Ja.
Tag-arkiv: kommunisme
Mussolini er død
Den italienske revolutionshelt, leder og mangeårige militære øverstbefalende, Benito Mussolini, er afgået ved døden efter længere tids liv. Det oplyser det statslige nyhedsbureau.
Il Duce havde utallige tilhængere verden over, der alle er knuste over, at Middelhavets største statsmand er gået bort.
“Han formede Italien”, skriver DR, der altid har haft sympati for den flamboyante politiker og derfor har sat en beundrer til at skrive nekrologen, mens Europa-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, noterer sig, at “verden har mistet en mand, som var en helt for mange”.
Idealisten Mussolini, der blandt andet var kendt for sin retoriske slagstyrke, spillede igennem årtier en afgørende rolle i Italiens politiske historie, selvom hans metoder af nogle er blevet betragtet som kontroversielle. Det vides endnu ikke, hvordan Mussolinis parti – det eneste i landets parlament – vil føre hans social-nationale revolution videre.
I et tilbageblik på Mussolinis karriere vil mange særligt hæfte sig ved det meget nære forhold, som Mussolini opbyggede med venligtsindede stormagter på såvel det militære som det økonomiske område. Krigsførelse i Afrika spillede også en vigtig rolle i Mussolinis udenrigspolitik, der blandt andet havde til hensigt at trodse den amerikanske imperialisme.
Mussolinis politiske modstandere har ikke udtalt sig, da de desværre ikke er i stand hertil.
Trille: Øjet i det høje – analyse af verdens næstbedste sang
Både Trille og tekstforfatteren Jesper Jensen er døde. Til gengæld lever f.eks. Lady Gaga og Said Mansour stadigvæk, og sådan er der så meget.
Onde tunger vil måske hævde, at kommunisten Jesper Jensen var hjernedød allerede fra engang i 1960’erne, men den slags rygter skal ikke forhindre os i at mindes Trilles eneste egentlige bedrift i tilværelsen: nemlig at synge en sang med en tekst, der ikke giver mening. Eller rettere: Den giver glimrende mening – meningen er bare forkert.
Eftersom sangen dermed bidrager aktivt til fordummelsen af det i forvejen snotdumme samfund, må den betegnes som en uetisk perle. Faktisk vil Uetisk Råd ikke tøve med at udråbe sangen til at være den næstbedste i hele verden (idet den bedste naturligvis er Sådan er kapitalismen).
Udover det berømte omkvæd – »Ham Gud han er eddermame svær at få smidt ud« – findes tekstens egentlige pointer i en række postulater om Gud, som Trille synger med sin karakteristiske hæse/skrigende/yndefulde stemme i slutningen af hvert vers (strofe):
- han er streng, men så forbandet uerfar’n
han har aldrig nogensinde været barn. - men selvføl’ig det er synd han har den drift
det er nok fordi han aldrig selv var gift. - han fik aldrig selv sat ild på sin cigar
for han ordned’ jo Maria pr. vikar. - men selvføl’ig hvad har gud forstand på sjæl
når han aldrig nogensind’ var menske sel’.
Som uetisk analytiker må man naturligvis først og fremmest græde af glæde over de smukke rim, særligt dette:
sjæl – sel’
Det er imidlertid ikke bare formen, der er en kilde til uetisk glæde. Også indholdet er nemlig fyldt med misforståelser, vrøvl og sexisme – og dermed uetisk korrekt.
»aldrig nogensinde været barn«
Påstanden i første vers – at Gud aldrig har været barn – er en bedrift, fordi det glemmer, at Gud ifølge kristendommen lader sig føde (inkarnere) som mennesket Jesus Kristus. Eller med andre ord, så den uetiske læser også kan forstå det: Jesper Jensen og Trille har tilsyneladende overset juleaften. De forsøger altså at latterliggøre kristendommen, men lægger ud med at gå fejl af den mest centrale pointe i kristendommen overhovedet. Heldigt at Bob Dylan ikke har nået at få overrakt sin nobelpris endnu, for så kan den stadig nå at blive givet posthumt til Trille og hendes tekstforfatter, Jesper Jensen.
»aldrig selv var gift«
Den næste påstand er, at Gud aldrig selv var gift. Det hævder kristendommen også. Til gengæld forsøger tilhængere af nyreligiøse bevægelser ved enhver lejlighed at promovere idéen om, at Jesus var gift med Maria Magdalene. Hele Dan Browns Da Vinci-mysteriet er bygget op omkring denne påstand. Hvis man skal tro Jesper Jensen og Trille, er det altså et problem for kristendommen, at den ikke er enig med de nyreligiøse kulter.
Det kunne Uetisk Råd ikke have udtænkt bedre, men nu havde Jesper Jensen jo også gjort det for os.
»han ordned’ jo Maria pr. vikar«
I tredje vers må man naturligvis glædes i sit uetiske hjerte over den gode formulering om at »ordne« en kvinde; man fornemmer tydeligt Trilles enorme engagement og betydning i kvindekampen.
Samtidig demonstrerer Jesper Jensen og Trille også her en vidunderlig forståelse for, hvordan man fordummer folket mest muligt. Påstanden om, at Maria (Jesu mor) skulle være blevet gravid »pr. vikar« overser nemlig igen et centralt dogme i kristendommen: at Jesus blev undfanget af Gud Helligånd.
Den kristne evangelist Lukas formulerer det sådan:
Helligånden skal komme over dig [: Maria], og den Højestes kraft skal overskygge dig (Luk 1,35)
Den kommunistiske evangelist Jesper Jensen misforstår pointen, men præsenterer en formulering, der er uendeligt meget smukkere:
han ordned’ jo Maria pr. vikar.
Uetisk Råd klapper i sine klistrede hænder af begejstring.
»han aldrig nogensind’ var menske sel’«
Det eneste, som Uetisk Råd elsker mere end religiøs undertrykkelse, er religionskritik, der ikke ved, hvad den snakker om. Således også her i fjerde og sidste vers, hvor Trille og Jesper Jensen mejsler deres påstand ud: at den kristne Gud aldrig var menneske, og at det er derfor, han har/er et problem. Det er ganske vist det modsatte af alt, hvad kristendommen på noget tidspunkt har hævdet; men netop derfor er det en vellykket/hjernedød og korrekt/åndssvag kritik. Lige siden Jesu tid har den kristne kirke kæmpet mod kætterske bevægelser, der benægtede Jesu guddommelighed. Nu opfatter Jesper Jensen og Trille så det hele, som om det er kirken selv, der står for de samme kætterier, hvorefter de gør nar ad den af samme grund.
Det, der skulle være en kritik af kristendommen, bliver altså en kritik af en gud, der ikke har noget med det kristne gudsbillede at gøre. Et selvmål af store, uetiske dimensioner og dermed 100 % rigtigt.
Påstanden om en gud, der ikke selv blev menneske, men som alligevel er optaget af sin egen liderlighed, passer til gengæld som afhugget hånd i handske til en helt anden religion, hvilket også allerede har medført en nyindspilning af Trille-klassikeren.
Lad Venezuela være i fred
Som den uetisk orienterede læser sikkert vil være klar over, findes der en lobbygruppe ved navn Hands Off Venezuela.
Gruppen, der også har en dansk aflægger med en yderst velfungerende hjemmeside (drevet af trotskist-organisationen Revolutionære Socialister København), arbejder for, at kapitalmagterne skal holde grabberne væk og lade være med at forstyrre “revolutionen” i Venezuela, der blev indledt af den elskelige mediekæledægge Hugo Chávez, og som er blevet videreført af hans efterfølger, Nicolás Maduro.
Uetisk Råd har netop erfaret, at det olierige Venezuelas økonomi efterhånden er blevet forvaltet så fornuftigt af den revolutionære ledelse, at befolkningen sulter, alt imens præsidenten forsøger at løse oliestatens mangel på energi ved at forbyde anvendelse af bl.a. hårtørrere. Vi tilslutter os derfor helhjertet opfordringen til at lade Venezuela være i fred; man skal ikke forstyrre folk, der er ved at dø af sult. ¡Viva la revolucion!
Gør deleøkonomi dig til kommunist og bøsse?
Den såkaldte deleøkonomi breder sig overalt. Konceptet handler ikke om at dele i egentlig forstand, men derimod om at tjene penge på overskydende aktiver og ressourcer, f.eks. ved at sælge ekstra pladser i bilen via Gomore, når man skal køre et sted hen, eller ved at udleje sin lejlighed via Airbnb, mens man alligevel selv er bortrejst.
Konceptet lyder måske både smart og sympatisk, men Uetisk Råd mener imidlertid, at der på det kraftigste må advares imod deleøkonomien. Rådet har nemlig fået udarbejdet en forskningsrapport om emnet, der bl.a. skulle besvare det påtrængende spørgsmål: Gør deleøkonomi dig til kommunist og bøsse? Og svaret er ifølge rapporten et entydigt ja.
Samarbejde med imamerne er i Danmarks interesse
Mette Frederiksen udtalte i en 1. maj-tale, at radikale imamer skal behandles på samme måde som andre totalitære kræfter. »Som vi gjorde det mod kommunisterne. Som vi gjorde det mod nazisterne«.
Uetisk Råd støtter tanken om, at islamister skal behandles på samme måde, som Socialdemokratiet og store dele af de øvrige partier behandlede Sovjetunionen i 1980’erne (dvs. med positiv omtale, nedrustning og chikane af Danmarks NATO-allierede) og Nazityskland i 1940’erne (dvs. med aktivt samarbejde, forfølgelse af modstandere og politisk-økonomisk understøttelse af Hitler-imperiet).
Uetisk Råd vil derfor gerne henlede opmærksomheden på én af Mette Frederiksens forgængere som socialdemokratisk partiformand, nemlig statsminister Vilhelm Buhl, der i en radiotale den 2. september 1942 opfordrede til, at befolkningen skulle hjælpe regeringen og fædrelandet ved at angive medlemmer af modstandsbevægelsen til myndighederne:
Det siger sig selv, at Regeringen stadig med den yderste Strenghed vil forfølge Sabotage og anden Forbrydelse mod den tyske Værnemagt med de i vor Lovgivning hjemlede Midler, og der vil fra Politiets Side blive sat ind med al Kraft paa Løsningen af de Opgaver, disse Sager frembyder. Thi Opretholdelse af Ro og Orden maa for Regeringen staa som den første Pligt under Varetagelsen af vort Lands Interesser i denne Situation.
[…] Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig for de unge, at den, der begaar Sabotage eller hjælper med dertil eller overfor Myndighederne tilbageholder Viden om Sabotageplaner eller undlader at medvirke til Opklaring af Sabotage, handler mod sit Fædrelands Interesser.
Vilhelm Buhl blev belønnet for denne fremsynede politik om at få modstandsbevægelsen straffet, eftersom man gjorde ham til statsminister for anden gang den 5. maj 1945. Forhåbentlig vil Mette Frederiksen ligeledes kunne få statsministerposten i hænde, hvis den kærlige behandling af imamerne lykkes – inshallah.
Tjernobyl – 30 år med fest og glæde
I går var det 30 år siden, at folkene på det sovjetiske kernekraftværk “Vladimir Lenin” ved Tjernobyl i Ukraine slukkede for sikkerhedssystemerne, hvorefter et uheld forårsagede en række eksplosioner, der sendte radioaktiv stråling ud over store dele af Nordøsteuropa. Hurra!
I Uetisk Råd har vi altid været taknemmelige for denne ulykke, eftersom den gav de hjemlige atomkraftmodstandere endnu en slags “argument” at trække på – for det er jo indlysende, at en bevidst frakobling af sikkerhedssystemerne på et fejlkonstrueret atomkraftværk i et dysfunktionelt socialistisk samfund betyder, at man i Vesten ikke bør bruge kernekraft, men i stedet forlade sig på massivt forurenende afbrænding af kul, foruden at vi skal krybe for de olie- og terroreksporterende sharia-stater i Mellemøsten. Atomkraft må kun til nøds bruges, hvis værkerne ligger på steder, der ikke kan ses fra København.
Vi fejrer 30-året med en sang; den synges på Carl Nielsens melodi til nazi-socialdemokraten Harald Bergstedts elskede Jeg ved en lærkerede.
Jeg ved et kernekraftværk,
jeg siger ikke mer’;
det ligger ved Tjernobyl,
et sted, som ingen ser.
Og værket blev kaldt »Lenin«,
så smukt et navn det fik!
Det gav så fin en mening
for hver en bolsjevik.
For Lenin og Tjernobyl
de spreder strålingsdød,
de bærer begge stor skyld
for lidelse og nød.
Og folkene på værket
de laved’ et forsøg;
det var lidt uigennemtænkt,
så de kom til at dø.
For sikkerhedssystemet
bevidst blev koblet fra,
man fatted’ ej problemet
derfor si’r vi hurra!
Så røg reaktor fire
i luften med et drøn,
du tror, det er satire,
men vi syn’s det er skøn – t.
Og der kom meget stråling
ud fra USSR,
det viste hver en måling,
det måltes også her.
Nu ligger zonen øde,
så dyrene har fred,
skønt mange af dem døde
på dette strålingssted.
Og fuglene fik unger
trods kerneeksplosion,
de pipper, de har tunger
og hver sin mutation.
Nu må vi slutte sangen,
tak skal du ha’, Lenin!
for mordene og tvangen,
dit gamle, røde svin!
Annisettes verden falder sammen
Sangeren Annisette Koppel (født ca. 1748) begræder verdens aktuelle udvikling. »Alt det, vi har bygget op, bliver opløst nu«, udtaler hun i et interview.
Uetisk Råd er enigt, men Rådet forstår dog ikke, hvorfor Annisette først fremsætter sine klager nu. Der er trods alt gået snart 30 år, siden Den Socialistiske Folkerepublik Albaniens stalinistisk-maoistiske diktator Enver Hoxha døde, hvorved alt, som Annisette og Thomas Koppel og alle de andre medlemmer af kommunistpartiet DKP/ml havde kært, begyndte at synke i grus. Det var en sorgens dag for alle sande uetikere, da det perfekte albanske folkedemokrati begyndte at slå revner; men heldigvis har vi nu andre visionære førere at sætte vores lid og håb til.
Har Uetisk Råd brintbomber?
Kim Jong-un, den smukke leder af det herligt uetisk-kommunistiske land Nordkorea, har antydet, at Nordkorea er i besiddelse af en eller flere brintbomber; det fremgår af utallige artikler, som dumme journalister har skrevet af fra Wikipedia og hinanden.
Nu rejser spørgsmålet sig naturligvis: Er Uetisk Råd også i besiddelse af sådanne fusionsvåben?
En talsmand fra den Termonukleare Oplysnings- og RådgivningsTjeneste i Uetisk Råd (i daglig tale kaldet TORTUR) benægter, at Rådet har noget med brintbomber at gøre, og henviser til, at der blot er tale om et fredeligt forskningsprojekt i samarbejde med respektable partnere som Iran, Max-Planck-Institut für Plasmaphysik og Jydsk Atomkraft A/S. Projektet har til formål at demonstrere de plasmafysiske processer, som finder sted, når ren amoral opvarmes til ca. 200 millioner °C, svævende i et magnetfelt. »Der vil være tale om et eksplosivt skridt fremad«, tilføjer talsmanden storgrinende.
Flere politiske sværvægtere som Torsten Gejl (Alternativet), Marlene Harpsøe (DF), Christine Antorini (Virtuelt Folkeparti) og Ida Auken (UR), der alle er medlemmer af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, udtaler samstemmende:
»Øh, fusion, øh, er det noget med kommunesammenlægninger eller hva’?«
samt
»Atom betyder farlig«.
Lighed og ensretning af alt og alle
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) bryder sig ikke om det potentielt revolutionerende Teslabatteri; begrundelsen for ministerens begavede synspunkt er, at ikke alle vil kunne få gavn af det, og derfor bør ingen have det.
Uetisk Råd støtter helt og aldeles denne gammelkommunistiske holdning, og Rådet opfordrer samtidig til, at man begynder en aktiv ensretning (gerne under betegnelsen “Gleichschaltung”) af befolkningen som helhed.
Eksempelvis har menneskene gennemsnitligt lidt mindre end to ben, eftersom de fleste har to ben, nogle enkelte har et ben, og nogle få slet ingen ben har, hvorimod ingen – så vidt vides – har flere end to ben; regeringen bør derfor begynde at save stumper af danskerne, således at vi alle kan få samme benlængde som gennemsnittet, hvilket sikkert kan løses ved, at alle får savet fødderne af.
Et andet oplagt indsatsområde er sygdomme: Det er ikke alle syge, der kan gøres raske, hvorimod alle raske formentlig kan gøres syge, hvis de aktivt smittes med forskellige infektioner.
Eller tag for eksempel spørgsmålet om intelligens: Det kan ikke lade sig gøre at gøre de dumme klogere, men de kloge kan man slå i hovedet, til de bliver dumme. Rådet anfører, at man allerede siden Ritt Bjerregaards tid som undervisningsminister har fulgt et lignende princip i folkeskolen under slagordet »Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære«, med det til resultat, at ingen må lære noget som helst. Rådet ser ingen grunde til, at lignende forholdsregler ikke bør indføres i resten af samfundet.
Samfundet bør helt generelt stræbe efter at få laveste fællesnævner som rettesnor, således at der ikke er nogen, der har mere end andre. Et samfund, hvor alle er ulykkelige, fattige, hjemløse, impotente, åndssvage og grimme, er et lige og dermed et godt samfund, mener UR, der tillige overvejer, om man ikke ved samme lejlighed burde slå alle ihjel; hvorfor skal de levende have et uberettiget fortrin i forhold til de døde?