilopepelse.

Den engelske tøjkæde Primark (der reklamerer med, at de ikke reklamerer), har 
Uetisk Råd vil ikke kommentere sagen om Jihad Jane – den amerikanske kvinde, der ville dræbe den svenske Muhammedtegner Lars Vilks. Men efter at have set ovenstående billede har Rådet dog en bøn til dem, der holder hende fanget: For Allahs skyld, giv hende en burka på igen! Hjææælp, tilføjer Rådet, hvis øjne (vi ser alt med samme blik!) ætser bort ved synet af den amerikanske jihadist.