Tag-arkiv: færger

Nye flotte færgenavne

Tænk hvor sjovt det kunne være, hvis man gav en færge navn efter en landsforræder! Hahaha! Foto: Robert de Jong
Tænk hvor sjovt det kunne være, hvis man gav en færge navn efter en landsforræder! Hahaha! Foto: Robert de Jong

RRS Boaty McBoatface og M/F Issehoved – disse to navne på et britisk polarforskningsskib og en dansk færge har vakt debat.

Uetisk Råd foreslår flere navne, der også bør tages i brug:

  • M/S Hit – fordi den vil være dagens hit!
  • M/F Uckermark – til flodsejlads i Tyskland!
  • H/F Leonora Christina – fordi det kunne være en vildt god idé at opkalde en færge efter en landsforræder, der engang flygtede fra sit fængsel på Hammershus!

Flydende færger – et skråplan

Titanic

Scandlines meddeler, at to af deres færger nu kan holde sig flydende frem for at gå til bunds. Uetisk Råd advarer på det kraftigste mod denne udvikling. Hvad kan det ikke føre til, hvis resten af samfundet begynder at bevæge sig i samme retning? Rådet forestiller sig med rædsel den dag, hvor vi har tog, der kan køre (og bremse); militærhelikoptere, der kan flyve; post, der bliver bragt rettidigt ud; tv-journalister, der kan tale rent; skoleelever, der kan læse; og politikere, der kan tænke.

Lad det ikke ske, mener Rådet!

Fyr en fed

Der har de seneste år været en del erstatningssager vedrørende “uberettigede” fyringer pga. overvægt og andre former for uforskammet fremtoning. Uetisk Råds helt klare holdning er, at overvægtige skal fyres, såfremt deres stilling indebærer fysisk tilstedeværelse i umiddelbar nærhed af normale mennesker.

Problemer er til for at blive løst, og Uetisk Råd er altid på pletten. Vi har dags dato sendt et forslag/påbud til Kommunernes Landsforening, hvor man tager udgangspunkt i en nuværende model med skånejobs til svage mennesker. Modellen hedder hånejobs og henvender sig til overvægtige eller på anden vis grimme og afskyvækkende “mennesker”, som ikke har den fornødne intelligens til at opretholde et præsentabelt ydre. Eksempler på hånejobs kunne være:

  • Indvendig rengøring af kommunens kloaksystemer
  • Forefaldende mine- og ophugningsarbejde
  • Kæmning af kommunernes græsarealer
  • Underholdning/freakshow-optrædener til byens årlige festlige arrangementer.

Uetisk Råd ser frem til en snarlig ibrugtagen af modellen, der forhåbentlig vil kunne aflaste humankraftværkerne, hvor fede mennesker brændes for at fremstille elektricitet.

Se også, hvorledes Lorena Herrera, der er godkendt af UR pga. korrekt hårfarve og brystmål, hader fede mennesker.

Bombeterror

I den forløbne uge har Uetisk Råd modtaget flere henvendelser ang. Rådets syn på bombeterror.

Med stemmerne 9 mod 10 ønsker Uetisk Råd at opfordre til fortsat kamp mod den kollektive trafik*.

* Note: Kollektiv trafik/trafikanter omfatter bl.a.: tandemcykler, pendlere, sporvogne, busser, tog, passagerfly, færger, svævebaner, blaffere, bådflygtninge, minibusser, smartcars, cykler med bagagebærer m.m.

Fordrukne søfolk

Uetisk Råd kan i denne lune sommertid glæde sig over den lidet acceptable opførsel fra DFDS’ personales side. Det glæder hele Rådet, at selv førstestyrmanden tilsyneladende har drukket sig – med et ungdommeligt udtryk – “pattestiv”, og at han derved har udsat de mange passagerer samt personalet (som alle beruser sig) for fare. Hvem ville ikke gerne sejle på et skib med en stiv sømand, som det tog sig ud i gamle dage, hvor de herlige krige mellem Frankrig og England tog sig ud helt ned til Brasiliens kyst? Vi skal tilbage, ikke fremad, mener Uetisk Råd.

Dette leder altså frem til konklusionen: Druk på arbejdspladsen er godt! For farens, ineffektivitetens samt livsstilssygdommenes skyld!

Hjælp til indisk færgeophugning

De lunefulde, demokratiske politikere med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i spidsen kaster om sig med forslag til hvordan vi kan “hjælpe” inderne med at gennemføre ophugningen af de forskellige danske færger. Blandt andet er emner som bedre arbejdsmiljø og hensigtsmæssig ophugning i forhold til miljøet nævnt. Dog er Uetisk Råd endnu en gang uenig med det omkringliggende samfund. I stedet foreslår vi, at vi sender danske skolebørn ned til den indiske kyst for at hjælpe til, således at færgeophugningsprocessen vil tage sig meget hurtigere ud! Af sted, siger Uetisk Råd!

Miljøskadelig ophugning af færger

I den seneste tid har der været en del polemik omkring danske færger, som bliver sendt til Indien for at blive skrottet. Dette har fået megen kritik i den danske “verdenspresse”, eftersom der er mange børnearbejdere at forefinde på disse strande, hvor færgerne hugges op. Uetisk Råd forstår simpelthen ikke kritikken. Der er ingen, absolut INGEN reelle argumenter for, at vi ikke burde sende vore færger til den indiske kyst. Uetisk Råd støtter udbredelsen af børnearbejde. I nord, syd, øst og vest.

I forlængelse af ovenstående tilføjer et rådsmedlem:
I spørgsmålet vedr. placering og/eller skrotning af de gamle storebæltsfærger er meldingen fra Uetisk Råd ganske klar: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og derfor er efternævnte forslag kommet på bordet: Man hugger skibet op i dele, og stedfæster dem som legeredskaber på kommunernes specialskoler. Asbesten, olieudslippet og de farlige luftarter vil diskret sætte en stopper for adskillige parasitter på samfundets udviklingsbetingelser, heriblandt: 1) dumme børn, 2) pædagoger og 3) fingermaling. Uetisk Råd har sendt denne affaldsløsningsmodel til bl.a. Rusland, USA og Tyskland, da den uden modifikationer kan overføres til spørgsmålet vedr. skrotning/afskaffelse af atomaffald.